Læsetid: 3 min.

'Jeg er sikker på, at vi får et voldeligt oprør ligesom i Kirgistan'

Stemningen i Georgien er præget af vemod efter krigen i 2008, hvor landet mistede to republikker, og af voksende desperation og vrede imod præsidenten
10. maj 2010

TSEROVANI - 20.000 flygtninge er der plads til her i lejren nær Gori i kaukasus- republikken Georgien. Flygtningene strømmede hertil efter augustkrigen mellem Georgien og Rusland i 2008.

Men det ligner ikke en flygtningelejr, snarere en nybygget landsby. Opført for udenlandske midler, men myndighederne lader flygtningene tro, at det er regeringen, som har betalt og udført arbejdet.

Et kig ind hos den 26-årige enlige mor Katja Durlisavili afslører, at materielt lever disse georgiske flygtninge fra Sydossetien godt. Det første, der springer i øjnene, er en fladskærm. Katja Durlisavili fortæller da også, at hun og hendes søn ikke savner noget ud over fred og muligheden for at vende tilbage til deres hjemby Akhalgory.

»Jeg savner mit hus derhjemme, men har det udmærket her. Huset står tomt, og jeg er ofte tilbage for at passe haven og huset,« fortæller hun.

Det viser sig, at langt de fleste i lejren ofte er tilbage i deres hjem i Sydossetien. Selv om sydosseterne, ab- khaserne og russerne ikke vil tillade de internationale observatører at komme ind i de to republikker, kan de flygtede beboere næsten uhindret bevæge sig frem og tilbage over grænsen.

»De gør os ikke noget, stopper os ikke, og naboerne derhjemme tager venligt imod os, når vi kommer. Der er ikke fjendskab imellem os, krigen og det hele er en stor misforståelse,« siger Katja Durlisavili.

Proppede fængsler

Mange i lejren peger faktisk på Saakasjvili som den skyldige i deres unødvendige ulykke.

Det samme gør en velhavende georgisk forretningsmand tilbage i hovedstaden Tblisi. Nugzar hedder han, men han vil ikke have sit efternavn nævnt.

»At gøre det, jeg gør, fortælle dig sandheden om situationen i Georgien, kan koste mig både mine forretninger og mange år i Saakasjvilis koncentrationslejre,« siger Nugzar.

Han hyrer fluks en taxi og kører mig ud i udkanten af byen, hvor han peger på en stor nymalet bygning:

»Derinde sidder tusinder af fanger proppet sammen under uhyggelige vilkår. Der sidder forbrydere, narkomaner og politiske fanger, og det er værre end i sovjettiden.«

Nugzar og chaufføren er enige om, at Sjevardnadse var skyld i den første krig imod Abkhasien, fordi han sendte kampvogne ind. Og de er enige om, at Saakasjvili var skyld i den seneste krig i Sydossetien:

»Han bombarderede jo sit eget folk, det var ham, der startede, han er sindssyg.«

Chaufføren nikker. Han er selv georgier og flygtning fra Sydossetien og fortæller om de sydossetiske provokationer, der førte til, at Saakasj- vilis hær angreb Tskhinvali i Sydossetien.

»Men Saakasjvili skulle aldrig have angrebet, osseterne er jo også georgiere, hans eget folk. Det førte til mord, vold og flugt. Mit hus brændte ned. Folk er desperate, de hader russerne og Saakasjvili. Jeg er sikker på, at vi får et voldeligt oprør på samme måde som i Kirgistan.«

Ingen dialog

Selv om hun ikke bruger samme ordvalg, er den unge kvindelige jurist Tamar Khidasheli stort set enig. Hun er leder af græsrodsbevægelsen Unge Jurister.

Hun fortæller, at landet i dag styres af en ganske lille gruppe omkring Saakasjvili, som har fuld kontrol med parlament, regering, medier og forretningsliv.

»Og det store problem er, at styret ikke ønsker nogen form for dialog med oppositionen. Tværtimod, så bliver aktivister fra oppositionen jævnligt arresteret under falske anklager. Politiet er dybt korrumperet og overdrevent voldeligt. Retssystemet er reelt kontrolleret af præsidenten, og fair retssager er en sjældenhed. Korruptionen er ikke, som nogle EU-rådgivere ellers påstår, blevet bekæmpet, tværtimod er den nok vokset,« siger den unge jurist.

En lignende svada af anklager lyder på hovedgaden Rustaveli foran parlamentet. Her er nogle hundrede oppositionelle i gang med en højlydt demonstration med krav om løsladelse af politiske fanger og Sakasjvilis afgang.

En af demonstranterne er Sakasjvilis modkandidat fra den samlede opposition ved præsidentvalget i 2008. Levan Gachechiladze, som han hedder, siger:

»Det er en skændsel for landet, at vi kalder os et demokrati og samtidig holder politiske fanger i fængslerne. Og det er en skændsel, at vi har været i krig med både egne borgere og med Rusland. En skændsel og en ulykke for stakkels Georgien.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu