KINGSTON - Man kan hverken komme ind eller ud. Vejen er blokeret af en væltet bil og interimistiske barrikader af træ og sten, og i regnen står en udmattet soldat. Han løfter truende sin riffel mod enhver, som kommer til syne.
Bag vejspærringen ligger Tivoli Gardens, epicentret for den lille krig, der over den seneste uges tid har ramt Jamaicas hovedstad, Kingston. Et eller andet sted i disse labyrintiske gader gribes en kvinde ved navn Margaret af gryende tvivl. Den mand, hun så som en frelserskikkelse for sin familie og naboer, har bragt død og terror over kvarteret, og nu her hun usikker på, hvem der bærer skylden.
For kun et par uger siden var Margaret blandt de mange lokale, som deltog i en støttemarch for Christopher 'Dudus' Coke - en mand, der skiftevis er blevet kaldt Jamaicas reelle magthaver, en ny Messias og leder af et kriminelt imperium med fang- arme, der strækker sig til Europa og Nordamerika.
Nogle af hendes med- demonstranter fremviste bannere, der med inskriptioner som »Jesus døde for os - vi vil dø for Dudus« protesterede imod regeringens planer om at udlevere Coke til retsforfølgelse i USA, hvor han er tiltalt for narkosmugleri.
Nu - efter flere dages blodige kampe, hvor jamaicansk militær har jagtet Coke i Tivoli Gardens, hans højborg i Kingston - er Margaret mere bekymret for, hvad der er sket med faderen til hendes lille datter.
»Dudus har været god for os,« siger Margaret, der ikke vil opgive andet navn af frygt for repressalier. »Han tager sig af os. Af os alle sammen. Han er regeringen her [i Tivoli Gardens, red.], for Jamaicas regering er ligeglad med os, de fattige. Regeringen forrådte ham.«
Hun havde dog aldrig forventet dette voldsudbrud.
»Vi har ikke brug for denne krig. Det ville være bedre, hvis de kæmpede et andet sted,« siger hun.
Vover sig ikke ud
Margaret sidder stadig som indespærret i den del af Tivoli Gardens, som holdes under belejring af regeringens styrker, men i et andet område, der blev åbnet i weekenden, er beviserne på voldsomme kampe overalt. Bygninger er stærkt arrede af kugler og håndgranater, og der er blod på gulvet. Ved en af indfaldsvejene til kvarteret holder soldater en flok unge mænd op imod en mur for kropsvisitering. Men stort set er der kun kvinder og børn tilbage, og selv om det nu siges at være sikkert at forlade deres huse, vover de sig ikke langt op ad gaden.
Indtil videre er omkring 500 eller flere mænd blevet ført bort af militæret, og de fleste af de lokale dons - bandeledere, som beherskede gaderne i dele af Kingston - er blevet fanget eller har overgivet sig.
Den eneste, som regeringen ikke har fået fat på, er selve hovedpersonen, Coke, den 42-årige don og påståede leder af Shower Posse-banden (således kaldes den på grund af sin frygtede taktik med at udløse et 'brusebad' af kugler over fjender og fjendtligtsindede lokalsamfund), der har været en væsentlig magtfaktor i jamaicansk liv og politik, så længe kvinder som Margaret kan huske tilbage. Jamaicas tidligere minister for national sikkerhed, Peter Philips, betegnede for nylig Coke, der i folkemunde kaldes ved øgenavne som 'Præsidenten', 'Shortman' og 'Bossy', som den måske mest magtfulde mand i landet.
Da Jamaicas regering erklærede, at den ville udlevere Coke til en domstol i New York, blev denne magt hurtigt manifesteret. Hele lokalsamfund blev mobiliseret. Hans tilhængere rejste barrikader. Nogle brugte pigtråd, som var tilsluttet højspændingsledninger.
Derpå gik banderne til angreb på politistationer for at demonstrere deres foragt for myndighederne. På Darling Street er den århundreder gamle britisk-byggede politistation blevet jævnet med jorden. Den blev udsat for brandbomber ved højlys dag og udplyndret. Hvad politiet angår, flygtede det over hals og hoved.
Alt dette udløste en erklæring om en undtagelsestilstand i hovedstaden og den største mobilisering af sikkerhedsstyrker i Jamaicas historie. Hundredvis af soldater og en stor del af Kingstons politistyrke blev sat ind, og mindst 73 mennesker blev dræbt i løbet af den fire dage lange offensiv.
Beslaglagde våben
Siden da - i en situation, hvor tusindvis af mennesker stadig sidder fanget i de bykvarterer, som blev forvandlet til kampzoner - hævder politiet at have beslaglagt udstyr i mængder og af en art, som kan bevæbne et oprør: ammunition, militærkøre- tøjer, uniformer og skudsikre veste. De har dog endnu ikke kunnet få fat i eksemplarer af den stærkt frygtede Grizzly Big Boar-riffel - et våben, der anvendes af det amerikanske militærs snigskytter og skyder med pansergennembrydende kugler, og som Cokes styrker angiveligt skulle være i besiddelse af.
Der er en mængde af spørgsmål, som informationsminister Daryl Vaz ikke kan eller vil besvare. Hvor mange bevæbnede mænd har sikkerhedsstyrkerne måttet konfrontere? Har regeringen været i kontakt med Coke? Har tropper ransaget hans hjem? Og frem for alt: Hvem er de døde? Earl Witter, Jamaicas offentlige anklager, som officielt har en uafhængig rolle, er blandt dem, som har rejst nærgående spørgsmål om det forholdsvis store antal af dræbte civile i forhold til det forholdsvis lille antal af beslaglagte våben.
»Sikkerhedsstyrkerne har deres egen forklaring. Det er muligt, at de ikke finder det særligt opsigtsvækkende, men det gør jeg,« sagde han.
Jamaicansk presse har i mellemtiden oplyst, at mænd blev fundet med mærkesedler på kroppen, af hvilke det fremgik, at de var blevet skudt af Cokes tilhængere for at nægte at kæmpe på hans vegne.
'En almindelig jamaicaner'
Cokes eget liv har været mærket af vold. To brødre og en søster er blevet skudt. Hans far, Lester - den tidligere leder af Shower Posse - omkom i 1992 under en brand i sin fængselscelle. Han var varetægtsfængslet og afventede udlevering til USA i sager om narkotikahandel og mord.
Cokes advokat var frem til udleveringsordren en mand ved navn Tom Tavares-Finson, der også er jamaicansk senator. Tavares-Finson har betegnet sin klient som »bare en helt almindelig jamaicaner, som passer sine daglige forretninger«.
»Ingen har hørt, at han skulle være involveret i nogen kriminel aktivitet,« udtalte senator-advokaten til Jamaica Observer i december. »Han forsøger at forbedre vilkårene for sine børn, sin familie og sit lokalsamfund, og fordi han forstår, at han har indflydelse, tager han denne indflydelse meget alvorligt, og det er denne indflydelse, der er den drivende kraft i den forvandling, der er ved at ske med det vestlige Kingston.«
Selv om Cokes tilhængere erkender, at det kan være kriminelle aktiviteter, der har indbragt ham de enorme summer, som tillader ham at udøve den magt, han gør. Men så opfatter de til gengæld alle andre ledende figurer i Jamaica som svindlere og slynger, og siger, at Coke i det mindste tager sig af dem.
Og det gør han vitterligt også. Coke sender fattige jamaicaneres børn i skole. Han køber mad til deres familier. Frem for alt anses han for at være loyal over for sit eget folk på en måde, som øens politikere ikke er det.
»Der er ingen job her,« siger Margaret. »Der er kun penge nok til én ting. Man kan købe fødevarer, men må så undvære tøj. Og hvis barnet bliver sygt, hvem skal så betale?«
Indtil nu har det været Coke og Shower Posse, som er trådt til. Takket være Coke behøver indbyggerne i dette område af Kingston - der kendes som en 'garnison' - ikke at betale husleje. Ingen får afbrudt strømmen på grund af manglende betaling. Banden håndhæver en form for lov og orden i de gader, som den kontrollerer.
Sigende nok er mange af Cokes tilhængere kvinder, som kæmper en hård daglig kamp for at forsørge en familie i fattigdom. De interesserer sig ikke synderligt for, om han tjener sine penge ved at sælge stoffer til amerikanske narkomisbrugere. Samme strategi har fungeret glimrende for andre narkobaroner og væbnede grupper fra Colombia til Gaza. Pablo Escobar, der engang stod i spidsen for det mægtige Medellin-kartel i Colombia, var en ren Robin Hood-figur for mange af byens fattige.
Blomstrende netværk
Indtil de seneste problemer begyndte, stod Coke i spidsen for alt fra registrerede virksomheder som Incomparable Enterprise, der har modtaget millioner af dollar i offentlige kontrakter, til Presidential Click, som arrangerer ugentlige gadedanse og den populære dancehall-begivenhed Champions In Action. Men samtidig med at han gjorde alt dette, drev Coke - hvis man skal tro den retslige tiltale imod ham - et blomstrende organiseret kriminelt netværk, der strækker sig fra Jamaica til Storbritannien og USA.
Ifølge det amerikanske anklageskrift imod Coke har han kontrolleret Tivoli Gardens i næsten to årtier ved hjælp af bevæbnede bander.
»Disse bevæbnede mænd handler efter Cokes ordrer. Coke bevæbner dem med skydevåben, som han indfører ulovligt, via en havnekaj beliggende tæt på Tivoli. Coke distribuerer også skydevåben til bandeledere i andre dele af Kingston, Jamaica,« hedder det i anklageskriftet.
»Organisationen tæller medlemmer i USA, der rutinemæssigt søger Cokes råd og opbakning i forskellige anliggender, der har forbindelse til salg af narkotika, herunder hvordan man kan løse konflikter med andre medlemmer af organisationen. Det er almindeligt forekommende, at medlemmerne af organisationen sender kontanter og varer, herunder tøj og elektronik, til Coke som 'tribut-betalinger', der skal udtrykke anerkendelse af hans lederskab og hans bistand.«
Tivoli Gardens er et af de lokalkvarterer, der kaldes 'garnisoner', fordi de er opført af et af Jamaicas to politiske partier under deres vekslende perioder ved magten, med henblik på at kunne mobiliseres til at levere stemmer til donorpartiet. Men den politiske styring udviklede sig i en symbiose med kriminelle organisationer, som blev nøglen til, at partierne kunne opretholde deres greb om befolkningens stemmeafgivelse.
Tivoli Gardens er tilfældigvis opført af Jamaicas Arbejderparti, og den mand, som Coke har skullet sørge for at levere stemmer til, er det lokale parlamentsmedlem Bruce Golding. Han er nu også premierminister og Cokes potentielle fangevogter. For mange af de fattige smager dette af forræderi og hykleri.
Igennem ni måneder forsøgte Golding dog rent faktisk at modstå presset fra USA om at udlevere Coke. Jamaicas regering hævdede, at beviserne mod ham var til- vejebragt på ulovlig vis af amerikanerne. Den jamaicanske premierminister hyrede en overgang sågar en lobbyvirksomhed i Washington DC i bestræbelserne på at få de amerikanske myndigheder til at droppe udleveringsbegæringen. Først da dette kom frem i offentligheden og fik Golding til over for hele landet at fremstå, som om han var blevet købt og betalt af Coke, ombestemte premierministeren sig og gjorde front mod Shower Posse-lederen.
Edward Seaga, der var Jamaicas premierminister i 80'erne - og Goldings gamle rival - sagde i weekenden, at han frygter, at der bliver permanent undtagelsestilstand i Jamaica som følge af urolighederne, og at Golding til- syneladende har mistet kontrollen med sikkerhedsstyrkerne.
'Statens forlængede arm'
»Der bliver nu nødt til at ske et brud på de historiske bånd mellem kriminalitet og politik. Men bortset fra det, er grunden til, at disse bander har kunnet overtage hele lokalsamfund, at de har fungeret som statens forlængede arm,« siger Milton Samuda, advokat og formand for Jamaicas handelskammer:
»Når banderne betaler skolepenge og tøj til folk og sikrer dem lægehjælp, så vil der nødvendigvis opstå et afhængighedsforhold. Det er en hel kultur, der må forandres, hvilket betyder, at når banderne er væk, er man nødt til at finde en anden metode til at levere de sociale ydelser, indtil folk bliver i stand til at klare sig selv.«
Der er dag også allerede nogle i Jamaica, som nu erklærer, at pagten mellem de kriminelle og staten er blevet brudt. Det næste valg vil vise, om der er nogen sandhed i dette.
I mellemtiden er Coke stadig på flugt, hvilket kun lægger nye alen til myten om ham. Hans fravær nærer rygtedannelsen. Så er han flygtet fra Jamaica. Så er han ved at forhandle overgivelse. Så har han været i Kingston hele tiden.
»Det ville være bedre, hvis de aldrig fandt ham,« siger Margaret.
Uofficielt vil Jamaicas ledere formentlig være helt enige.
© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen
