Læsetid: 6 min.

Spaniens sorte fortid bringer dommer til fald

Han har tidligere rettet sit tunge juridiske skyts mod Chiles Pinochet, Italiens Berlusconi og Bush-regeringens topembedsmænd, men da den legendariske spanske undersøgelsesdommer Baltasar Garzón forsøgte at trække Spaniens afdøde dikatator Francos forbrydelser frem i lyset blev han suspenderet
Adios. Baltasar Garzón vinker til tilhængere foran retten i Madrid, efter han fredag i sidste uge blev suspenderet med udsigt til senere at blive fyret.

Adios. Baltasar Garzón vinker til tilhængere foran retten i Madrid, efter han fredag i sidste uge blev suspenderet med udsigt til senere at blive fyret.

Paul Hanna

22. maj 2010

»De sår man ikke renser, bliver ved med at springe op.«

Det var kommentaren, da den verdenskendte spanske undersøgelsesdommer Baltasar Garzón i sidste uge blev suspenderet fra sit spektakulære job, fordi han begyndte at rode juridisk i Spaniens fascistiske fortid.

Som ung blev Baltasar Garzón smidt ud af sin katolske skole for at synge serenader foran en nærliggende pigeskole. Men viljen, til at gøre det, han troede på, fulgte med.

Nu er han smidt ud og hans status som ikon for princippet om universel retfærdighed står for fald.

Suspenderingen og sagen mod den 54-årige Baltasar Garzón gør det tydeligt, hvordan Spanien er splittet som nation og stadig har ondt i sin lange fascistiske historie.

Baltasar Garzón blev sidste fredag suspenderet fra sit job, og spanske aviser skriver, at han sandsynligvis bliver dømt skyldig i bevidst at have overskredet sine beføjelser ved blandt andet at beordre 19 massegrave fra Francotiden åbnet. I så fald mister Baltasar Garzón sit job, fordi det vil være en overtrædelse af den spanske amnestilov fra 1977, der giver straffrihed for forbrydelser foretaget under Francoregimet fra 1939-75.

Selv om Baltasar Garzón gennem 22 år som undersøgelsesdommer har fået rigtig mange fjender, så er der også mange, der i dag bakker ham op.

»Det, som sker her, er fuldstændigt uforståeligt, og det, man ikke kan forklare, kan ikke være retfærdigt,« siger tidligere ministerpræsident Felipe González til den spanske avis El País.

Francos forbrydelser

Det var historisk, da Baltasar Garzón i oktober 2008 åbnede for efterforskning af forbrydelser begået af Francodiktaturet. Garzón anklagede general Francisco Franco og hans øverste chefer for forbrydelser mod menneskeheden.

»Når vi snakker om at undersøge Spaniens fortid, så vil retfærdigheden følge sin kurs,« sagde Baltasar Garzón til BBC.

Anglagerne lød på en systematisk udryddelse af politiske modstandere, hvilket resulterede i mindst 114.266 dræbte. Samtidig begyndte Baltasar Garzón at grave i, hvem der var ledende medlemmer af det spanske fascistparti, Falange, frem til 1951 for at vurdere deres juridiske ansvar.

Derfor var det ikke nogen overraskelse af Falange Española, der i dag er arvtagere efter fascistpartiet, ikke brød sig om efterforskningen.

Men at det er lykkedes partiet, sammen med den højreorienteret dommerforening, Manos Limpias, at anlægge sag, skyldes i høj grad, at der langt ind i dommerstanden og anklagemyndigheden har været utilfredshed med Baltasar Garzóns efterforskning.

Selv i hans egen centrale afdeling af Landsretten udtalte flere kollegaer, at Garzón ikke havde ret til at indlede en sådan undersøgelse. Gerne i udlandet, men ikke herhjemme, syntes af være ræsonnementet.

Men Garzóns problemer stopper ikke her. Den spanske dommer er også anklaget for at have givet ulovlig tilladelse til aflytning i en korruptionssag, der involverer medlemmer af det konservative oppositionspartiet Partido Popular.

Og han anklages for at have droppet en skattesag mod en bankchef, mod til gengæld at have modtaget nogle sponsorater. Baltasar Garzón selv har afvist begge anklager.

Det er normalt, at der klages over dommerne, men en tidligere chefanklager i Catalonien Jose Maria Mena mener, det er højest usædvanligt at se tre samtidige klager over den samme dommer.

»Det er et tilfælde, der gør en mistænksom,« siger Jose Maria Mena til Associated Press. Andre kollegaer og kommentatorer taler om en koordineret plan for at knække den kontroversielle.

Selv om Baltasar Garzón er populær blandt mange både i ind- og udland, så har han gennem tiden også fået mange fjender. Både politiske fjender og folk i dommerstanden, der ikke bryder sig om hans stjernestatus.

Pinochet i husarrest

Baltasar Garzón blev for alvor kendt på den internationale scene, da han udstedte en arrestordre på den chilenske ex-diktator Augusto Pinochet. Spansk lovgivning indeholder princippet om universel jurisdiktion, hvilket betyder, at man inden for de groveste typer forbrydelser, som forbrydelser mod menneskeheden eller tortur, har mulighed for at retsforfølge, hvem som helst uanset deres egen og ofrenes nationalitet.

I oktober 1998 var Augusto Pinochet landet i London for at gennemgå en rygoperation.

Historiker Asbjørn Christensen beskriver i sin Pinochet-biografi, hvordan ex-diktatoren, som noget af det eneste, nåede at besøgte Madame Tussauds voksmuseum i London, og her skulle have revset voks- figuren af Vladimir Lenin med ordene: »Du tog fejl, hr!«

Kort tid efter blev Augusto Pinochet sat i husarrest og måtte i gennem 16 måneder se til fra sidelinjen, mens en politisk og juridisk fejde udspandt sig.

Mens den spanske chefanklager gik til angreb på Baltasar Garzón på hjemmefronten, diskuterede den britiske højesteret og senere House of Lords udleveringssagen. Det kulminerede i første omgang på ex-diktatorens 83-års fødselsdag, da House of Lords med stemmerne tre mod to besluttede, at Pinochet ikke havde immunitet og derfor kunne udleveres. Det fik herhjemme Politikens ATS til dagen efter at skrive: »UGENS BOG: A. Pinochet: Turen går til Spanien«.

Men selv om House of Lords godkendte udleveringen, lykkedes det i sidste ende Pinochet at vriste sig fri, godt hjulpet af den engelske Labour-indenrigsminister Jack Straw, der lod ham rejse med henvisning til, at han var for syg til at klare en retssag.

Den 2. marts 2000 fløj Pinochet tilbage til Chile, efter at tidligere premierminister Margaret Thatcher havde foræret ham et sølvfad til minde om Sir Francis Drakes sejr i 1588 over La Armada Invencible, den »uovervindelige spanske flåde« et symbol på fælles sejr over spanierne.

Batasuna forbudt

Da Augusto Pinochet landede i Chile, rejste han sig triumferende fra kørestolen og hilste på den militære top. Den britiske formiddagspresse skrev »det største comeback siden Lazarus.« Men selv om Pinochet slap for retsforfølgelse, så blev sagen en milepæl i international retshistorie, der siden har skabt præcedens i en række sager.

Baltasar Garzón, 54, kommer oprindeligt fra byen Villa de Torres i provinsen Jaén i det sydlige Spanien. I en alder af bare 32 år, blev han i 1988 ansat som undersøgelsesdommer i den spanske landsret og han blev i første omgang kendt i Spanien for sin benhårde kurs over den baskiske seperatistbevægelse.

I 1989 tog han sammen med anklager ved landsretten Carmen Tagle til Paris for at afhøre to ledere af det baskiske ETA, der sad arresteret af de franske myndigheder. Fire måneder senere blev Carmen Tagle González slået ihjel af ETA.

Som undersøgelsesdommer er Garzón gennem årene gået efter store dele af det civile baskiske samfunds organisationer og medier med beskyldninger om, at de på den ene eller anden måde var forbundet til ETA. Ofte er sagerne faldet på grund af manglende beviser. Som f.eks. da han i 1998 ledte sagen mod den baskiske avis Egin, hvor han beordrede avisen lukket, og samtidig sendte de ledende medarbejdere i fængsel med beskyldning om forbindelser til ETA. Men beviserne manglede, og de anklagede journalister blev løsladt. Efter mere end et år fik avisen lov at genåbne, men på det tidspunkt havde avisens gæld vokset sig for stor, og den forblev lukket.

Det var også Garzón, der lukkede det baskiske parti Batasuna i 2002 for at give ham mulighed for at undersøge, hvorvidt det havde forbindelser med ETA. Dommen forbød tidligere repræsentanter for Batasuna at opstille for andre partier, at holde offentlige demonstrationer og beslaglagde partiets penge. Efterfølgende har Baltasar Garzón i 2008 fået lukket to nye baskiske partier på samme baggrund. Senest har Baltasar Garzón i 2009 iværksat en undersøgelse mod ansvarlige i Bush-administrationen, som godkendte brugen af tortur mod terrormistænkte. Blandt de seks anklagede var tidligere justitsminister Alberto Gonzales. Undersøgelsen, der blev iværksat på foranledning af en spansk menneskerettighedsorganisation, skabte et kæmpe slagsmål i den spanske offentlighed.

Bush på anklagebænken

Statsadvokat Conde-Pumpido advarede mod, at sagen truede med at forvandle retssystemet til et »legetøj for folk, der bruger det til politiske mål«.

Men i stedet for at geare ned startede Baltasar Garzón endnu en undersøgelse mod alle, der godkendte og udførte tortur på fire tidligere Guantánamofanger. Det fik præsidenten for den spanske højesteret Carlos Dívar til at protestere og bede om ændringer i det spanske retssystem for at undgå den slags sager.

»Vi kan ikke være verdens politi- betjent,« sagde Carlos Dívar.

Presset af den hjemlige modstand og af lande som USA, Israel og Kina indskrænkede det spanske parlament i maj 2009 loven, så spanske domstole nu kun kan forholde sig til sager med spanske ofre, eller når de mistænkte opholder sig i Spanien.

Med suspenderingen af Baltasar Garzón, kunne noget tyde på, at det helst skal handle om spanske ofre uden for Spanien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu