Læsetid: 4 min.

Splittede udviklingslande søger nye klimaalliancer

En række af de lande, der er mest sårbare over for klimaforandringerne, søger ud af skyggen af de store vækstøkonomier som Indien og Kina. Belært af erfaringerne fra COP 15, der viste store interessekonflikter mellem store og små u-lande, vil de styrke deres interne alliancer og samarbejdet med EU
Store vækstøkonomier som Kina og Indien kan ikke bare ignorere de mindre udviklingslande. I Bhutan frygter man f.eks. smeltende gletchere, der risikerer at få de store gletchersøer til at briste og skabe store oversvømmelser langs floderne ned af Himalaya. Sker det, vil større lande også få konsekvenserne at føle, mener Bhutans landbrugs- og transportminister.

Store vækstøkonomier som Kina og Indien kan ikke bare ignorere de mindre udviklingslande. I Bhutan frygter man f.eks. smeltende gletchere, der risikerer at få de store gletchersøer til at briste og skabe store oversvømmelser langs floderne ned af Himalaya. Sker det, vil større lande også få konsekvenserne at føle, mener Bhutans landbrugs- og transportminister.

Adnan Abidi

1. juni 2010

DHAKA - Regnen væltede ned i Bangladesh' hovedstad, Dhaka, i går morges og forvandlede det kaotiske gadebillede i hovedstaden til mudder og midlertidig stilstand. I dag begynder monsunsæsonen så officielt og med den adskillige måneders voldsomt regnvejr. Præcis hvor længe ved man ikke længere, for klimaforandringerne har gjort monsun- sæsonen markant kortere, men med en stigning i mængden af nedbør. Det fører til store oversvømmelser i sommermånederne og omfattende tørke igennem hele vinteren, et vejrmæssigt paradoks der har ødelæggende konsekvenser specielt for de 60 millioner mennesker i landet, der lever under fattigdomsgrænsen. En lang række andre lande i Sydøstasien kan melde om lignende klimaproblemer, og de søger nu sammen om at styrke deres alliance frem mod COP16-topmødet i Cancun i Mexico. Kina og Indiens manglende vilje til at nå et resultat i København har skabt splittelser i udviklingslandenes G77-gruppe, der normalt står sammen i forhandlingerne. De manglende bindende begrænsninger på CO2-udledninger, der kan gavne de store udviklingslandes vækst, kan betyde, at Maldiverne ophører med at eksistere. Derfor er der brug for at tænke ud over G77, forklarer Maldivernes miljøminister, Mohamed Aslam: »G77 er en meget stor gruppe med helt forskellig baggrund. Der er alt for stor forskel fra Kina og Indien til Somalia og Maldiverne. Nogle lande er for magtfulde og fede, mens vi andre er for små. Det er ikke længere nogen effektiv gruppe,« siger han. Han har i de seneste dage deltaget i et møde i det såkaldte Global Climate Change Alliance (GCCA) i Dhaka mellem EU og ministre og forhandlere fra en række af de fattigste og mest udsatte lande i Sydøstasien. GCCA blev oprettet i 2007 af EU for at styrke klimasamarbejdet mellem unionen og de fattigste og mest udsatte lande i verden.

»G77 havde ingen fælles position i København, og det viste, at det er blevet til en blok af lande, der ikke kan komme frem til nogen fælles aftale. Spektrummet er blevet for stort,« siger Mohamed Aslam.

Ikke fornærme de store

Mens der er bred enighed i krogene om, at de såkaldte BASIC-lande i G77 - Kina, Brasilien, Sydafrika og Indien - handlede imod de fattigste landes interesser i det kaotiske slutforløb i København, er der en vis forsigtighed, når der skal sættes ord på det fremtidige samarbejde med de store lande i regionen.

»BASIC-landene er kommet frem til en række ting, som vi ikke er enige i. Men vi står sammen med dem om, at den globale opvarmning skal holdes under to grader, og meningsforskellene er helt naturlige på grund af de forskellige realiteter, landene er i,« siger Qazi Kholiquzzaman Ahmad, der er en del af Bangladesh' forhandlergruppe og tidligere medlem af FN's klimapanel IPCC.

Ifølge Saleemul Huq fra International Institute for Environment and Development, der igennem en årrække har rådgivet de mest klimasårbare nationer i forhandlingerne, er interessekonflikten tydelig, men meget ofte ikke udtalt: »Der er en stigende konflikt inden for G77. Vi har opfordret de fattigste til at sige det højt, men de har ikke modet til det,« siger Saleemul Huq. De fattigste lande i regionen har meget lille interesse i at lægge sig ud med de store naboer, og det sætter dem i en svær situation.

»Siger du fra, bliver Kina rasende. Siger du ikke noget, risikerer du at blive yderligere ramt af klimaforandringerne. Et kinesisk ton CO2 er lige så slemt som et amerikansk ton CO2 set fra Bangladesh' synspunkt,« siger han. Han vurderer dog, at de mest udsatte nationers egne forhandlingssamarbejder er blevet bedre koordineret og styrket i de seneste år, hvilket har medført, at landene ved enkelte lejligheder har sagt Kina og Indien imod og endda stillet egne uafhængige forslag.

EU alliancepartner

EU's afholdelse af den regionale GCCA-konference er et forsøg på at nå bedre ud til de fattigste lande, og det har EU da også en klar interesse i, mener Mohamed Aslam:

»De lande, der rammes hårdt af klimaforandringerne, har en stor moralsk autoritet på det her område. Alle, der gerne vil have en klimaaftale, ser ud til at ville have de små østater på deres side. Det giver dem fornemmelsen af, at de gør det rigtige.«

EU kan da også se muligheder i at bruge samarbejdet med de mindst udviklede lande til at få øget presset på de store lande i G77 gruppen.

»Kina vil ikke lytte lige så meget til, hvad EU siger som på jer, der er medlemmer af G77. Det giver jer en stor opgave,« som Rosario Bento Pais fra EU-Kommissionens klimaenhed formulerede det fra konferencens talerstol. Også EU-klimakommissær Connie Hedegaard ser muligheder i det regionale møde:

»Hvis man gerne vil have G77-gruppens opbakning i klimaforhandlingerne, så er det vigtigt, at den store gruppe af mindst udviklede lande i G77 kan se, at det, der bliver foreslået, er i deres interesse,« siger hun til Information.

Ifølge Bhutans minister for landbrug og transport, Pema Gyamtsho, er det tydeligt, at der er interessekonflikter imellem de små og store lande i G77-gruppen, men han vil ikke direkte kritisere Indien og Kina for ikke at stille sig bag de mest berørte landes krav.

»De bliver nødt til først og fremmest at stå bag deres nationale og økonomiske interesser,« siger han. Bhutan lider i særlig grad af smeltende gletchere, der risikerer at få de store gletchersøer til at briste og skabe store oversvømmelser og ødelæggelser langs floderne ned af Himalaya. Pema Gyamtsho mener, at Kina og Indien i sidste ende bliver nødt til at medvirke til en løsning på problemerne, for ellers vil de selv føle konsekvenserne.

»Hvis gletchersøerne brister, har det en sneboldeffekt, hvor det slet ikke skaber lige så stor skade i Bhutan, som det gør længere nede af floderne i for eksempel Indien. Så jeg er sikker på, at Indien og Kina vil ende med at komme frem til, at også de må være med til at håndtere det her problem,« siger han. Og smiler.

Informations tur til Bangladesh er finansieret af EU Kommissionen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu