Læsetid: 4 min.

Thailand er tæt på at genoprette ro - men holder den?

Efter to måneders politisk dødvande, nærmer Thailands regering og landets storprotesterende rødskjorter sig hinanden. Det vigtige er nu at finde en løsning, som ikke resulterer i nye protester senere.
6. maj 2010

En mand står og griller blæksprutter og tilbyder dem til forbipasserende med et grin fuld af snavsede guldtænder. En mor klapper i hænderne for at få sin datter til at stavre hen til hende og få mad. Fra en scene for enden af Ratchadamri Road gjalder taler udover vejen, hvor spredte grupper af tilhørere indimellem rasler med deres skralder. Det er en af Bangkoks største veje og normalt er der proppet med biler og motorcykler, men idag ligner den en asiatisk udgave af Roskilde Festivalen, med telte, boder og mennesker overalt. Demonstranter fra Partiet United Front for Democracy against Dictatorship - bedre kendt som rødskjorterne - har boet på den afspærrede vej i to måneder.

»Jeg venter på, at regeringen går af,« siger 54-årige Pricha, ligesom så mange af hans medprotestranter har sagt siden demonstrationerne begyndte 12. marts.

Men tirsdag aften foreslog Thailands premierminister imidlertid netop det. Abhisit Vejajjiva, som premierministeren hedder, offentliggjorde en køreplan til fred med fem punkter. Et af punkterne er valg den 14. november, hvilket betyder, at regeringen for at nå det, må gå af i slutningen af september. Det ligner en klar udstrakt hånd.

Men uanset hvad premierministeren siger, så tror Pricha ikke på det.

»Man kan ikke stole på noget af det, de siger,« siger han.

Begrundet skepsis

At der bliver valg i Thailand er dog sikkert. Og det bliver formentlig d. 14 november, længe inden siddende Premierminister Abhisit Vejjajiva har udstået sin periode. Udspillet fra i tirsdags er en sejr til regeringens kritikere, det rødskjorteklædte United Front for Democracy against Dictatorship (UDD), der også ser positivt på fredsplanen. Men de venter med at tilslutte sig, før der er flere detaljer på plads.

Og det er klogt. For det er lige præcis detaljerne, der afgør, om Abhisits udspil er et tomt løfte for at få ryddet gaden uden mere blod, eller om thailænderne vitterlig vil få mulighed for at stemme i et demokratisk valg til november.

Respekterer ikke resultat

Hvad der sker de næste seks måneder, kommer til at afgøre det. Og Prichas tvivl er fuldt berettiget:

Det er tredje gang på fire år, at thailandske kæmpe- demonstrationer resulterer i regeringens afgang, og frygten er, at det kommer til at danne præcedens. Demonstranterne har hørt løfterne om valg før, og nu har de to gange set, at resultatet ikke bliver respekteret: I 2006, da den demokratisk valgte premierminister Thaksin Shinawatra, der er leder af rødskjorterne, blev afsat ved et militærkup, og i 2008, da den ligeledes demokratisk valgte - og også røde - Samak Sundaravej blev væltet efter gule protestanter havde besat Bangkoks internationale lufthavn og lammet flytrafikken i ugevis.

»Der er opstået en kultur af masseprotester, der definerer Thailand's demokrati idag. Den er opstået af en hjælpeløshed, fordi vælgerne kan se, at det ikke nytter at stemme. Men det nytter at demonstrere. Og det giver sig selv, at jo flere premierministre, der væltes, jo sværere bliver det at rette op på,« siger professor Timo Kivimäki, der er professor på Københavns Universitet og i øjeblikket arbejder på projektet 'Conflicts of South East Asia:

For at bryde ud af den onde cirkel, er det altafgørende, hvordan de forskellige parter håndterer den nuværende konflikt.

Regler på plads

Den plan for fred, som den thailandske regering arbejder udfra nu, indeholder udover valgdatoen fire punkter: Respekter monarkiet, national reform for at løse landets økonomiske uligheder, frihed under ansvar for medierne og en undersøgelse af de voldeligheder, der har været i løbet af de sidste to måneder, herunder sammenstødet den 10. april, der kostede 25 mennesker livet. Men professor Kivimäki er ikke imponeret.

»Jeg kan ikke se noget i den plan, som jeg ville kalde forsoning,« siger han og efterlyser mere klare regler for, hvordan valget skal afholdes.

»Der skal gøres plads til diskussioner om reglerne, og de skal tages inden valget. De thailandske politikere har før lavet reglerne om efter, der er blevet stemt, så 'forkerte' stemmer er blevet rettet. Det skal diskuteres grundigt. Man kan ikke bare køre efter en plan, der kun går ud på, at der skal være valg, det kommer ikke til at løse noget,« siger han.

Derudover bør der også være en plan for at genopbygge tilliden mellem folket og magthaverne.

»Folket skal kunne stole på, at et valg betyder forandring og ikke bare bliver overtrumfet som det er sket før,« siger han.

Demokrati ikke på tale

Derfor handler krisen i Thailand i dag hverken om Pricha og hans rødklædte kammerater, der bogstavelig talt sidder på barrikaderne for anden måned i træk eller om demokratiet i Thailand.

Den handler først og fremmest om en dyb splittelse i den thailandske befolkning og en mistillid til autoriteter, der igen og igen har underkendt deres demokratiske rettigheder.

Før der overhovedet kan tales om demokrati i Thailand, må tilliden til valgprocessen genopbygges. Ellers bliver valgkampagnerne formentlig ikke meget bedre end de demonstrationer, der effektivt har revet Thailands image som ferieparadis med perfekte strande midt over. Og erstattet det med det ikke-demokrati med risiko for geværild, der nu vil til at holde et valg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu