Læsetid: 4 min.

To græske pensionister, to forskellige verdener

Under folkelige protester skal den græske regering i dag udmønte gennemgribende pensionsreformer. Pensionssystemet er blevet verdensberømt for at give grækerne nogle af Europas højeste pensioner for at trække sig tilbage sidst i halvtredserne, men i praksis dækker det hundedyre system over enorme uligheder mellem de fattigste og de rigeste pensionister
78-årige Georgia Woutsa får som pensioneret landmands-kone udbetalt 350 euro - 2.600 kr. - om måneden. 'Det er meget svært at klare sig for,' siger hun.

78-årige Georgia Woutsa får som pensioneret landmands-kone udbetalt 350 euro - 2.600 kr. - om måneden. 'Det er meget svært at klare sig for,' siger hun.

Thomas Hebsgaard

10. maj 2010

ATHEN - På en bænk i Fokionos-parken i Athen-forstaden Kipseli sidder 78-årige Georgia Woutsa. Som pensioneret landmandskone er hun for nyligt flyttet til Athen for at være tæt på et hospital, mens hendes mand er blevet hjemme på gården.

På bænken ved siden af sidder Ioannis Theodoropoulos, en 79-årig tidligere embedsmand i finansministeriet.

Georgia Woutsa gik på pension som 65-årig og får nu udbetalt 2.600 kr. om måneden i pension, fortæller hun. Hendes husleje er på 2.340 kr.

»Kirken hjælper mig med mad og andre ting, for eksempel kan jeg spise frokost der,« fortæller hun. Børnene hjælper også lidt til, men har ikke råd til at bidrage med meget.

Ioannis Theodoropolos trak sig også tilbage som 65-årig - fordi det gav en pensionsbonus at blive ved med at arbejde, til han var fyldt 65. Inklusive bonussen får han nu udbetalt godt 19.000 kr. i pension om måneden, hvilket svarer til mere end 80 pct. af hans tidligere løn.

»Jeg har også en familie jeg skal forsørge,« siger han og fortæller om, hvordan han har hjulpet sin søn med at studere i Italien. Han synes ikke, han får for meget, men anerkender, at andre får for lidt:

»Det er ikke rimeligt, at landmændene får så lidt, men regeringen understøttede ikke deres forsikringskasse. Sådan er virkeligheden her i Grækenland,« siger han.

Snyder med bidragene

Grækenlands pensionssystem udgøres hovedsageligt af et mylder af offentligt drevne forsikringskasser, inddelt efter medlemmernes jobtybe. De udbetaler vidt forskellige præmier og er i vidt forskellig stand rent økonomisk - bl.a. fordi staten skylder mange af dem penge og fordi arbejdsgivere i vidt omfang snyder med bidragene.

Systemet er gennem de seneste måneder blevet verdensberømt for sin generøsitet, og selv om 23 pct. af de græske pensionister er kategoriseret som 'fattige', er det ikke svært at få pensionssystemet som helhed til at lyde overdrevent gavmildt: Tag f.eks. de kvindelige frisører, der kan trække sig tilbage som 50-årige pga. de kemikalier, de arbejder med (mandlige frisører må vente, til de er 55). Eller de mere end 580 andre jobgrupper, som af den ene eller anden årsag ligeledes er kategoriseret som 'farlige' og derfor har samme lave pensionsalder.

Overdrevent generøse

Der er også politimændene, som kan trække sig tilbage med fuld pension som 45-årige. Eller de afdøde officerers døtre, der kan hæve deres fædres pension hele livet, bare de lader være med at gifte sig.

Den officielle pensionsalder er 65 år, men efter 35 års arbejde kan alle trække sig tilbage med fuld pension uanset alder. Gennemsnitligt resulterer det i en tilbagetrækningsalder på godt 61 år - 62,9 for mænd og 60,9 for kvinder.

Udbetalingerne kan også lyde overdrevent generøse: De udgør op til 70 pct. af lønnen gennem de sidste fem år på arbejdsmarkedet for dem, der kom på arbejdsmarkedet efter 1993 - og er endnu højere for dem, der ligesom Ioannis Theodoropolous begyndte at arbejde tidligere. I gennemsnit får en græsk pensionist udbetalt 94 pct. af gennemsnitslønnen i samfundet, mod f.eks. 41 pct. i Tyskland og 51 pct. i Frankrig.

Usikre på fremtiden

Pensionssystemet får i dag en ordentlig tur i maskinen, når den græske regering træder sammen for at konkretisere låneaftalen med EU og Den Internationale Valutafond i en ny pensionslovgivning – blot én blandt en hvirvelvind af spareplaner, som for tiden gør grækerne godt og grundigt rundtossede.

Nu skal langt færre job kategoriseres som farlige, efter 2015 skal ingen kunne trække sig tilbage, før de bliver 60, kvinders pensionsalder skal være lige så høj som mænds, man skal fremover være 40 år på arbejdsmarkedet for at få fuld pension, pensionen skal udregnes på basis af gennemsnitslønnen for hele arbejdslivet og ikke kun på grundlag af de sidste fem års løn, der vil blive opkrævet særskat af de højeste pensioner allerede fra august, osv. osv.

Mange af dem, som bliver berørt af ændringerne, frygter dog, at det kun er begyndelsen:

»Vi ved ikke, hvad der foregår, og vi er bange for ikke engang at kunne få pension,«siger 56-årige Rizos Theoharis, der er født i Albanien af græske forældre men har arbejdet de seneste 19 år i Grækenland - han planlægger nu tilbringe sin alderdom Albanien, hvor leveomkostningerne er lavere.

»Hvis Grækenland havde været som i 90'erne, var jeg blevet. Men min datter er allerede vendt hjem til Tirana, fordi hun ikke kunne få job her. Jeg tager tilbage, når min søn også er færdig med universitetet,« siger Rizos Theoharis, der er uddannet økonom, men arbejder som altmuligmand i et lejlighedskompleks.

Han er langt fra alene med bekymringer om fremtiden:

»Der er en generel følelse af usikkerhed,« siger Panagiotis Schizas, en 45-årig bibliotekar.

»Folk spørger sig selv, hvad der foregår - og hvad bliver det næste? Portugal, Spanien, Europa? Vi ved ikke, hvad der sker.«

Hvad der dog næppe kommer til at ændre sig, er Georgia Woutsas situation.

»De kan ikke tage noget fra os landmænd, vi får allerede den laveste pension,« siger hun.

»Op til valget sagde de, at de ville hæve vores pension til 3.000 kr., men det tror jeg ikke kommer til at ske nu.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Mosbak

Andelen af grækere der lever under fattigdomsgrænsen udgør 20% af befolkningen.

Kilde - CIA World Factbook.

Niels Mosbak

Niels-Holger Nielsen

De er nok ikke inkluderede - ligesom bulgarere, russere og rumænere, der arbejder for 5 euro i timen.