Nyhed
Læsetid: 3 min.

Valgreform skal styrke demokratiet

Det britiske politiske system er godt på vej mod at reformere sig selv, hvad end dagens valgresultat er, siger eksperter
Et par britiske vælgere tager sig en slurk øl efter krydset er sat på stemmesedlen. Flere valgeksperter peger på, at den pludselige 
 stigning i tilslutningen til Liberaldemokraterne nok er en protest mod de øvrige partiers afvisning af forandring i det britiske valgsystem.

Et par britiske vælgere tager sig en slurk øl efter krydset er sat på stemmesedlen. Flere valgeksperter peger på, at den pludselige
stigning i tilslutningen til Liberaldemokraterne nok er en protest mod de øvrige partiers afvisning af forandring i det britiske valgsystem.

Leon Neal

Udland
7. maj 2010

LONDON - Lige meget om det britiske politiske landskab i dag er overvejende blåt, rødt eller gult er Storbritanniens valgsystem godt i gang med at reformere sig selv, hævder valgeksperter.

Hvis Liberaldemokraterne - der er fortalere for indførelsen af et proportionelt valgsystem - formår at hive de op mod 30 procent af stemmerne i hus, som meningsmålinger har tippet i løbet af kampagnen, kan reformen komme hurtigere. Men ligegyldig hvad er det kun et spørgsmål om tid, siger Tony Travers, valgekspert fra London School of Economics (LSE).

»Et resultat, hvor Labour og de liberale deler magten, vil give en rimelig chance for valgreform. Men hvis ikke det sker ved dette valg, så vil det ske efter næste valg eller det efterfølgende,« siger han med henvisning til, at det britiske politiske system allerede har ændret sig og ikke længere passer til valgsystemet.

Mens 90 procent af vælgerne efter Anden Verdenskrig stemte på enten Labour eller de konservative var det tal ved sidste valg nede på 65 procent. Og ved gårsdagens valg havde vælgerne flere muligheder end nogensinde før for at stemme på andre end 'de to store'.

»Især i London er der et væld af mindre partier,« siger Travers med henvisning til partier som BNP, UKIP og de grønne, men også mindre kendte partier såsom Det Kristne Parti, Det Blå Miljøparti og Respekt.

Hans kollega Patrick Dunleavy, ligeledes fra LSE, uddyber:

»Vi har allerede et flerpartisystem. Det er et spørgsmål om hvornår, ikke om vi får en reform,« siger han.

Vælgerne utilfredse

Problemet med at have et flerpartisystem i det eksisterende valgsystem er, at partierne kan få en høj andel af egentlige stemmer, men alligevel ikke få nogen indflydelse i parlamentet. Liberaldemokraterne er som det 'tredje parti' et godt eksempel. Partiet fik ved forrige valg i 2005 23 procent af stemmerne, men kun ni procent af kandidaterne i parlamentet. Endnu tydeligere fremstår det, når man ser på dette valgs meningsmålinger, hvor Labour og de liberale ligger side om side på ca. 28 procent. Omdannet til kandidater vil Labour med 28 procent af stemmerne imidlertid få 248 mandater, mens de liberale med samme procentandel kun vil få 81 mandater.

Årsagen er, at Labours vælgere er mere koncentreret i byområderne, og der er omvendt ikke mange Labourvælgere i forstads- og landområderne - derved er der ikke meget stemmespild. De konservative skal vinde en større procentandel af vælgerne for at slå Labour, men ønsker heller ikke en reform af valgsystemet - ifølge eksperterne af frygt for, at de vil blive holdt fra magten gennem Lib-Lab-koalitioner.

Klassisk underdrevet

De to store partiers modstand mod reform har tydeligvis frustreret mange vælgere. Stemmeprocenten var ved valget i 2005 nede på 61 procent, og ved dette valg siger op mod halvdelen af vælgerne, at de gerne ser et valgresultat, hvor intet parti har absolut flertal.

»De, som har en interesse i at fastholde status quo, og som derigennem kan fastholde deres politiske og økonomiske monopol gennem et mindretal af stemmerne i et ikke-proportionelt system, har været meget højrøstede i deres opfordring til en 'klar dom' - hvilket faktisk betyder, at de får lov til at fortsætte med at 'dele-og-herske',« siger Simon Barrow fra den kristne tænketank Ekklesia.

Ekklesia er gået sammen med en række andre borgerretsorganisationer i en kampagne for valgreform under sloganet: »Vi bliver nødt til at forny demokratiet i Storbritannien. De etablerede spillere vil ikke, så 'hæng dem' indtil de gør det« - en henvisning til, at briterne kalder det for et 'hung' parlament, når intet parti har flertal alene.

Tony Travers påpeger dog, at den pludselig stigning i tilslutningen til Liberaldemokraterne måske nok er en protest mod de øvrige partiers afvisning af forandring, men det er alligevel en meget britisk måde at gøre det på, siger han.

»Det er et klassisk britisk underdrevet råb om forandring. Briterne protesterer ikke ved at gå til yderlighederne - i stedet går de mod midten, og i virkeligheden er det ikke et stort vælgersving. Briterne kan have stemt for en revolution ved et tilfælde,« siger han og uddyber:

»Revolution vil i dette tilfælde betyde valgreform og koalitionsregeringer, som vil sætte gang i en hel række andre forfatningsmæssige ændringer såsom en reform af Overhuset.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her