Læsetid: 5 min.

Velkommen til finanskrisens tredje fase

Først var der bankkrisen, der drænede kasserne i de rige lande. Så kom recessionen med negativ vækst, stigende ledighed, faldende skatteindtægter og voksende offentlige udgifter. Nu står Europa over for den tredje fase: Den ophobede gæld, som kun kan fjernes ved massive besparelser og skærpede sanktioner. 5.500 milliarder kr. fra EU-lederne ændrer ikke en tøddel ved det
Først var der bankkrisen i 2008, så kom recessionen med negativ vækst og voksende offentlige udgifter. 
EU står over for en ny tur i den nedadgående spiral med flere landes massive gæld. Men med lånepakken på 5.500 mia. kr. er intet vundet andet end umiddelbar afværgelse af statsbankerot – eller noget, der ligner
11. maj 2010

Den resolutte og historiske handlekraft fra EU-finansministrene, som søndag aften sikrede en 'Europæisk Finansiel Stabiliseringsmekanisme' med et eksorbitant beløb på 500 milliarder euro - over 3.750 milliarder kr. - vil ikke fjerne én euro fra Grækenlands milliardgæld. Eller fra noget andet gældsplaget euro-land.

Det sker heller ikke med de 250 mia. euro (1.875 mia. kr.), som Den Internationale Valutafond (IMF) ventes at supplere stabiliseringsmekanismen med. Og heller ikke de i alt 110 mia. euro (825 mia. kr.), som eurolandene og IMF forleden i fællesskab besluttede at stille til rådighed for Grækenland.

Tværtimod vil de mange penge i sig selv blot sikre gældens opretholdelse. Pengene skal nemlig stilles til rådighed som nye lån, der gør det muligt for Grækenland - og siden antagelig andre euro-lande - at betale af på de gamle lån, når disse forfalder.

Konkret får Grækenland nu nye lån til at indfri de af statens gamle lån, der forfalder onsdag den 19. maj - en førstegangssum på 8,5 mia. euro (over 63 mia. kr.).

Resultatet af EU-ministrenes lynaktion er altså, at statsbankerotter afværges, hvorimod gældssætningen opretholdes. Man har ikke løst de grundlæggende problemer - man har udskudt dem og således undgået et umiddelbart sammenbrud på de globale finansielle markeder.

»Dramaet er desværre ikke ovre. Gældskrisen i PIIGS-landene viser klart, at vi nu er alvorligt inde i finanskrisens tredje fase, hvor det er regeringernes gældsproblemer, der sætter dagsordenen,« siger cheføkonom Helge J. Pedersen, Nordea, med henvisning til Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, der som gældstyngede nationer nu går under akronymet 'PIIGS'.

Chefanalytiker hos analysevirksomheden IHS Global Insight, Howard Archer, supplerer:

»Selv om pakken vil købe tid for de erkendt sårbare euro-zonelande, så vil de stadig være tvunget til at gennemføre de nødvendige spareprogrammer, der skal til for at få styr på deres offentlige finanser og håndtere de grundlæggende strukturproblemer, deres økonomer står overfor.«

Og senioranalytiker Janis Emmanouilidis fra tænketanken European Policy Center:

»Det, de har præsteret, er en mekanisme til krise-respons. Men det indebærer ikke, at de har skabt et system til koordinering af langsigtet økonomisk politik, og det er meget vigtigere, når det drejer sig om at skabe stabilitet i det lange løb.«

I morgen går EU-Kommissionen derfor på banen med et initiativ, der skal forholde sig til den centrale nye udfordring: Hvordan bringes gældssætningen i EU under kontrol? Hvordan sikrer man national budgetdisciplin med større held end hidtil?

Det, EU-Kommissionen kan levere, er forslag til EU's stats- og regeringschefer til strammere regler og skærpede sanktionsmuligheder. Det, som de gældstyngede enkeltlande selv må præstere, er selve de skrappe nedskæringsprogrammer - kaldet reformer - der kan mindske såvel statsgæld som underskud på de offentlige budgetter. Grækenland vedtog forleden sin nationale nedskæringsplan, akkompagneret af blodige protestaktioner i Athens gader.

Gælden

Den 18. maj ventes Spaniens og Portugals regeringer at præsentere egne forslag til tilsvarende 'konsolideringsprogrammer'.

Maastricht-traktatens såkaldte konvergenskrav til de 16 lande, der i dag er medlemmer af eurozonen, er:

• Inflationen må ikke ligge mere end 1,5 pct. over inflationen i de tre euro-lande med lavest, aktuel inflation

• Underskuddet på de offentlige budgetter må ikke overstige tre pct. af landets bruttonationalprodukt (BNP)

• Statsgælden må ikke overstige 60 pct. af BNP

Da finans- og økonomikrisen ramte de vestlige økonomier i andet halvår af 2008, begyndte det at gå galt med både det offentlige underskud og med statsgælden i de fleste EU-lande.

Landene brugte store summer på redningspakker til bankerne, væksten gik i stå og førte til arbejdsløshed med øgede offentlige udgifter og reducerede skatteindtægter.

Hvor eurozone-landene i 2008 havde et gennemsnitligt offentligt budgetunderskud på to pct. af BNP - det vil sige inden for konvergenskravet - er det nu på 6,9 pct.

Værre næsten med statsgælden: Endskønt den som gennemsnit for euro-landene hele tiden har ligget over 60 pct.-kravet, så begyndte den i 2008 at løbe løbsk. Sidste år var den knap 79 pct. af BNP, nu er den 84 pct. EU-Kommissionen forudsiger i sin dugfriske prognose for europæisk økonomi, at gælden i 2011 vil stige til 88,5 pct. for euro-zonen og til 84 pct. for det samlede EU.

Ifølge Bank for International Settlements har alene europæiske banker omkring 3.000 mia. euro (22.500 mia. kr.) i klemme hos PIIGS-landene.

Allerværst forgældet er Grækenland med en statsgæld, der er væsentligt større end bruttonationalproduktet: 125 pct. af BNP. Italiens gæld udgør godt 116 pct., Portugals 84,6 pct. og Irlands 82,9 pct. af BNP (Se diagrammet til venstre, red.).

Den spanske statsgæld udgør 'kun' 66,3 pct. af BNP, men landet har til gengæld fortsat recession, Europas højeste arbejdsløshed - 20 pct. - samt delvis af samme grund et galopperende offentligt underskud på over 10 pct. af BNP.

Krisens presserende karakter hander ikke kun om gældens størrelse i forhold til BNP, men også om hvornår store lån forfalder til betaling. Italien skal f.eks. i år indfri lån på hele 251 milliarder euro, mens Spanien skal tilbagebetale godt 76 mia. euro. Gør man dette ved blot ved at optage nye lån, er intet vundet andet end umiddelbar afværgelse af statsbankerot eller noget, der ligner.

Modstridende interesser

EU-Kommissionens forventede udspil i morgen vil være en stor politisk udfordring for euro-zonen. »For bare et år siden ville en diskussion om gælden have været tabu. Nu oplever vi en generel åbenhed, som kan være væk igen om tre måneder,« siger en unavngiven kommissions-repræsentant til nyhedsbureauet EurActiv.

Det spås, at Kommissionens udspil vil rumme et forslag om en skærpet grænse for statsgældens størrelse i forhold til BNP og måske grænser for gældens vækstrate.

At muliggøre overholdelse af en gældsgrænse, der er skrapper end den grænse på 60 pct. af BNP, som ikke bliver overholdt i dag, vil kræve skrappe sanktioner over for lande, der forbryder sig. Med bl.a. tysk støtte ventes Kommissionen at foreslå inddragelse af støtte fra EU's Regionalfond som straf til lande, der ikke overholder euro-zonens konvergenskrav, altså også kravet om højst tre pct. offentligt budgetunderskud i forhold til BNP

»De, der ikke holder sig til Maastricht-traktatens grænse for underskud, bør miste en del af deres ret til at modtage penge fra strukturfonden eller landbrugsfonden,« sagde Tysklands kansler, Angela Merkel, forleden.

»I sin yderste konsekvens betyder det intet mindre end at tage stemmeretten fra notoriske underskudssyndere - i det mindste midlertidigt - og i de mest ekstreme sager må vi udvikle en procedure for velordnet insolvens for (eurozone) medlemsstater.«

For at afværge euro'ens sammenbrud kunne alle EU-lande søndag aften enes om at stille enorme lånesummer til rådighed for sårbare medlemslande.

Om de også kan enes om nye straffemekanismer og skrappere regler er en ganske anden sag. Skyldnere og långivere har ikke nødvendigvis samme interesser i det spørgsmål.

jsn@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alf Petersen

Jeg har lidt svært ved at se det nyhedsværdige i denne artikel.

Det siger sig selv, at lånegarantier ikke kan løse et gældsproblem. Jeg tror da heller ikke der er nogen (seriøse) mennesker der har påstået at EU-lederne med deres lånepakke "ændrer en tøddel på det".

Det bliver mere spændende at se hvad man vil gøre for at bringe gældssituationen under kontrol (jf. kommissionens udspil imorgen).

På mig virker artiklen som et lidt kikset forsøg på at piske en stemning op.

P.S.
Jeg formoder at domænenavnet er stavet forkert i jsn@inforamtion.dk

Steen Erik Blumensaat

Ingenting + ingenting giver ikke noget, noget kommer af noget, liv af liv, man kan ikke som de kristne, ud af ingenting pludselig og fuldt færdig så står der noget.
Politik er død, og politikere er lige som dem der kørte rundt i landet med en udstoppet Kong Volmer på en vogn. Ligbærere, bringere af mad og drikke til den afdøde.
Sidste m/k lukker og slukker, galeanstalten.

Sven Karlsen

Nu bliver alle disse mange milliarder jo ikke hældt i et anonymt sort hul, som illustrationen til denne artikel antyder.

De ryger tværtimod i lommen på private, - lige fra milliardærer i hedge-fonde, til almindelige lønmodtagere med pensionsopsparing.

Nu mangler vi så lige at se, at det har den fantastiske positive effekt, som højrefløjen påstår: at når det regner på præsten, så drypper det på degnen.

Hvornår kommer den tobin-skat?

Niels-Holger Nielsen

Det interessante er, at krisen er værre end nogensinde før - uanset hvad de elektroniske medier forsøger at bilde os ind snart dagligt. Hold da kæft hvor skal der produceres for at skaffe al den gæld ud af verden. Så er det bare synd, at olieprisen har begyndt sin himmelflugt. Det her projekt kan ikke lade sig gøre. Se det i øjnene. Her hjælper hverken kære mor eller tobinskat.

Jesper Wendt

Nu var det jo ikke en gave til grækenland, men en buffer så der skabes tillid i banksektoren igen, så folk begynder at få tillid til systemet, begynder at handle igen m.m

Så i kraft af der forhåbentligt kommer gang i hjulene igen, skulle det jo gerne på sigt have en positiv effekt.

Esben Rahr Gotfredsen

Tilgengæld må Informations forsideillustrator godt være mere opmærksom på de bagvedliggende fakta.
Denne gang var Storbritannien store modstandere af indgrebet alligevel er Gordon Brown portrætteret som en af dem der hælder i hullet.
Desuden var der en tilsvarende eklatant misser i løbet af ugen: Til overskriften: Vil den græske krise puste EURO'ENS(min fremhævelse) korthus omkuld[...]
Alligevel har man puttet Union Jack på en af de dominobrikker der står til at blive væltet, selvom Storbritannien IKKE er med i Euroen.

Hermed en opfordring til at gennemtænke forsidetegningerne.

Karsten Johansen

Det forekommer meg, at Polen iallfall inntil nylig var medlem av euroen og EU.

Men Polen er ikke med i tabellen over EU-landenes offentlige gjeld i listen først i artikkelen. Det samme gjelder de baltiske landene, og Sverige, so sår utenfor euroen er heller ikke med. Hva skyldes tabellmakernes allergi mot landene rundt Østersjøen bortsett fra Finland og Tyskland?

Kan de bare ikke geografi? Dersom statistikken deres er like "pålitelig" som geografien, er den ærlig talt lite verd.

Noe annet: kan vi få opplyst hvorfor Storbritannia og Italia aldri omtales som de såkalte "PIGS", når de vitterlig har like stor eller større gjeld? Er det fordi de er stormakter i EU?

Videre: Japans gjeld er 200 pst. av BNP, og hva er USAs? Hvorfor snakker ingen av mediaturets tåkelurer om akutt krise der?

Og hva er sammenhengen mellem de eksploderende utgifter til krig i Irak og Afghanistan i USA og Storbritannia, Tyskland mfl., og den offentlige gjelden? Hvorfor hører vi aldri et pip om dette, men kun om fattige greske pensjonister som skal betale? Og hva er forresten Israels offentlige gjeld? De er jo nå foreslått opptatt i OECD...

Hvor ble det av alle Bush/Obamas sponsormilliarder til banksvindlerne - i Goldman Sachs osv.?

Halliburton (kjent fra Irak osv.) med kjent storaksjonær Dick Cheney er hovedansvarlig for oljeutslippet i Mexicogulfen nå. Hva har Halliburton kostet amerikanske skattebetalere gjennom det siste tiåret? Og hvem har tjent pengene?

Mengden av spørmål våre medier aldri stiller eksploderer enda hurtigere enn den offentlige gjelden...

Morten Kjeldgaard

@Karsten:

Mengden av spørmål våre medier aldri stiller eksploderer enda hurtigere enn den offentlige gjelden…

Er du rigtig klog, er du ikke klar over at oppositionens medlemmer sætter deres børn i friskoler? First things first.

Jesper Wendt

Tror det kan koges ned til populisme, befolkningerne er jo indoktrineret til ikke at stille kritiske spørgsmål mere. Hitler havde været "pave" stolt.

Sabine Behrmann

Karsten,

Polen har ingen planer om at overtage Euroen før 2014. Nu bliver det jo interessant at se, om det er noget, de kommer til at gøre.

Johannes Nielsen

Hvor dybtsindigt! Det er sandt, Jørgen Steen Nielsen, at ingen kan trylle, heller ikke Angela Merkel. Man kan ikke bare få et statsunderskud til at gå væk. Og hvis der implicit er en kritik af at de "rige EU-lande" ikke har gjort mere for de "stakkels grækere" som nu må hæve pensionsalderen over det nuværende niveau på 53 år, så er det helt ærligt en solidaritet jeg godt kan undvære.

Alt det sagt, så må man ikke glemme at pakken er en meget stor hjælp til Grækenland, der nu undgår at betale meget store risikopræmier for deres gæld.

Johannes, nu er gennemsnits-tilbagetrækningstiden op mellem 60 og 61 år i Grækenland.

Ikke så vanvittigt langt fra vores egen.

"Den officielle pensionsalder er 65 år, men efter 35 års arbejde kan alle trække sig tilbage med fuld pension uanset alder. Gennemsnitligt resulterer det i en tilbagetrækningsalder på godt 61 år - 62,9 for mænd og 60,9 for kvinder."

http://www.information.dk/232620

Jeg tror du skal finde spørgsmålet om deres problemer et bundråddent, korrupt system.

Grølheim Hovgode

Problemet er jo at kineserne har alle pengene. Krisen er et led i en plan der skal sænke levestandarden og reallønnen i vesteuropa. - en levestandard der egentlig var bestikkelse for at ikke vi skulle holde med russerne under den kolde krig.

Løsningen? ... hmm. Jeg har svært ved at se at der er nogen.

Erik Meier Carlsen

Fin artikel af JSN. Det er så vigtigt at holde fast i krisens dybde og alvor. Det handler ikke om grådighed, men bl.a. om dyb usikkerhed om valøren af forretningsmodeller under dramatisk forandrede teknologiske vilkår og om tvivl om politisk lederskab i verden efter koldkrigens duale magtcentres relative stabilitet. Bush forsvarede det amerikanske lederskab, hvad gør Obama? Fatsholder de europæiske politiske eliter legitimitet trods underskud og gæld? Det ser meget usikkert ud.

Niels Mosbak

Johannes Nielsen

Hvis ikke det var nødvendigt at redde euroen, havde Grækerne intet fået - til gengæld nølede beslutningstagerne i så lang tid, at det ramte det hellige "marked" der nu er i recession - bortset fra det danske aktiemarked der i går scorede arbejdsfri gevinster på 60-70 milliarder kr.

Hvad er det for en krise der tales om???

Martin Kaarup

Der er værd at genhuske IT-boblren som sprang. Og en masse mennesker mistede (retteligt?) deres opsparing - efter de jo havde jo sparet op i det rene ingenting. Krisen var hurtigt overstået, idet de rigtige ansvarlige betalte prisen, nemlig aktionærerne.

Derimod så vil indeværende boble ingenb ende tage, eftersom det denne her gang er befolkningenb som skal betale for aktionærernes frasigelse af ansvar. Jeg stætter helt igennem befolkningen i Grækenland og overalt i verden som gentagne gange kræver at de ansvarlige selv må betale, jvf. de luddovne aktionærer. Det er på tide at det er de ansvarlige som betale for deres egne fejl. Det er sådan vi opdrager vores børn. Deter samfundets grundpiller - og det burde også gælde de umenneskeligt rige luddovne og grådige aktionærer...

@Grølheim Hovgode

Du har ret - de danskere der bekæmpede warzawapagten burde egentlig retsforfølges for landsskadelig virksomhed -

de fik jo nemlig ødelagt anker jørgens plan for at få betalt danmarks udlandsgæld og øvrige gæld
( som vi som selv kom til at hænge på ) :
Onkel helmuth ( den daværende tyske forbundskansler ) betaler gildet, ellers melder vi os nemlig ud af nato og ind i warzawapagten.