Læsetid: 5 min.

Yemens stille hungersnød

Imens verden fokuserer på kampen mod al-Qaeda i Yemen, oplever landet en af verdens største og mindst mediedækkede nødsituationer. Millioner lever under sultegrænsen - noget der spiller ind, når terrornetværk rekrutterer
En lille dreng bliver målt og fundet underernæret i Mazrak-lejren for internt fordrevne personer. Nu advarer FN's fødevareprogram om, at deres maddistribueringsprogram i Yemen vil blive lukket ned fra september.

En lille dreng bliver målt og fundet underernæret i Mazrak-lejren for internt fordrevne personer. Nu advarer FN's fødevareprogram om, at deres maddistribueringsprogram i Yemen vil blive lukket ned fra september.

Annasofie Flamand

11. maj 2010

SANA'A - Man finder ingen sultne gribbe, der tålmodigt venter på, at de små børn med sorte fluer i ansigtet, udspilede maver og spinkle lemmer skal dø. Der er ingen kameraer, der filmer deres nød eller rockkoncerter for at indsamle penge.

I Yemen er sult en diskret stalker. Den er der om morgenen, når der ikke er morgenmad, i skolen når koncentrationen fejler, på arbejdet, når der i stedet tygges khat, en mild narkotisk plante, der fjerner sultsymptomerne, om aftenen, når familien deler den smule brød, de har formået at anskaffe sig, og hele natten når børnene græder. Mens Saudi-Arabien ved siden af vælter sig i petrodollar, ligner Yemens fattigdom og ernæringsstatistikker dem, man finder i Afrika.

Og nu advarer FN's fødevareprogram (WFP), at det vil dreje nøglen om og lukke ned fra september.

Når mad er luksus

På en WFP-fødevareklinik i Thulla i Amran, distriktet nord for Sana'a, krammer 19-årige Samaria Shuhri sin nyfødte pige i armene. Bag niqaben kniber hendes øjne sig sammen i et smil. Hun er kommet til klinikken, der distribuerer mad til gravide og ammende mødre.

Ameena, der er knap tre måneder gammel, overlever på mælkepulver - noget UNICEF siger, er den største synder, når det kommer til småbørns underernæring.

»Hvad kan jeg gøre,« spørger Samaria.

»Jeg har ikke nok mælk til amme hende.«

Mens en medarbejder stiller en sæk hvede/sojamel, en pose sukker og en dunk olie ved hendes fødder, fortæller hun, at hendes mand er en dagarbejder på et vaskeri. Han tjener 15 dollar om måneden (85 kroner). Når der ikke er arbejde, overlever familien på velgørenhed fra naboer.

»Vi spiser brød og drikker te,« fortæller hun og griner, »kød og grøntsager? Det er alt for dyrt.«

På klinikken får Samaria Shuhri mad nok til at holde den værste sult fra døren, men hvad personalet ikke fortæller hende og de andre mødre, er, at klinikken nok lukker i juli. Verdensfødevareprogrammet er løbet tør for penge, og de sultne, som programmet støtter med mad, må til at finde alternative fødekilder.

Alvorlig sult

Ifølge en undersøgelse som FN's Fødevareprogram foretog for nylig, viser det sig, at hver tredje yemenit, eller lidt over syv millioner mennesker, lider af 'sult'. De kæmper en daglig kamp for at skaffe nok mad.

Af dem lider godt 2,7 millioner af 'alvorlig sult'. De spiser kun ét måltid om dagen og bruger omkring 30 procent af deres løn på brød alene.

Yemen har et af de største antal børn i verden, der bliver født undervægtige. Det er en ond cirkel, der fortsætter fra generation til generation. Undervægtige babyer vokser op hæmmet i vækst, og kvinderne føder igen undervægtige børn.

Omfanget af problemet er rystende. Hele 58 procent af alle yemenitter er hæmmet i vækst, både fysisk og psykisk, blot én procent lavere end Afghanistan med det højeste antal væksthæmmede i verden.

Samtidig har Yemen den tredjestørste rate af fejlernæring og underernæring i verden på 46 procent ifølge FN's børneorganisation UNICEF, der karakteriserer situationen som 'en stille hungers-nød'.

Madrationer halveres

Der er ingen smilende ansigter ved pressekonferencen i Sana'a, når Gian Carlo Cirri, WFP's repræsentant i Yemen, læner sig frem og taler ind i mikrofonen til den forsamlede presse:

»Fra maj måned halverer vi rationerne til de internt fordrevne personer i nord,« siger han.

»Det er ikke en løsning, men en nødvendighed.«

Resultatet bliver, at de omkring 250.000 personer, der er flygtet fra krigen i nord, kun vil modtage 1.050 kalorier om dagen i stedet for de 2.100 kalorier, der er nødvendige for at leve et sundt og produktivt liv.

Fra juli lukker de fleste fødevareklinikker, og fra september, som situationen er nu, stopper FN som nævnt fuldstændigt sit fødevareprogram i Yemen.

»På kort sigt er der mulighed for, at dødelighedsraten vil stige,« siger Cirri.

Verdens største humanitære fødevareleverandør er løbet tør for mad i Yemen. De 3,4 millioner mennesker, der ville have modtaget mad, hvoraf en kvart million er internt fordrevne, og 20.000 er flygtninge fra Afrika, der er afhængige af maden, vil ikke blive brødfødt mere.

Manglende donorer

Men hvordan sker såden en sultkatastrofe?

WFP har et underskud på 75 procent (77 millioner dollar) og er dermed ikke i stand til at fortsætte sine aktiviteter i landet.

Nogle peger på, at finanskrisen har ramt donorers pengepunge, mens andre mener, at jordskælvet på Haiti, der modtog tilsagn om 9,9 milliarder dollar, dobbelt så meget som regeringen i Port au Prince havde bedt om, har udmattet donorerne.

Der er dog en stiltiende formodning om, at traditionelle donorer som Tyskland, England, Canada, Japan og EU er uvillige til at støtte regeringen under præsident Abdullah Ali Saleh med blankochecks uden at se konkrete politiske og sikkerhedsmæssige reformer, der kunne afhjælpe landets akutte og manglende stabilitet.

Men dette er noget, de humanitære organisationer tager stærk afstand fra.

»Der burde være en klar linje mellem politik og humanitær støtte. Humanitære aktiviteter burde blive støttet uden nogen betingelser,« siger Cirri.

»Folk, der har brug for humanitær assistance, er ofre - de har brug for støtte uden hensyn til politiske forhandlinger.«

To dollar om dagen

Uden for byerne blandt stammerne er fattigdommen håndgribelig. Dødeligheden for børn under fem år er den højeste i Mellemøsten og en af de højeste i verden uden for Afrika. Skolerne står tomme, og arbejdsløsheden ligger på over 35 procent. Og af de, der kan finde arbejde, tjener halvdelen mindre end to dollar om dagen.

Det er her, al-Qaeda forsøger at få fodfæste. I Yemen består al-Qaeda ikke af desillusionerede middelklassebørn, men hovedsageligt af fattige klanmedlemmer.

»Vi er bange for, at manglen på mad, vil komplicere situationen i Yemen yderligere,« siger Gian Carlo Cirri.

I Marib, Jawf og Abyan, nogle af de fattigste distrikter i landet og samtidigt stammeområder, hvor al-Qaeda forsøger at vinde rekrutter, fortæller stammeoverhoveder, at de ikke kan forhindre deres unge klanmedlemmer i at slutte sig til terrornetværket:

»En tredjedel af vores befolkning har ikke uddannelse, arbejde eller mad,« siger en stammeleder, der ønsker at forblive anonym.

»De eneste alternativer disse unge har, er at røve folk eller slutte sig til al-Qaeda.«

Hvis, som mange eksperter siger, at fattigdom er en direkte årsag til al-Qaedas popularitet, så har Yemen øjensynligt et problem, som verdenssamfundet ikke kan sidde overhøring.

»Folk der sulter, har tre alternativer,« siger Cirri fra WFP: »At emigrere, at gøre oprør eller simpelthen bare at sulte. Man skal ikke undervurdere den destabiliserende indflydelse, sult har - med mad køber man stabilitet til en billig pris.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Ledstrup

Yemens strukturelle problemer er - by far - den største bombe under landet. USA donerer skam - til regimets kamp mod Al Qaeda på den Arabiske halvø. Men disse midler kanaliseres (også) over imod borgerkrigen i nord, der netop også legitimeres som en kamp mod terrorisme. Den sørgelige ironi er derfor, at USAs donationer et stykke henadvejen faktisk øger behovet for humanitær bistand. Fokuset på Yemen er for ensidigt, og hvis ikke verdenssamfundet antager en mere holistisk tilgang til landets situation, så går det galt. Og vi taler om et land, der grænser op til verdens største olieeksportør - et land, der har lige så let adgang til Adenbugten, som de somaliske pirater.

Det er godt, at i det mindste een dansk avis tager Yemensituationen noget mere alvorligt end Politiken og JP, der tilsyneladende kun anser barneægteskaber for journalistisk relevant.

Karsten Olesen

Vandet er ved at forsvinde - pga. klimaforandringerne (som man jo snakkede en del om sidste år):
http://www.information.dk/229002
Yemen er en flere tusind år gammel kultur, idag under hårdt pres.
Englænderne blev smidt ud i 1960erne. Sydyemen var en overgang socialistisk-kollektivistisk, men det var uacceptabelt for amerikanerne, som bl. a. lagde et krigsskib udenfor i 1994 under en kortvarig borgerkrig.
http://en.wikipedia.org/wiki/1994_civil_war_in_Yemen

Hvordan sultproblemet er opstået? Sådan noget har jo som regel flere samvirkende forklaringer, og jeg skal ikke forklejne hvad der peges på ovenfor. Men det helt overordnede problem er for mig at se, at fødselsraten ligger i den absolutte top blandt verdens lande - hvor vi også finder Afghanistan og Somalia. På en vis, kynisk måde er det rigtigt at skære fødevarehjælpen væk, for det har jo ingen udsigt at blive ved med at give mad til mennesker - især gravide mødre - der bare omsætter maden til endnu flere overflødige mennesker.
Det er ikke antallet af mennesker per km², der er problemet. Det er befolkningens vækstrate i sig selv. Næsten uanset hvilken befolkningstæthed og hvilken rigdom et land måtte have, så kan intet land holde til en befolkningstilvækst på et så abnormt højt niveau igennem flere generationer.
"Humanitære aktiviteter burde blive støttet uden nogen betingelser", står der i næstsidste spalte. Nej. Det er oplagt at sætte sådanne betingelser, som er nødvendige for at hjælpen kan have nogen som helst varig effekt - det vil sige stille krav om fødselskontrol. Jo mere mad man sender til de sultende mennesker, jo større bliver katastrofen den dag donorerne endelig og definitivt opgiver at stoppe støtten til den eksplosionsfarlige befolkningsbombe.
Man kan sige at det er umenneskeligt ikke at hjælpe - så og så mange mennesker bibringes derved umådelige lidelser. Men man kan også sige at det er umenneskeligt at hjælpe - derved bliver det muligt at befolkningstallet fordobles på måske blot ca. 30 år, og når så det hele endelig bryder sammen, vil det antal mennesker, der lider, blive dobbelt så stort.
Hvad der foregår i dét land, er vanvittigt kortsigtet - og det inkluderer fødevarehjælpen.

@ Kåre

Det kan måske også blive for kynisk. Og man kunne jo gætte på, at grunden til, at der bliver født så mange børn er, at rigtig mange af dem dør før voksenalderen, hvorfor der fødes erstatninger. Hvis flere børn fik ordentlig ernæring og dermed overlevede, ville fødselsraten falde. Det er også mere humant på den måde. Det kan selvfølgelig kombineres med andre former for hjælp, fx til produktion af flere fødevarer.

Henrik Eismark

Man skal ikke ignorere Yemens befolkningstæthed, f.eks. sammenlignet med nabostaten Oman:

11,04 Oman
43,29 Yemen

mennesker pr kvm.

Især ikke når der ikke er ferskvand nok til en sådan befolkning, så der kan oppebæres et landbrug.

6% af nyfødte dør, dvs familien skulle føde ca 15 børn for at opleve at et af dem dør.

Med 5 børn pr familie er chancen kun 1/3.

Så er der ikke råd til at gå ned på 2-3 børn og få befolkningsstørrelsen til at matche landets resourcer?

Hungersnød er jo ikke altid Vestens skyld.

En metode kunne være at dirigere ulandsbistanden fra modtagerlandets elite og over til pensioner for ældre, så de ikke var fristet til store børneflokke. Men de danske apparachniks har jo erklæret, at de er ligeglade med at pengene ender i de korrupte elites lommer.

Thomas Holm

Børn er stadigt det lokale socialsystem. Forældrene forventer at blive forsørget af deres børns arbejde når de selv ikke længere er arbejdsdygtige. Så, jo flere børn der overlever, og det er til den arbejdsdygtige alder, ikke kun fødslen, jo større og bedre forsyning i alderdommen.

Henrik Eismark

Hej Thomas

Ja, det er ganske rigtigt problemet. Men når disse børn så hverken kan få arbejde, vand eller brødføde sig, kan de ikke sikre de ældres alderdom. Så jo før vi får begrænset problemets omfang jo bedre. Ulandsbistand bør i et eksperimentland anvendes til de ældres pensioner i en lang årrække, også kan vi se om mekanismen virker.

Thomas Holm

Det ville nok også hjælpe på vandproblemet hvis de kunnev få hjælp til at 1.) re-etablere det gamle qanat-system og 2.) lukke khat-plantagerne.

Khat-plantagerne er ekstrem vand-tørstige. En kilde siger at det forbruger op til 40% af Yemens vand og at plantagerne vokser med 10-15% om året.

Hvilket er klart fordi en khatbonde fortjener ca. 20 gange mere end en kartoffel-bonde...

Henrik Eismark

>Hvilket er klart fordi en khatbonde fortjener ca. 20 gange mere end en kartoffel-bonde

ok. Med din viden som udgangspunkt kan man jo sige, at med den indtægt behøver de ikke 5 overlevende børn for at klare deres alderdom som i Yemen ikke er ret lang, da middellevetiden er 64 år og 10 år mere i den børnefattige nabo Oman.

Det klarer jo 1 problem.

Glas er jo stort set lavet af sand- og klippearter, som Yemen har rigeligt af i nærheden. Hvis nu denne rige chat-plantageejer dyrkede sine profitable afgrøder i glasdrivhuse, ville vandet jo ikke fordampe, men en stor vandbesparelse kunne hentes hjem.

Det kunne klare 1 problem mere.

Sol + solceller + havvand = afsaltningsanlæg.

Og sådan er det vel bare at løse problemerne 1 for 1, men altså at starte med at løse denne trang hos yemenitter til store familier, som de så overlader til den onde vestlige kapitalisme at ernære.

Thomas Holm

Glas er allerdeles ikke så let at fremstille, specielt ikke i de mængder der skal til eller i den kvalitet der skal til. Samtidigt indgår der en masse anden teknologi og materiale i drivhusdyrkning som Yemenitterne slet ikke har.

Sol-/vind-drevne afsaltningsanlæg står faktisk højt på den Yemenitiske regerings ønskeseddel, men de indeholder en større omlokalisering fra Sanaa-sænkningen til Røde Havskysten da vandet der er mindre salt end ved det Indiske Ocean.

Henrik Eismark

OK, Thomas, Tak for fakta. Håber de får nogle penge til industriel udvikling i den dur fremfor kriseterapi fra udsendte psykologer.

Jørgen Munk

Lige nord for Yemen ligger Saudi Arbien med verdens største olie resever. Et land som bruger umådelige ressourcer på at sprede sin religion, på at købe dyre prestige ejendomme i verdens metropoler, på nye amerikanske jagerfly.
Hvad med at de hjalp deres naboer i Yemen, muslimer og arabere som dem.

Thomas Holm

Yemenitterne er Shafi'i, imens Saudierne er Hanbali. De to retninger har ret fundamentale forskelle, Hanbalierne er f.eks. langt mere ekstreme i deres fortolkning af Sharia, imens Shafi'i foretrækker en mere precedens-bunden lov.

Samtidigt er ca. halvdelen af Yemenitterne Shi'tter, en retning Saudierne hader som pesten.

Samtidigt er ikke alle Yemenitter Arabere, de har også flere minoritetsgrupper fra andre folk.

Så den der kortslutning at Saudierne automatisk skulle hjælpe nogen der ikke er deres trosretning og delvis ikke deres ethnicitet, den går gal. Saudierne ville f.eks. som det mindste forlange at Yemenitterne konverterer til Hanbali. Noget Yemenitterne, specielt de shi'itiske Yemenitter, ikke vil gå med til.

Det svarer til at vi danskere automatisk skal hjælpe Grækerne fordi de jo er Europæere og kristne...

Henrik Eismark

>Det svarer til at vi danskere automatisk skal hjælpe Grækerne fordi de jo er Europæere og kristne…

Jamen grækere er jo også et dejligt og høfligt folkefærd, som vi meget gerne hjælper ligesom nordmænd, som dog ikke har brug for hjælp :-)

Om grækere eller nordmænd er verdens bedste folkefærd kan ikke afgøres men de er begge helt i top.

Morten Lynge

Problemet løser helt sig selv i løbet af relativt få år...

Yemen har simpelthen ikke vand nok til at understøtte den befolkning de allerede har... Den eksisterende befolkning kan kun lige netop få vand nok, og hovedparten det vand de bruger hentes op fra fossile aquifers som IKKE genforsynes årligt, men som blev dannet for 100.000-vis af år siden. Nogen er allerede løbet tør, og i mange af de tilbageværende falder vandstanden med op til 30m/år.

Når de endelig er løbet tør, så vil en stor del af befolkningen tørste/sulte til døde...
Der er ingen løsning på det problem! Man kan give fødevarehjælp, men man kan ikke transportere vand i tilstrækkelige mængder til at der kan understøtte en befolkning af den størrelse.

Afsaltning af havvand er en utopi! Det kan ikke gøres i tilstrækkelig grad uden at bruge meget store mængder af naturgas eller olie (som Saudi'erne gør), og selvom det kunne, så bor en stor del af befolkningen højt oppe så der skulle også ske massive investeringer i infrastruktur til at løfte vandet (hovedstaden ligger f.eks. i 2300 meters højde).

En Yemenitisk befolkning på 10 mio kunne MÅSKE opretholdes HVIS de ikke brugte en stor del af deres vand på noget så unyttigt som Khat... Med Khat i billedet snakker vi måske om 5 mio...

Det skal lige siges at Yemen ikke er det eneste land med vandproblemer som de her... De er bare de første hvor det går helt galt...

Annegrethe Rasmussen

Hvor er det en god artikel Annasofie. Og hvor er det en spændende og kompetent debat, der udspiller sig nedenfor. Jeg håber den vil blive refereret i papiravisen, så endnu flere læsere kan komme med i diskussionen.
kh
Annegrethe

Henrik Eismark

>Afsaltning af havvand er en utopi! Det kan ikke gøres i tilstrækkelig grad uden at bruge meget store mængder af naturgas eller olie (som Saudi’erne gør),

Der er nu masser af alternativer til gas og olie som kraft til at afsalte havvand. men nu producerer Yemen nu også nærmest så meget olie som Danmark. Du kan så begynde at vride 'tilstrækkelig grad', men jeg tror ikke dit udsagn holder 'vand'.

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Destillat...

Morten Lynge

@Henrik Eismark

Du skal lige tænke på at vi ikke bare snakker om vand til at drikke her....

For at producere 1 kg hvede skal der bruges ca. 1000 liter vand. 1 kg æg, 3300 liter. 1 kg oksekød, 15500 liter. 1 bomuldstrøje, 4100 liter. osv....

Tallene taget herfra: http://en.wikipedia.org/wiki/Virtual_water

Kina er i øjeblikket det land hvor man bruger mindst vand i verden. De bruger 700 m3 per person om året, eller ca. 2 m3 per dag (http://en.wikipedia.org/wiki/Water_footprint).
Hvis vi oversætter det til Yemen's befolkning (de bruger mere, primært pga. Khat), så er den mængde vand (16.45 milliarder m3) svarende til ~8.2 gange den mængde olie der bliver flyttet i verden via supertankere!

Realistisk set kan de ikke bruge deres olie/gas til det her, eftersom det mere eller mindre er deres eneste måde at få indtægter til landet på.

Lad os så se på hvor meget energi det kræver...

De mest effektive afsaltningsanlæg i verden bruger ca. 5 kWh per m3 vand. Hvis alt Yemen's vand skulle leveres via afsaltning, så skulle der bruges omkring 82250 GWh, svarende til ca. 48000 Avedøre værker.

Nu er det ikke hele Yemen's vand der skal laves på den måde, men lad os så tage de nuværende tal.
I 2009 var Yemen's vandunderskud 1.28 milliarder m3 (http://humanitarianfutures.wordpress.com/2009/08/28/water-rationing-in-y...). Det tal er ca. 1/12 at det totale tal jeg skrev ovenfor, hvilket betyder at de 'kun' skal bruge 4000 Avedøre værker til det...

Det skal selvfølgelig lige bemærkes at det nuværende tal ikke tager i betragtning den forværring der vil ske når deres fossile grundvand løber tør (og deres befolkning stiger endnu mere).

Afsaltning af havvand er ikke en farbar vej, selv for rige lande....

Henrik Eismark

Ok, Morten der ser ikke så realistisk ud så, men det understreger jo så faren ved befolkningseksplosionen og den indvirkning på miljøet og resourcerne. Måske skal afgiften ikke være på CO2 - men på børn.

Morten Lynge

@Henrik Eismark

Hmmm, jeg kom til at lave nogen (meget) grumme regnefejl... *blush*
Jeg syntes nok tallene var 'lidt' høje, så jeg regnede efter igen.... :-/

Hvis jeg har regnet rigtigt denne gang, så er der kun brug for lidt mere end ét Avedøre værk dernede som situationen er nu (hvis det vel at mærke kører på fuld kraft altid). Så lad os sige to...
Det skal så indregnes at deres vandmangel bliver stadig større, dels pga. en stadig voksende befolkning, dels fordi de bruger grundvand der ikke regenererer.

Der er her ikke indregnet den energi der skal bruges til at hæve vandet op til f.eks. hovedstaden der ligger 2km over havets overflade.
Såvidt jeg kan regne ud er den potentielle energi i 1 ton (1 m3) vand 2km oppe lige omkring 5.5 kwh, så der skal mindst bruges den mængde energi for at hæve den (formentlig ca. det dobbelte).

Heller ikke indregnet er hvad sådan et par stationer koster, samt hvad det koster at lave et rørsystem med pumpestationer til at transportere og hæve vandet.

Under alle omstændigheder er det ikke en farbar vej. De har hverken penge til at bygge det, drive det, vedligeholde det, eller købe brændsel til det.
Når verden ikke engang vil købe mad til dem, så er det utopisk at tro den vil finansiere et projekt som det der her er tale om.

Den eneste løsning for dem er at stoppe med at dyrke Khat og få mængder af børn... Det sker ikke...

Undskylder igen mange gange for mine fejlberegninger.

Henrik Eismark

Tak Morten -

Man skulle så som i Kina, Kazakhstan og Brasilien begynde at tænke på at flytte byen. Foruden de mystiske nedlægninger af indianske storbyer (Maya, Atzek, Cambodia og andre ukendte), flytter og bygger Kina millionbyer ud fra infrastrukturelle hensyn.

Meget, meget dyrt, men åbenbart den eneste løsning udover befolkningsnedsættelse. Og der er jo ingen der siger at Yemen skulle lægge hele kapitalen ud. Men med islamisk terror, marxisme osv er det yderst tvivlsomt hvad verden vil investere

Yemens styre har skabt store problemer for deres borgere.

.

Martin Vindum

Ja lad os da straks inddrage endnu flere variable i sagen.

Kort sagt
Jeg redder barn fra at blive alvorligt kvæstet i trafikken

Jeg indbinder barn og lukker ham igen ud i trafikken

Jeg redder barn fra at blive alvorligt kvæstet i trafikken

Jeg indbinder barn og lukker ham ud i trafikken
etc.

Ovenstående kommentarer søger en forklaring i cost/Benefit analyse
Jeg redder barn fra at blive alvorligt kvæstet i trafikken
Jeg indbinder ikke barn ( hvad sku det nytte han bliver jo alligevel alvorligt kvæstet i trafikken, så kan han lære det!!!!

Jep humanismen er død i verden.
hvilken nødhjælpsorganisation yder dog nødhjælp, uden at sørge for en længeresigtet løsning.
Men OK de satans muslimske waanabe marxister tænker jo kun på at bolle, og bolle uden hensyntagen til at vi her i vesten også snart løber tør for rent drikkevand, olie og andre, for os livsnødvendigheder, Ja Saudi Arabien burde da hjælpe, vi Danskere er jo de første til at støtte vores nordiske brødre ;o) ups for you who need to know see 2. worldwar

Henrik Eismark

OTEC teknologi kan både producere vedvarende energi og drikkevand som biprodukt. Og jo mere havets temperatur stiger, jo mere produceres der.

Monday, February 15, 2010
OTECOTEC for Marshall Islands
I have in my hand, figuratively if not literally, a letter which shows that an OTEC development company has approached the government of the Marshall Islands and proposed a 10 MW OTEC plant which also will produce 2 million gallons/day water (which I presume is drinking water). The letter, issued in early January 2009, which is from the Marshall Island government, says that several ministries are authorised to go ahead and negotiate terms with the company.

http://www.livescience.com/environment/090417-top10-alternative-energy-1...

Vi skal jo ikke give op så tidligt.

Henrik Eismark

Yemenitter sprænger indtægtskilde.

http://www.information.dk/telegram/234522

De er sure over angreb på terrorister, der ramte ved siden af.
Er det svært at forestille sig, at den ulandsbistand som systemet accepterer en god bid af går til korruption og andre uværdige formål, ender som indkøb af sprængstoffer og indtlægtstabet af det manglende oliesalg skal dækkes af mere bistand, der leder til mere sprængstofindkøb osv osv.

Hvorfor bruger vi ikke pengene på våbenindkøb til den sultende befolkning, der kan gøre oprør mod disse banditter, der ødelægger landet?

Martin Vindum

@Henrik Eismark
Ja sjov ide, fremover yder vi kun bistandshjælp til dem der støtter Danske interesser.
DF og en storbarmet bimbo har jo vist lidt af vejen, når Grønland ikke vil dele deres undergrund med os, så gider vi sgu ikke hjælpe dem, så hellere en god ferie på Mallorca.
Så dit svar er altså:
Hvis i ikke er med os, så er i imod os, og så kan i dø i fred

Henrik Eismark

Hej Martin

>Ja sjov ide, fremover yder vi kun bistandshjælp til dem der støtter Danske interesser.

ja, det er helt rigtigt min holdning. Det må du gerne citere mig for alle vegne. DK's interesser er humanitet, demokrati, fri handel, anerkendte menneskerettigheder alt. vikingetidens fællesbeslutninger og senere sædvanlig puritansk nordeuropæisk nøjsomhed og rimelighed.

DK's helt overbelastede få arbejdende skatteydere har bestemt ingen forpligtelser overfor resten af verden inkl. de af mange uønskede i (K)Rigsfællesskabet., men også hundredevis af millioner i uanvendelig befolkningstilvækst i lande, som på ingen måde har udsigt til at ernære deres egen befolkning.

Jeg forlanger nærmest du citerer mig for det, og tak for opmærksomheden Martin.

Henrik Eismark

>en storbarmet bimbo har jo vist lidt af vejen,

Ak ja, en herlig tid med denne klassiske bronzealderquinde, som magten dog forudsigeligt korrumperede på en ikke-kriminel måde, men trods alt til egen fordel. Var hun bare optrådt i klassisk oldtids- fiskenetmode på Folketingets talerstol med et løg i hånden var alt nok tilgivet.

Det bærer ved til det bål, at alle politikeres tjenestetid skal være lovgivningsmæssigt begrænset. Så kan meget infektion forhindres.

Martin Vindum

@Henrik Eismark

Det bærer ved til det bål, at alle politikeres tjenestetid skal være lovgivningsmæssigt begrænset. Så kan meget infektion forhindres.

Ideen med begrænsede perioder i folketinget er ikke helt dumt, hvis vi havde visionære politikere som forstod at arbejde for deres visioner, ville det selvfølgelig være en dårlig ide

Ja men sådan som dette folketing er sammensat,og har været sammensat i årevis, vil stemmesedlen jo allerede for gammel når man forlod stemmeboksen

ps Billedet du fremaner med ferieministeren, optrædende i fiskenet, var dog en enormt god metafor, sidder og undre mig over om man skal blive veganer, eller blot brænde sit valgkort ;o)

MVH
Martin Vindum