Læsetid: 3 min.

Benhårde britiske nedskæringer

Dramatiske nedskæringer, voldsomme skattestigninger og markante omprioriteringer blev i går afsløret for briterne
Udland
23. juni 2010

LONDON - Hver eneste indbygger i Storbritannien vil blive ramt som følge af de dramatiske nedskæringer og skattestigninger, den britiske finansminister, George Osborne, i går præsenterede i form af den nye koalitionsregerings nødfinanslov.

»Dette er den uundgåelige finanslov,« sagde han inden han fremlagde detaljerne i planen, som han beskrev som »hårde, men retfærdige«. »Når vi siger, at vi alle er sammen om det, så mener vi det,« tilføjede han, inden han fastfrøs de offentlige ansattes løn i to år.

Osbornes mål er at bringe de offentlige udgifter i balance med statens indtægter inden næste valg og dramatisk reducere statens gæld - fra 149 mia. pund i år til 20 mia. pund i 2015/16. En langt mere ambitiøs spareplan end den, partiet gik til valg på.

Blandt dem, der kommer til at betale den største del af regningen, er ministerierne, der med undtagelse af sundhedsvæsenet og ulandsbistanden, bliver beskåret med 25 pct. over fire år. I et voldsomt angreb på Labours velfærdsprogram, som steg med 45 procent på 10 år - annoncerede den nye finansminister nedskæringer på over 11 mia. pund om året i overførselsindkomsterne - bl.a. nedskæringer i boligtilskud og indkomstregulering af børnefradrag.

»Vi taber millioner af talenter, og vi bruger milliarder på at gøre det,« sagde finansministeren.

Landets bedre stillede skal fra i dag betale 28 pct. frem for 18 pct. på kapitalgevinster, og en ny bankskat skal tvinge bankerne til at spytte omkring to mia. pund om året i statskassen.

Moms på trods

Den mest kontroversielle annoncering var en stigning i momsen fra 17,5 pct. til 20 pct. fra januar næste år, der skal indbringe 13 mia. pund om året - en stigning som koalitionspartneren Liberaldemokraterne førte valgkamp imod med henvisning til, at en momsstigning rammer de laveste indkomstgrupper langt hårdere end de mere velhavende. Til gengæld blev et liberalt valgløfte delvist indfriet, da Osborne annoncerede, at han fra april næste år hæver grænsen for, hvornår en indkomst skal beskattes til 7.475 pund. Det skulle betyde, at omkring 900.000 lavtlønnede ikke længere skal betale indkomstskat.

»Denne nødfinanslov tackler med beslutsomhed vores lands rekordstore gæld. Den betaler for fortiden. Og den planlægger for fremtiden. Den støtter en stærk virksomheds-ledet genoprejsning. Den belønner arbejde. Og den beskytter de mest sårbare i vores samfund,« sagde Osborne, der påpegede, at de bedrestillede kommer til at betale en større del af regningen end de lavestlønnede.

Labour lod sig imidlertid ikke overbevise. Fungerende partiformand Harriet Harman kaldte finansloven »dumdristig« og advarede om, at tusinder vil miste deres job som resultat en finanslov drevet af »ideologi frem for økonomi«.

»Det er finansministerens første finanslov, men vi har set det hele før,« sagde hun.

»Det er de samme gamle konservative, der rammer dem, der mindst har råd, hårdest, og som bryder deres løfter,« tilføjede hun.

Sally Copley, leder af Save the Children UK, roser en række af finanslovens tiltag - såsom skattefritagelsen af knap en million lavtlønnede, der er ca. 200 pund værd om året - men siger, at hun frygter, at det ikke er nok til at opveje de øvrige tiltag.

»En moms på 20 procent betyder, at de fattigste forældres moms-regning vil stige til 1.600 pund om året. Det vil påvirke allerede overbebyrdede økonomier og drive nogle i armene på lånehajerne,« siger Copley.

Finansbyen, som kommer til at betale en del af regningen, var heller ikke tilfreds med den varslede bankskat, selv om Osborne lovede, at Tyskland og Frankrig vil gennemføre en lignende skat.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her