Læsetid: 5 min.

Dansk eksport har misset vækstøkonomierne

De kommende års økonomiske vækst vil især finde sted i lande som Indien, Brasilien, Kina, Sydafrika og Indonesien. Men Danmark har ikke formået at sælge til vækstmarkederne i samme omfang som andre vestlige lande, og det vil gøre det sværere at komme ud af krisen
Brasiliens købedygtige middelklasse udgør i dag 80 mio., men Danmark har ikke satset på det enorme potentiale som eksportmarked. Her unge brasilianere ved et busstoppested i millionbyen Sao Paulo.

Brasiliens købedygtige middelklasse udgør i dag 80 mio., men Danmark har ikke satset på det enorme potentiale som eksportmarked. Her unge brasilianere ved et busstoppested i millionbyen Sao Paulo.

Mauricio LIMA

22. juni 2010

Med en intens trutten blæser millioner af sydafrikanere sig for tiden ind i verdens bevidsthed under VM. De vil få markant flere penge at bruge i de kommende år, og de vil næppe spendere dem alle på vuvuzela-horn.

Med andre ord vil de være oplagte kunder for virksomheder verden over, og dermed høre til dem, der skal trække verdensøkonomien i gang igen.

Sydafrika spås støt stigende vækstrater på op mod fem procent i de kommende fire-fem år, og billedet er det samme i en lang række andre vækstøkonomier: Fire procent i Brasilien og Mexico, syv i Indonesien, otte i Indien, ni i Kina.

Dermed fortsætter udviklingslandene ufortrødent den vækst, som hele verden oplevede i årene frem mod krakket i 2008, mens især Europa humper sig forkølet ud af krisen med en lav vækst, der trues af statslige spareplaner og forpustede banker.

Det er dårligt nyt for Danmark, for mens lande som Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Sverige gennem de senere år er blevet stadig bedre til at sælge varer til vækstøkonomierne, har danske virksomheder satset mere på nærmarkeder som Sverige, Norge og Tyskland.

Det rammer os nu som et slag i ansigtet.

»Det er trist i den nuværende situation, at vores handelsmønster ikke er særlig heldigt i forhold til krisen - for det vil betyde, at det bliver sværere at hive os op af den,« siger professor Jørgen Goul Andersen, der er samfundsforsker ved Aarhus Universitet.

»Når vi nu går og diskuterer, hvad vi skal leve af i fremtiden, var det værd at rejse spørgsmålet om, hvorfor vi ikke har fået del i opsvinget i de der store, fjerne lande. Hvorfor hulen har vi haft så lidt eksport til Brasilien gennem en 10 års periode, hvor landet er vokset til at blive en international stormagt?« Fra 1993 til 2008 steg den andel af den danske eksport, som går til Brasilien, blot fra 0,2 til 0,5 procent. For Indien er udviklingen den samme, og en sammenligning af eksporten til Indien og Belgien sidste år er tankevækkende: Belgien er et af de lande, Danmark ifølge Dansk Industri er allerdårligst til at udnytte eksportmulighederne til. Alligevel sælger vi varer for fire gange så mange kroner til Belgien som til Indien - selvom Indien har mere end 100 gange flere indbyggere og en dobbelt så stor økonomi.

Lavthængende frugt

Jacob Warburg, cheføkonom i Danmarks Eksportråd under Udenrigsministeriet, har analyseret den danske eksport til de nye vækstøkonomier:

»Det kan være, vi kun har kigget på de lavest hængende frugter, og så længe efterspørgslen på de gode og kendte markeder var høj, brugte vi ikke så mange kræfter på de fjernere og lidt mere besværlige markeder,« siger han - men påpeger samtidig et par andre væsentlige forklaringer:

Tallene kan for det første snyde lidt: Når danske virksomheder er underleverandører til store industrier i Tyskland og Sverige, der sælger deres færdige produkter - Volvoer, f.eks. - i vækstøkonomierne, kan man ikke se i tallene, at danske produkter i sidste ende bliver solgt i f.eks. Kina.

Men det betyder også meget, at vi i Danmark især producerer avancerede og relativt dyre varer:

»Vi sælger ikke meget til fattige lande, fordi vores produkter typisk henvender sig til økonomier, der er nået et stykke ad vejen mod modernisering og velstand. En af de største danske eksportkategorier er lægemidler - og det kræver et vist velstandsniveau at købe dem,« siger Jacob Warburg.

Hos Dansk Erhverv, der primært repræsenterer mindre danske virksomheder i servicesektoren, mener chefkonsulent Kristoffer Klebak, at hans medlemmer har et stort, urealiseret eksportpotentiale vækstøkonomierne.

»Ofte er det ikke, fordi virksomhederne ikke kan eller vil, men fordi de ikke kender til mulighederne,« siger han og efterlyser mere fokus på at fremme serviceeksport hos Eksportrådet. Danske arkitekter kunne med mere hjælp fra eksportrådet f.eks. sælge langt flere ydelser i udlandet, mener han.

Til det siger Jacob Warburg:

»Vi hjælper alle erhverv i den udstrækning, vi nu kan. Men vi har tidligere lavet analyser af, hvem der efterspørger vores ydelser, for at se, om efterspørgslen var der - og det var den ikke.«

Han er derimod mere i tvivl, om Danmark med sin eksportfremmende indsats har valgt de rigtige heste.

»Vi skulle måske tidligere have gjort endnu mere i Brasilien,« siger han, men fremhæver samtidig indsatsen i Kina, som måske er den vækstøkonomi, danske virksomheder er bedst til at eksportere til: Sidste år var eksporten til Kina over 20 mia. kr.

»Jeg vil også mene, at vi er foran kurven i Indien. Dér skyldes den lave danske eksport, at danske virksomheder ser Indien som et sted, hvor de kan få produceret, snarere end et sted, hvor de kan sælge,« siger han.

Is på scooter

Ifølge Dansk Industris afsætningspolitiske chef, Peter Thagesen, betyder det også meget, at Danmark har relativt få helt store virksomheder: I Brasilien og Indien er der meget bureaukrati, og det er nemmere at trænge igennem for store virksomheder, som kan argumentere med potentielt store investeringer, mener han.

Men det har også betydet meget for udviklingen, at der under opturen var så meget tryk på i Danmark, at danske virksomheder havde svært ved at levere - hvilket ikke just tilskyndede til at søge ind på de mere besværlige vækstmarkeder. Danske virksomheder er dog i stigende grad ved at få øjnene op for vækstøkonomierne, mener Peter Thagesen:

»Jeg tror bestemt ikke, det er for sent,« siger han og fremhæver Sydafrika som et interessant marked, hvor flere danske virksomheder for tiden prøver at opdyrke nye markeder:

»13-15 procent af befolkningen har en købekraft på EU-niveau, og der kan vi sælge de sædvanlige upmarket-produkter. Men det seneste års tid har vi også haft stigende fokus på bunden af pyramiden - den økonomisk nederste del af befolkningen, hvor der ligger mange forbrugere. De har ikke så mange penge hver især, men tilsammen har de en kolossal købekraft,« siger han.

»Det handler f.eks. om at producere madvarer i relativt små portioner, som folk har råd til at købe - små portioner mælkepulver, husholdningssalt med næringsstoffer, is til sælgere, som kører rundt på scootere med fryser på. Det er eksempler på, at vi kan komme ud med ting, der ikke har været tilgængelige før, og hvor der rent faktisk er et marked.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu