Læsetid: 6 min.

'EU bliver aldrig til en politisk union'

Gældskrisen i EU skyldes, at den økonomiske tænkning har mistet evnen til at betvivle egne sandheder, mener den italienske økonom Loretta Napoleoni: 'Jeg er bange for, at EU om to år ikke længere vil eksistere i sin nuværende form,' siger hun
'I 2008 var det bankernes gæld, som udløste krisen, men nu er problemet EU-landenes statsgæld, hvilket er meget mere alvorligt,' siger økonomen Loretta Napoleoni med henvisning til blandt andet situationen i Grækenland. Billedet her er fra begyndelsen af maj, hvor det kom til voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politiet i Athen.

'I 2008 var det bankernes gæld, som udløste krisen, men nu er problemet EU-landenes statsgæld, hvilket er meget mere alvorligt,' siger økonomen Loretta Napoleoni med henvisning til blandt andet situationen i Grækenland. Billedet her er fra begyndelsen af maj, hvor det kom til voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politiet i Athen.

Louisa Gouliamaki

2. juni 2010

ROM - For den italienske økonom Loretta Napoleoni har gældskrisen i Grækenland bekræftet, at EU-samarbejdets økonomiske model ikke forbedrer vores livsvilkår, men blot forværrer borgernes situation:

»Ingen, hverken højre- eller venstrefløjen, er i stand til at forklare, at hændelserne i Grækenland ikke kan tilskrives kapitalisterne eller fagforeningerne, men skyldes et system, som forfalsker alt. I sidste ende kommer de allerede hårdt trængte skatte-ydere til at indfri lånet til Grækenland, som er i strid med EU's regler. Og det er tilsyneladende alligevel ikke nok til at berolige markedet. Det svarer under alle omstændigheder til at redde EU på europæernes bekostning,« siger Loretta Napoleoni, som er i hjemlandet for at præsentere sin nye bog, Maonomics: l'amara medicina cinese contro gli scandali della nostra economia (Maonomi: den bitre kinesiske medicin mod skandalerne i vores økonomi).

I de seneste 30 år har Loretta Napoleoni boet i London og USA, hvor skiftende regeringer siden det første møde mellem Margaret Thatcher og Ronald Reagan, der beskrives som den vestlige verdens syndefald, har reduceret staternes kontrol med økonomien: »Forskellen er, at det i 2008 var bankernes gæld, som udløste krisen, men nu er problemet EU-landenes statsgæld, hvilket er meget mere alvorligt,« siger Napoleoni og påpeger, at nogen er ved at folde en gylden faldskærm ud:

»Siden slutningen af marts er prisen på guldbarrer steget med 14 procent. I tilfælde af statsbankerot kan landene annullere aktier og værdipapir, men ikke konfiskere bankers og privatpersoners guldbeholdning.«

Reorganisering

Ifølge Loretta Napoleoni er den økonomiske tænkning siden Berlinmurens fald blevet »monotematisk«, dvs. ude af stand til at sætte spørgsmålstegn ved dogmet om deregulering. I modsætning til etpartistaten Kina, hvor befolkningen i de seneste årtier har opnået forhøjet levestandard og flere rettigheder, er folk i de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa efter en liberalistisk chokkur dårligere stillet end før. Samtidig har politikerne i de vestlige lande set det som deres opgave at rydde banen for finanskapitalismen:

»I den nuværende situation har EU ikke instrumenterne til at gøre noget som helst. Det er finansmarkederne, der fortæller os, hvad vi skal gøre. Angela Merkel har sagt, at Tyskland vil forbyde shortselling (spekulation i faldende kursværdier, red.), men det har Frankrig ingen intention om at gøre. Det svarer til, at præsident Obama om morgenen præsenterer en reform af finanssektoren, men om eftermiddagen siger, at der ikke er brug for den. Det går ikke, for de europæiske lande er bundet sammen af et valutasamarbejde.«

- Kan krisen tvinge EU til at udvikle sig til en politisk union?

»Absolut ikke. Kan du forestille dig, at Berlusconi vil acceptere Merkel som europæisk premierminister? EU bliver aldrig til en politisk union. Der er for mange lande, som er for forskellige. Sådan som EU er konciperet, fungerer det ikke, og det har vi vidst længe. Efter min mening har englænderne bidraget meget til den nuværende situation. I 20 år har engelsk politik gået ud på at fortynde EU og inkludere lande, der især i økonomisk forstand ikke passer ind. Det ville give mening at skabe en økonomisk og monetær union, der er stærk nok til i fremtiden at spille en rolle i forhold til dollaren, den kinesiske yen og den indiske rupi. EU skal rekonstrueres med det samme, men ingen gør det. Jeg er derfor bange for, at EU om to år ikke længere vil eksistere i sin nuværende form. Jeg tror, at vi vil opleve en reorganisering, hvor kun de rige lande bliver tilbage: Benelux-landene, Tyskland, Frankrig og sandsynligvis de skandinaviske lande.«

Marx i Kina

I Maonomics analyserer Napoleoni den økonomiske udvikling i Vesten med et kinesisk forstørrelsesglas. Vi har vænnet os til at antage, at demokrati og økonomisk vækst hænger uløseligt sammen. Men krisen viser, at politikerne ikke kan overlade styringen af økonomien til markedets usynlige hånd:

»Mao Zedong og hans efterfølger, Deng Xiaoping, forstod i modsætning til de fleste politikere i både Vesten og Østeuropa, at Karl Marx ikke beskrev en utopisk samfundsmodel, men primært analyserede industrikapitalismens faldgruber. Vi forbeholder os altid retten til at kritisere menneskerettighedskrænkelser i Kina, men glemmer i forbifarten de engelske arbejderes livsvilkår i under industrialiseringen for 200 år siden og de vestlige landes handlinger i vor tids krige. Mens vores model befinder sig i en eksistentiel krise, har den kinesiske kapikommunisme svar på mange af globaliseringens udfordringer. Kineserne er eksempelvis i stand til at lancere en koordineret satsning på bæredygtig energi, som det er svært at mobilisere i Vesten.«

Kinas succes tvinger os til at overveje, om kommunismen virkelig er besejret, som de fleste troede. En sammenligning af udviklingen i Kina og Europa falder ifølge Napoleoni ikke ud til vores fordel:

»Kina er ikke ramt af krisen, fordi staten har kontrol over finanssektoren. Og i modsætning til EU har Kina en identitet som et kontinent og ikke blot som en nationalstat. Mao indførte i sin tid mandarin som obligatorisk undervisningssprog i alle skoler, mens vi i Europa stadig skændes om lokaldialekternes ligeberettigelse. Den kinesiske medicin er en bitter pille at sluge, men kineserne klarer sig bedre end os, fordi de i nødens stund står sammen, mens vi straks begynder at pege fingre ad hinanden. Hvis man bruger den kinesiske models succes som sammenligningsgrundlag for at forstå, hvad vi gør galt, opdager man, at vi er ved at tabe vores demokratiske værdier uden at gøre økonomiske fremskridt.«

Hvidvaskningscentral

Loretta Napoleoni blev internationalt kendt for sin kortlægning af finansieringen af den internationale terrorisme. Efter angrebet på World Trade Center i 2001 vedtog Bush-regeringen den såkaldte Patriot Act, som bl.a. medførte automatisk kontrol med banktransaktioner.

Som konsekvens foregår hvidvaskning af penge nu primært i eurozonen, hvor det er nemt at flytte penge fra land til land og gemme dem i stater med bankhemmelighed som Schweiz, Vatikanstaten, San Marino og Liechtenstein. Hvidvaskningen har resulteret i en stigende efterspørgsel på euro. Det har ifølge Napoleoni presset euroens værdi i vejret og dermed øget landenes mulighed for at optage gæld. Men politikerne er uvillige til at tale om globaliseringens negative konsekvenser, navnlig de kriminelle organisationers øgede magt, og har således på forhånd opgivet at gøre noget ved problemerne:

»Vi har instrumenterne til at holde den legale og den illegale økonomi adskilt, men vi er ikke villige til at bruge dem. Pengene fra handel med våben og narkotika er blevet investeret i ejendomme og virksomheder i hele Europa. Den illegale økonomi er en motor i det økonomiske system i flere sydeuropæiske lande, navnlig i Italien. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad der ville ske, hvis man forsøgte at ændre på det. De sydeuropæiske politikere har ikke villet se krisens alvor i øjnene. I Italien tror de stadig, at Rom er Europas omdrejningspunkt.«

- Er EU blevet en anakronisme?

»Tingene bliver sat på spidsen, fordi vi er i krise. Hvis ikke vi havde oplevet denne krise, ville vi have fortsat på samme måde og overbevist hinanden om, at det går godt. Men EU er skabt på grundlag af en loyalitet, som hører fortiden til. Den oprindelige idé gik ud på at forhindre, at Tyskland og Frankrig røg i totterne på hinanden, men det giver ikke nogen mening nu. Hvis man skulle skabe EU i dag, ville man helt sikkert ikke tage middelhavslandene med, men i stedet lave en nordeuropæisk union. Hvis jeg var tysker eller hollænder, ville jeg ikke knytte min skæbne sammen med grækerne eller portugiserne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mads Kjærgård

Tja når de forskelllige regeringer har ideologiske skyklapper på, så er det squ klart at møget falder fra hinanden, fordi så kan man jo ikke få de gode løsninger. Se bare herhjemme hvor man bruger millarder på kontrolbureaukrati og sådan er det i hele EU.

Ole Brockdorff

Loretta Napoleoni fortjener et stort kys på kinden fra alle frihedselskende demokrater som tak for hendes pragmatiske fremstilling af det forbandede EU med sit Europas Forenede Stater, som 75 pct. af den europæiske vælgerbefolkning aldrig nogensinde har ønsket etableret, men som alligevel er blevet gennemført på et repræsentativt demokratisk grundlag af folkevalgte politikere i 26 ud af 27 medlemslande.

Blandt andet gør Loretta Napoleoni blændende opmærksom på den tragedie for Europas frie demokratier, at de folkevalgte nationale politikere og EU-politikere nægter at tale om de negative konsekvenser af globaliseringen. Herunder i særdeleshed de internationale kriminelle organisationers magt. Men det værste for de europæiske befolkninger er, at hverken politikerne eller de magtfulde ikke-folkevalgte medlemmer i EU-kommissionen har tænkt sig at gøre noget ved det.

Jeg er for anden gang ved at læse bogen ”Mafiaen i Napoli” (Camorraen) fra 2006 af den unge forfatter Roberto Saviano, der i dag lever under politibeskyttelse af den italienske regering, fordi han i sin bog fortæller i detaljer, hvordan den italienske mafia har udviklet sig til en moderne international forretningsorganisation med betegnelsen ”Systemet”, der vasker sorte penge hvide for milliarder af euro, og jeg kun anbefale alle mennesker at læse den.

”Systemet” vasker milliarder af euro hvide på tværs af samtlige EU-grænser, og der står masser af mennesker i kø for at lave gode legale forretninger med denne ubetingede mest hårdkogte forbryderorganisation i Europa. Men hverken EU i Bruxelles eller de enkelte medlemslande griber ind med en grundig kontrol af deres pengebevægelser gennem de respektive statslige finanstilsyn, så den internationale mafia kan sættes ud af spillet i samarbejde med Interpol.

Og, nej ...

Kommunismen er bestemt ikke en død sild – og har aldrig været det – men alt for mange naive mennesker troede, at Sovjetunionens og Østblokkens sammenbrud i årene 1989-91 betød enden på denne blodige politiske styreform. Nu skulle det være slut med centralistisk et-parti styre, uduelig planøkonomi, ingen privat ejendomsret, ingen religionsfrihed, ingen organisationsfrihed og ingen ytringsfrihed. Alle skulle nyde godt af de personlige frihedsrettigheder – og ikke som hidtil leve med politisk enhed under tvang – men sådan er det ikke blevet i virkeligheden.

I dag er de vestlige demokratier under EU på vej mod sin egen undergang, takket være den forfærdelige opportunisme, der eksisterer i dag blandt Europas folkevalgte politikere og embedsmænd. Ingen tør stille op for alvor mod de økonomiske forbrydelser på tværs af vores grænser. Opportunismen skaber ansvarsløshed og ansvarsforflygtigelse, hvilket indebærer, at Europa risikerer at ende som et blodigt og anarkistisk kontinent, der får anden verdenskrig til at ligne et mindre slag.

Anarki og kaos venter forude.

Tænk et øjeblik på Kina som verdens største totalitære kommunistiske et-parti regime, der systematisk er ved at udkonkurrere det europæiske private erhvervsliv med deres statsejede og statskontrollerede virksomheder, hvor de bare smider milliarder og atter milliarder af kroner på bordet til indkøb af europæiske virksomheder, ejendomme, jord, energi, telesektor og alt muligt andet. Pengene er tjent ved at sælge billige forbrugsvarer og kopivarer af kendte mærker til Europa, udført af fattige kinesere til 10,00 kroner i timen, og 99 pct. af deres produkter til Europa bliver losset i Napoli Havn, hvor alle faciliteter styres og administreres af ”Systemet”.

EU i Bruxelles har i mit univers udviklet sig til en mini-udgave af Den Kinesiske Folkekongres, fordi de folkevalgte medlemmer til parlamentet ikke har nogen som helst lovgivende magt af betydning, men blot fungerer som en ligegyldig forsamling. Alt bestemmes desværre bag lukkede døre af ikke-folkevalgte embedsmænd i EU-kommissionen, der uden forudgående politisk debat bare udskriver direktiver året rundt, som medlemslandene skal implementere i deres lovgivninger.

Også jeg tror på Loretta Napoleonis profeti om, at vi på et tidspunkt vil opleve en reorganisering af EU, hvor kun rige nationer som Benelux-landene, Tyskland og Frankrig deltager. Men små lande som Danmark vil desværre nok falde i hænderne på et kommunistisk et-parti regime som Kina, der allerede nu investerer voldsomt i Danmark med opkøb af jord og ejendomme samt egnede virksomheder, mens Rusland er på vej til at overtage hele vores energisektor.

Næh, løbet er nok kørt for Danmark som et selvstændigt demokratisk land med et sundt opbygget privat erhvervsliv gennem knap 100 år frem til 2004, hvorefter EU pludselig lukkede 12 tidligere kommunistiske stater ind. Lige siden har vi oplevet en uhæmmet fri bevægelse af kapital og arbejdskraft på tværs af grænserne, hvor de europæiske folkevalgte politikere har ladet os blive udkonkurreret af totalitære kommunistiske lande som Kina og Vietnam, hvor kun den særligt udvalgte elite lever godt, mens alle de øvrige borgere må leve fra hånden til munden.

Igennem de sidste seks år er tusinder af små og mellemstore virksomheder flyttet til de tidligere østlande eller Kina samt Vietnam. Takket være den billige arbejdskraft. Dermed er alt hvad LO og fagbevægelsen har oparbejdet af overenskomster til en gennemsnitligt timeløn på 180,00 kroner hos de private arbejdspladser gennem de sidste 40 år værdiløs. Men lederne i LO vil aldrig nogensinde indrømme, at de har svigtet arbejdskampen og de private lønmodtagere gennem mange år ved at tillade EU, at udvikle sig til et globalt tag-selv-bord af billig arbejdskraft for blandt andet kommunistiske regimer med statskapitalisme.

Det var LO og den europæiske fagbevægelse, der op igennem 1990`erne skulle have sikret, at de 12 tidligere kommunistiske lande ikke kom ind som medlemmer af EU, før de havde opbygget en rimelig fagbevægelse med blandt andet mindsteløn for alle lønmodtagere som herhjemme. Ligeså burde de have protesteret mod, at danske virksomheder udflyttede deres produktion til kommunistiske lande som Kina og Vietnam, der overhovedet ikke respekterer menneskerettighederne, men også på dèt punkt er alle grænser brudt ned af LO i Danmark.

Så det bliver spændende at følgende Danmark efter et muligt regeringsskifte i 2011, hvor vi så vil kunne se en statsminister Helle Thorning-Schmidt neje yndigt foran præsident Hu Jintao og premierminister Wen Jiabao fra Kina ved et statsbesøg i Danmark, mens udenrigsminister Villy Søvndal bukker dybt for sine ideologiske venner, der modsat Sovjetunionen og blandt andet det tidligere Østtyskland heldigvis forstod at holde den kommunistiske fane højt, så demokratiet og folkestyret èn gang for alle kan blive udraderet efter mere end 160 år.

Jeg græder for vores børn og børnebørns fremtid.

Virkelig god artikel. Tordenskyerne trækker sammen i horisonten, og vores nærmeste fremtid kan gå hen og blev endog meget spændende.

Slettet Profil

Det er trist vi ikke kan gore os mere afhangige af hinanden, istedet for afhangige af vores ejerer - jeg tror de ved at folelser skaber hjerneceller der eftersporger mere fode fra hjertet der genererer flere af samme type hjerneceller der eftersporger mere fode fra hjertet der genererer flere af samme type hjerneceller der, etc. Og jeg tror ikke der er mange der ved det og forstar hvilken magt det realt giver os. Det er vigtigt vi husker det naar vi taler med hinanden, saa vi ikke genererer flere ukonstruktive folelser. Det er ogsa en nem made at se hvem arbejder for hvem. Godnat.

Michael Gudnæs

Ole Brockdorff, jeg synes du ser verden noget todimensionelt. Det skal du naturligvis have lov til, men jeg synes ikke at din argumentation hænger rigtig sammen. F. ex., du skriver meget om kommunisme versus Europas frie og markedsorienterede demokratier, Må jeg gøre opmærksom på en selvmodsigelse i din argumentation, for du beskylder Kina for at være kommunistisk, mens virkeligheden er at de dygtigt har tjent deres store profitter på et kapitalistisk marked. Samtidig beskylder du den venstreorienterede fagbevægelse for ikke at have forhindret udflytningen af arbejdspladser, som jo er et kapitalistisk projekt. Altså heller ikke i din egen retorik er kapitalismen ren helt og kommunismen rent skurk, følgelig synes jeg det ville klæde dig ikke at argumentere i koldkrigs-lignende sort-hvid billeder.

Og jo, den økonomiske virkelighed i fremtiden bliver ikke det tag-selv bord som vi europæere har nydt godt af, alt for længe efter min mening. Spørgsmålet er om der ikke trods alt er en form for rimelighed i at verdens fattige og undertrykte befolkninger nu kommer til en højere grad af velstand og den deraf følgende frihed, end de har oplevet gennem de seneste par hundrede år. Virkeligheden er jo at der i den nyere historie og ikke mindst i efterkrigstiden har været en fuldstændig urimelig forskel i indkonst for en europæer og en asiat, der udførte det samme arbejde, og at den velstand, som vi har vænnet os til og derfor nu har vanskeligt ved at give slip på, er et produkt af at vi har kunnet købe varer produceret for lønninger som ligger langt under hvad vi selv vil acceptere for et lignende arbejde. Vi har med andre ord levet på 'nas', men den igangværende økonomiske krise vender formentlig op og ned på det hele. Personligt håber og tror jeg på at et land som Danmark også vil have en rolle at spille i fremtiden, navnlig hvis vi kan få rullet den borgerlige regerings forringelser af uddannelsessystemet tilbage (jeg hører i min øresnegl at Socialdemokraterne vil afskaffe den farligste gift i skolevæsenet, nemlig taxameterordningen som har betydet en galopperende infaltion i vidensniveauet i vores samfund) og få sat gang i noget seriøs, statsunderstøttet og målbevidst forskning. Men jeg kan bestemt godt være enig i den tvivl både du og Napoleoni udtrykker omkring sydlige og østlige europæeres evne og vilje til at komme videre med skindet på næsen.

Peter Lauritzen

Fru Napoloni har helt ret i UKs indflydelse på EU har været katastrofal. Som opponent til Frankrigs nærmere protektionistiske var det hovedsagelig UK, der vendte skuden i neoliberal retning. Protektionismen var det sidste værn mod globaliseringen og dermed blev europas arbejderklasse udsat for konkurrencen fra samtlige lavtlønsmarkeder, især selvfølgelig Østeuropa og Kina. Det har overalt i Europa ført til et stadigt voksende skel mellem arbejdere og højtlønnede.
Alligevel er det for nemt at give EU skylden. EU er jo kun en forsamling af medlemsstaternes regeringer (Rådet). Det der mangler er snarere statsmænd imedlemsstaterne, der siger nej til EU-lovgivningen, hvis den strider mod medlemsstatens interesser. Medsstaterne har lagt sig i lænker.

Jesper Wendt

Det er svært at se hvordan Europa skal komme op fra sovedynerne. Alt for længe har det været finans sektoren, der har sat dagsorden, og det vil de med stor sandsynlighed også i en rum fremtid.

Så længe multinationale koncerner bruger milliarder af kroner på lobby arbejde, der kun tjener deres egen indtjening, er det svært at se hvordan en folkevalgt politiker skal gøre en forskel.

Det virker som en ond spiral der fører til et detroniseret Europa, og den øgede populisme er vel kun et udsagn om afmagt.

Man kan selvfølgelig håbe på det vender med tiltag mod det mere socialistiske, jeg har dog svært ved at se de forskellige regeringer kan gøre en forskel mere. Da toget ligesom er kørt, og det var så uden Europæerne ombord.

Skal Europa være en faktor i fremtiden, skal vi smide ideologierne fra os og erkende vi er i samme båd, og arbejde for at få en bedre tilværelse, men samtidigt opbygge relationer, i stedet for at bekrige omverden, kun med dialog kan man manipulere de omkringliggende lande, krudt og kugler skaber kun mere had.

Så man forhåbentligt kan begynde at nærme sig nogle fælles mål, der jo burde stræbe efter at alle i verden, kan have en fornuftig fremtid, kineser eller dansker.