Hollænderne får ny regeringsleder. Det er omtrent det eneste, man med sikkerhed kan sige efter onsdagens valg i Holland. Da det stod klart, at kristendemokraterne i CDA får halveret sine mandater, meddelte Jan Peter Balkenende, som har været premierminister siden 2002, at han forlader politik:
»CDA forsøgte at sælge sig selv på, at de er det mest troværdige parti og garanten for politisk stabilitet. Men det var et svagt budskab, for Jan Peter Balkenende har ikke fuldført en eneste valgperiode, selv om han har været regeringsleder fire gange,« siger Pieter Van Os, politisk redaktør ved avisen NRC Handelsblad.
I forhold til valget i 2006 har CDA tabt 20 mandater, som det liberale VVD og det højrepopulistiske PVV deler mellem sig. Valget blev således en stor succes for Geert Wilders, som er internationalt kendt for sin kritik af islam:
»Wilders har under valgkampen forsøgt at udvide sin politik, så den ikke kun handler om indvandrere, men også om sundhedssektoren og pensionisters vilkår. Det var fra starten en del af Dansk Folkepartis program, fordi den danske Geert Wilders (Pia Kjærsgaard, red.) oprindeligt var hjemmehjælper. Desuden har valgets vinder, VVD, allerede inkorporeret alt, hvad PVV står for på udlændingeområdet,« siger Pieter Van Os til Information.
Forandringer
René Cuperus fra arbejderpartiet PvdA, som med 31 mandater er Hollands næststørste parti, har beskyldt landets liberale partier for at gøre plads til PVV ved at svælge i »forandringsporno«: »Hver eneste dag under valgkampen har de liberale partier sagt, at vi bliver nødt til at ændre Holland, fordi verden ændrer sig, og fordi vi risikerer at blive overhalet af Kina og Indien. Wilders har derimod lovet vælgerne, at Holland igen vil blive, som landet var for 20 år siden, dvs. uden indvandrere og uden alle de velfærdsreformer, som skræmmer mange. Kombinationen af en hård kurs mod indvandrere og løftet om, at Holland vil blive ved med at være, som det altid har været, er åbenbart opskriften på succes,« siger Pieter Van Os.
Wilders' succes overrasker politiske kommentatorer i Holland, som havde vurderet (eller håbet), at den økonomiske krise ville gøre værdipolitikken uinteressant i vælgernes øjne. I meningsmålingerne inden valget stod PVV til at erobre 18 pladser, men partiet opnåede hele 24 mandater:
»Vi vil i regering og må derfor være parat til at gøre indrømmelser,« udtaler Geert Wilders. Og allerede dagen efter valget lod han forstå, at spørgsmålet om pensionsalderen, som VVD vil hæve fra de nuværende 65 år til 67 år, men som Wilders' parti vil fastholde på det nuværende niveau, ikke skal stå i vejen for et regeringssamarbejde. Det vil dog kræve CDA's støtte, og det er ifølge Pieter Van Os urealistisk efter kristendemokraternes historiske nedtur: »CDA har aldrig været del af en regering uden at være landets største parti.«
Regeringskabale
De fleste iagttagere vurderer det derfor som mest sandsynligt, at VVD's formand, Mark Rutte, vil forsøge at danne en såkaldt lilla regeringsalliance med PdvA, miljøpartiet GroenLinks og det venstreliberale Democraten 66. Men partierne er uenige om den økonomiske politik: VVD har ført valgkamp på behovet for omfattende og øjeblikkelige offentlige besparelser, mens PvdA's økonomiske politik går ud på en mere skånsom og gradvis justering af den offentlige sektor.
»Den slags uenigheder plejer ikke at være nogen forhindring i hollandsk politik. Mark Rutte har ikke på forhånd knyttet sig til nogen og har derfor frie hænder til at vælge sine regeringspartnere,« siger Pieter Van Os og tilføjer: »På grund af den økonomiske krise vil de største partier nok satse på at danne en stabil regering. Det svækker PVV's muligheder for at komme med i en ny regering, selv om højrepartierne uden tvivl er fristet til at inddrage Wilders for på den måde at tage brodden af hans protestparti, som det i sin tid skete for Pim Fortyuns parti, der mistede sin vælgerappel, da det kom i regering efter valget i 2002.«
