Læsetid: 3 min.

G20-landene udsætter global beskatning af banker

På G20-mødet i Toronto lykkedes det ikke at nå til enighed om en global særskat på banker. De offentlige besparelser i EU-landene har dog skabt et så stort politisk pres, at emnet næppe vil blive taget af dagsordenen, vurderer Janis Emmanouilidis fra European Policy Center
29. juni 2010

Weekendens G20-møde tyder på, at verdensøkonomien har bevæget sig ind i en ny fase. Forventningerne til mødet i Toronto var beherskede, fordi de afgørende beslutninger om en global regulering af finansmarkederne først bliver truffet på topmødet i Seoul i slutningen af 2010.

Men lederne fra verdens førende økonomier blev trods alt enige om en hensigtserklæring om, at bankerne skal have tilstrækkelige kapitalreserver til at modstå en situation, som den der opstod under finanskrisen i efteråret 2008:

»Mængden af kapital vil blive betydeligt større, og kapitalens kvalitet vil blive betydeligt forbedret, når reformerne er fuldt implementeret,« hedder det i G20-landenes fælles kommuniké.

Konklusionen på mødet skal ifølge Wall Street Journal ses som et kompromis mellem europæiske og amerikanske interesser:

»USA har advaret imod, at for hurtige indgreb for at reducere staternes budgetunderskud og de vækststimulerende investeringer kan risikere at medføre en ny global recession. De europæiske lande, navnlig Tyskland, har gjort opmærksom på, at hvis man skrider for langsomt til handling, kan det medføre uholdbare gældsbyrder, højere udlånsrenter og sågar finanskrak.«

Bankernes bekymring

Statslederne fra verdens 20 største økonomier, som udgør 85 procent af verdensøkonomien, blev enige om at halvere deres nationale budgetunderskud inden 2013, men uden at specificere hvordan:

»Man er dybest set nået frem til en hensigtserklæring, og der står ikke noget om konsekvenser, hvis man ikke lever op til den,« siger finansieringsekspert og professor ved Handelshøjskolen i København (CBS) Jesper Ragnvid:

»Det er ikke specielt ambitiøst. Det lever bare op til de økonomiske fremskrivninger fra f.eks. Den Internationale Valutafond eller OECD,« siger Jesper Ranvid til Ritzau.

De nye vækstøkonomier som for eksempel Brasilien, Indien og Kina udtrykte bekymring for, at hurtige indgreb for at reducere landenes budgetunderskud vil hæmme væksten i USA og dermed i verdensøkonomien generelt:

»Vi må agere på en forsigtig og hensigtsmæssig måde, hvad angår timing, hastighed og omfang af afviklingen af de vækststimulerende tiltag og konsolidere den igangværende bedring i verdensøkonomien,« sagde Kinas præsident, Hu Jintao.

Vejen til velstand

Den amerikanske præsident, Barack Obama, understregede, at landene hver for sig er nødt til at stimulere efterspørgslen:

»Ingen lande kan gå ud fra, at vejen til velstand er brolagt med eksport til USA.«

For to uger siden besluttede EU-landene at kræve en global særskat på banker ved topmødet i Toronto. Pengene fra denne særskat skal holde skatteydernes skadefri i forbindelse med fremtidige finansielle redningsaktioner. Men på grund af vækstøkonomiernes modstand lykkedes det kun at få vedtaget en hensigtserklæring om, at de skærpede regler for bankernes kapitalbeholdning og likviditet skal indføres inden udgangen af 2012. Formanden for Financial Stability Board, italieneren Mario Draghi, udtalte, at det er bedre at udskyde tiltagenes implementering end at udvande dem:

»Kvaliteten og mængden af kapital i banksystemet skal øges betydeligt for at øge evnen til at absorbere og modstå tab,« sagde den italienske nationalbankdirektør.

Samtidig advarer The Institute of International Finance, som er verdens førende pengeinstitutters sammenslutning, om, at væksten i USA, Japan og eurozonen i løbet af de næste fem år vil blive reduceret med tre procent, hvis de foreslåede tiltag bliver implementeret. Inden G20-mødet vedtog Kongressen i Washington en ny lovgivning for finanssektoren, som vil blive gradvist implementeret i løbet af de næste fem år. New York Times betegner det som »en stor sejr« for bankerne, at de ikke bliver tvunget til at opkøbe statsobligationer som garanti for deres likviditet.

Politisk pres i EU

Ifølge senioranalytiker Janis Emmanouilidis fra tænketanken European Policy Center kan de enkelte EU-lande trods den manglende enighed i Toronto blive tvunget til at indføre særbeskatning af bankerne:

»I mange medlemslande er det politiske pres for at beskatte bankerne så stort, at det bliver svært at droppe det. Flere regeringsledere har allerede meddelt, at de vil gennemføre en særskat på banker, selv om der ikke bliver truffet en fælles beslutning for G8-, G20- eller sågar EU-landene,« siger Janis Emmanouilidis og tilføjer:

»Hvis man for eksempel ser på den tyske regerings genopretningsplan til 80 milliarder euro, har de allerede medregnet indtægter for en særskat på bankerne.«

Indenrigspolitisk er det populært at give bankerne skylden for de krisepakker, som flere steder medfører bl.a. skattestigninger, lønnedgang for offentligt ansatte og højere pensionsalder. Men selv om der blandt EU-landene hersker en generel og principiel enighed om en særskat på bankerne, kan der nemt opstå uenighed omkring detaljerne, påpeger Janis Emmanouilidis:

»Kommer bankerne til at betale for det, eller sender de blot regningen videre til deres kunder? Og hvilken kasse havner pengene i, og hvem skal bestyre dem? Det er blot nogle af de uafklarede spørgsmål, som de mest skeptiske EU-lande har rejst.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu