Den gådefulde kriger

»Hvem har taget røven på mig med den her middag?!«

Det er eftermiddag på Hotel XXX i Paris, og general McChrystal er tydeligt irriteret. Han går nemlig ikke til middage med lys på bordet. Basta. 'Gucci-agtigt', kalder han den slags.

»Det følger desværre med jobbet,« må en af hans stabsmedlemmer oplyse.

»Hvad med den her?« spørger McChrystal og viser ham fuck-fingeren. »Følger det også med jobbet?«.

Hvad er det for en middag, den amerikanske general skal til, spørger journalisten. »Med nogle franske ministre. Det er bøsset,« lyder svaret.

Sådan starter den artikel i det amerikanske magasin Rolling Stone, der har rystet det politiske Amerika og fået alle til snakke om generalen, der talte dårligt om sin præsident og alle hans mænd til et rock-magasin. Men hvem er han, denne Stanley McChrystal?

Ifølge den danske USA-ekspert Mads Fuglede er han noget af en enigma.

»Det, der går igen i mediernes beskrivelse af ham, er, at han er en meget firkantet mand, der lever et liv meget langt fra det, de fleste af os gør. Han løber kilometervis hver dag, spiser kun et måltid dagligt, sover meget få timer og har i det hele holdt sig selv i meget stramme tøjler,« fortæller Mads Fuglede.

Det har efterladt et billede af en mand, der er mere maskine end menneske og de amerikanske medier har blandt andet døbt ham 'den asketiske kriger'.

Nuancer

Men billedet er noget mere nuanceret, understreger Mads Fuglede.

»McChrystal er af medierne blevet presset ned i en til tider noget letkøbt journalistik figur af en meget firkantet, principfast, næsten robot-agtig militærmænd, der tror på, at han har ret ud i det blinde,« fortæller Mads Fuglede.

Selv har McChrystal i flere interviews forsøgt at tegne et andet billede. Et billede af en mand, der er alt andet end firkantet, men som derimod - ikke mindst i kraft af sin fortid i specialstyrkerne - har lært at spille efter gehør og tænke uden for rammerne, fortæller Fuglede og tilføjer: »Det gode ry, som han har blandt de lokale i Afghanistan, kunne tyde på, at der også er en del sandhed i den version.«

Men uanset, så er McChrystal en mand, der deler vandene - også inden for det militære system.

»Fornemmelsen er, at her er en mand, som det er meget svært at blive klog på. Måske er han endda en gåde for sig selv«.

Familie af soldater

Stanley Allen McChrystal er født i 1954 som søn af en general og ind i en børneflok med seks søskende, der alle enten fik en militærkarriere eller giftede sig med en soldat.

Han blev uddannet ved det amerikanske militærakademi West Point i 1976 og tog derefter fat på en karriere på op mod tre årtier som del af mere eller mindre mørkelagte specialoperationer, der kulminerede i, at han landede stillingen som chef for eliteenheden Joint Special Operations Command, der blandt andet blev krediteret for at have fået ram på den højtstående oprørsleder Abu Musab al-Zarqawi i Irak i 2006.

Og hans karriere har været langt fra skandalefri. Ud over mistanke om brutal fremfærd under de hemmelige operationer, blev han undersøgt i forbindelse med korporal Pat Tillmans død i Afganistan. Den tidligere NFL-stjerne var blevet dræbt ved en fejl af sine egne, men da han blev indtillet til en medalje, oplyste McChrystal, at der var tale om en heltedød ved fjenders kugler. Den firestjernede general overtog kommandoen over USA's og NATO's styrker i Afghanistan i juni 2009 med den klare opgave at vende krigen ved, med forsvarsminister Robert Gates ord 'at se med friske øjne på problemet.'

Løsningerne blev dog hurtigt lige friske nok for nogle, da han allerede i august advarede i barske vendinger om, at man ville ende i en fiasko-mission, hvis der ikke straks kom flere soldater. Han fik 30.000 mand, men også en mindre glad politisk ansvarlig i vicepræsident Joe Biden, der åbent gik imod generalens plan.

Krænket af Obama

Tirsdag udtalte journalisten bag den afslørende artikel, Michael Hastings, at han - trods undskyldningen fra McChrystal - stadig mente, at generalen havde et klart motiv bag interviewet: At gøre det helt klart i Det Hvide Hus præcis, hvor massiv frustationen med krigen i Afghanistan er i militærets top.

Mads Fuglede vurderer, at de skrappe udtalelser bunder i oplevelsen af, at krigen er underfinansieret, underbemandet og underprioriteret. Men der kan også ligge mere personlige gnidninger bag udfaldene mod præsident Barack Obama og Joe Biden.

»Obama har valgt kun at mødes med McChrystal få gange. Og det faktum, at hans første møde med Obama fandt sted på Air Force One i Københavns lufthavn, hvor præsidenten åbenlyst prioriterede at bruge sin tid på at få OL til Chicago fremfor at tale om Afghanistan med sin nye general, har han sandsynligvis oplevet som en hån og en utilgivelig markering af, at præsidenten ikke fandt ham vigtig nok. For der er nok ingen tvivl om, at her er tale om en mand, der opererer med nogle lidt andre æresbegreber end os andre,« siger Mads Fuglede.

Dansen om magten

Og selvom der fra Obmas side er tale om, at det er en helt bevidst uddelegering af ansvar, at det er vicepræsidenten Joe Biden, der tager sig af Afghanistan, er det hans opgave at formulere det klart for generalerne, hvis han skal undgå ballade.

»Og så må han være bevidst om, at mange af dem oplever Joe Biden som et akademisk snakkehoved, der lidt for hyppigt gør sig klog på, hvad man skal gøres på jorden, uden at have megen praktisk erfaring.«

Men før man tyer til fortællinger om den koleriske og ærekære general vs. den famlende og konsensussøgende præsident, skal man huske, at kampen om den civile kontrol med militæret altid har været en gigantisk udfordring for præsidenter i USA, understreger Mads Fuglede:

»Det har altid været klart for Pentagon, at der er en grænse for, hvor meget politikerne kan bestemme, når det kommer til krig. Stiller de sig nok på bagbenene, vinder de ofte.«

Denne gang betalte det sig så ikke.