Baggrund
Læsetid: 3 min.

De grønne ambitioner er blevet tårnhøje

Både i Frankrig og Kina er der nu opført kontorbygninger i mange etager, som kan producere mindst lige så meget energi, som de selv bruger. Hvorfor i alverden bygger man ikke sådan alle steder?
Udland
30. juni 2010
Både i Frankrig og  Kina er der nu opført kontorbygninger i mange etager, som kan producere mindst lige så meget energi, som de selv bruger. Hvorfor i alverden bygger man ikke sådan alle steder?

Hvis De tror, at Dijon i det centrale Frankrig kun kan lave sennep, tager De fejl. Dijon har f.eks. fostret den berømte ingeniør og arkitekt Alexandre Gustave Eiffel, der skabte Eiffeltårnet i Paris og før det den indre stålkonstruktion i Frihedsgudinden i New York. Og Dijon er stadig helt i front med morgendagens arkitektur.

Det var således her, man sidste år kunne indvie Tour Elithis, Elithis-tårnet, der er verdens første 'energi-positive' kontorbygning. 33 meter højt og i 10 etager skal det runde tårn producere mere energi, end det selv bruger.

»Vores oprindelige energimål for bygningen var 220 kilowatt-timer (kWh) pr. kvadratmeter pr. år. I dag bruger det 20 kWh pr. kvadratmeter pr. år, og det gør Elithis-tårnet til det mest energi- og miljøeffektive kontorbygning i verden. Det giver anledning til seks gange mindre drivhusgasser end en konventionel bygning,« sagde Thierry Bièvre, administrerende direktør i det grønne ingeniørfirma Elithis Ingénierie, ved åbningen af tårnet.

Energivenligt og æstetisk

75 pct. af tårnets facade er glasdækket for at kunne ydnytte dagslyset og opsamle solens varmeenergi, og for at det om sommeren ikke skal blive for varmt, er der samtidig etableret en delvist dækkende solskærm. Bygningen er grundlæggende opført i træ og isoleret med genbrugsisolering af cellulose, varmen fra kontorernes maskiner, lamper og medarbejdere recirkuleres, og i de koldeste perioder kan der varmes op via et fyr, der anvender trægranulat som brændsel.

Belysningen styres efter dagslyset, og strømmen til lamper og maskiner kommer hovedsagelig fra 330 paneler, som producerer solenergi på tårnets tag.

Thierry Biévre siger, at det, der gør Elithis-tårnet til producent af overskudsenergi, er brugernes bevidste medvirken.

»Der er tre lette måder for brugerne at tage aktiv del i at nå bygningens energimål: For det første ved at slukke for deres computere om aftenen. For det andet ved at bruge trapperne frem for elevatorerne. Og for det tredje ved at acceptere, at rengøringspersonalet arbejder i dagtimerne.«

1.600 sensorer i bygningen gør, at medarbejdere og ledelse hele tiden kan følge med i, hvordan energiforbruget udvikler sig.

Kontortårnet er bygget for syv mio. euro, dvs. til en pris der ikke overstiger et tilsvarende konventionelt byggeri.

»Tårnet er et bevis på, at vi kan skabe energieffektive, æstetisk designede bygninger for samme pris som konventionelle byggerier,« siger Elithis-direktøren, hvis projekt bl.a. har påkaldt sig interesse i Kina.

309 meter økologi

Ikke fordi kineserne er bagud, snarere tværtimod.

Senere i år indvies således i Guangdong-provinsen 'verdens grønneste skyskraber', en 309 meter høj kontorbygning i 71 etager, der ligesom Elithis-tårnet er designet som en energipositiv bygning.

Pearl River Tower, der er tegnet af arkitektfirmaet Skidmore, Owing & Merril og ironisk nok opføres for China National Tobacco Corporation, rummer alt, hvad hjertet kan begære, og ingeniører kan præstere af klimavenlig højteknologi. En sydvendt facade er dækket med trelagsglas og forsynet med 3.000 kvadratmeter solceller, der sikrer en del af bygningens elforsyning. Mere el produceres af fire vindturbiner placeret i vandrette åbninger i højhuset. Dertil har bygningen egne brændselsceller.

I stedet for energislugende aircondition køles bygningen med vand, der cirkulerer i gulvene og delvis hentes via tårnets system for regnvandsopsamling. Det energieffektive kølingssystem kombineret med bygningens høje isoleringsgrad og varmegenvinding gør, at tårnet ifølge Skidmore, Owing & Merril bruger halvt så meget energi som et tilsvarende traditionelt kontorhøjhus.

Det var tanken, at Pearl River Tower skulle producere et overskud af el og være leverandør til det omgivende samfund i millionbyen Guangzhou. Denne ambition er imidlertid midlertidigt opgivet - officielt fordi byen ikke har et distributionssystem, der gør det muligt for tårnet at sende strøm baglæns, uofficielt fordi det stedlige elselskab ikke ønsker konkurrence fra en sådan grøn elproducent.

Man kan sikkert rejse diskussionen, om opførelse af 309 meter høje skyskrabere overhovedet er en bæredygtig måde at etablere nyt byggeri på. Men så længe det er sådan, verdens store byer bygger, kan man spørge, hvorfor i alverden der stadig opføres høje huse, som ikke følger den opskrift, Elithis-tårnet og Pearl River Tower nu har leveret?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her