Nyhed
Læsetid: 4 min.

Husene hæves op over vandmasserne

Mens resultaterne af klimaforhandlingerne udebliver, forsøger man i Bangladesh at tilpasse sig de mere ekstreme vejrforhold, der er en følge af klimaforandringerne. Husene hæves, og beboernes livsgrundlag forsøges sikret, så de kan trodse de hyppige oversvømmelser
Mens resultaterne af klimaforhandlingerne udebliver, forsøger man i Bangladesh at tilpasse sig de mere ekstreme vejrforhold, der er en følge af klimaforandringerne. Husene hæves, og beboernes livsgrundlag forsøges sikret, så de kan trodse de hyppige oversvømmelser
Udland
5. juni 2010

SIRAJGANJ - Sejler man op langs Jamunafloden i det nordvestlige Bangladesh, kan man se øerne smuldre. Som is, der er brækket af smeltende isbjerge, ligger store stykker jord i vandkanten langs bredden som tegn på den erosion, der stille og roligt æder landjorden op. De grønne øer stikker ikke mere end halvanden meter op over flodens grumsede vandoverflade; en vandoverflade, der står til at stige med adskillige meter, når monsunregnen sætter ind de næste par måneder.

Langs bredden spændes fiskenet ud mellem meterlange tynde træstammer og sænkes langsomt i vandet. Flodens fisk udgør sammen med en smule kvæg og afgrøder det eneste indkomstgrundlag for de omkring to millioner mennesker, der lever på områdets øer. De lever kun få meter fra de snart stigende vandmasser og er blandt landets mest sårbare over for klimaforandringerne.

»En af de største trusler mod beboerne på øerne er jorderosionen,« siger Rafique Islam, der er projektleder i Chars Livelihoods Programme (CLP). Et udviklingsprojekt, der for britiske bistandspenge forsøger at gøre øernes beboere mindre sårbare over for fattigdom og de voldsomt vekslende vandstande.

Jamunafloden er den næststørste flod i Bangladesh og deler med sin bredde på op til 10 kilometer praktisk talt landet i to dele. Når regntiden sætter ind, oversvømmes stort set alle flodens øer, der hele tiden skifter form og størrelse på grund af den hastige erosion.

»Beboerne flytter først til en ø, når den er nogenlunde stabil og har ligget der i et par år. Den kan dog sagtens forsvinde helt igen nogle år senere. Så er der ikke andet for end at finde en ny ø og starte helt forfra igen,« siger Rafique Islam.

Omkring 40 procent af beboerne er, hvad man i udviklingssprog karakteriserer som ultrafattige med under en dollar om dagen til at brødføde en husholdning. Det skrøbelige livsgrundlag gør, at de, der har mulighed for det, flytter væk, mens de folk, der ikke har adgang til jord andre steder i det overbefolkede land, bliver boende i de udsatte områder. Mens de årstidsbestemte oversvømmelser er en del af den årlige rutine, kan klimaforandringerne allerede mærkes, siger Rafique Islam.

»Tidligere kom monsunen altid samme tid på året, så det var muligt for bønderne at planlægge efter det. Det har ændret sig de seneste år og gjort det umuligt at forudsige, hvornår man skal så og høste. Det gør de i forvejen udsatte endnu mere sårbare,« siger han.

Meterhøje jordplatforme

I Boalkandi-landsbyen har man igennem de seneste år fået hævet en lang række af byens huse som værn mod flodens stigende vandmasser. Flere meter dybe huller ligger spredt ud over hele landsbyen, mens simple hytter og stalde nu står hævet på meterhøje jordplatforme. Når vandet om få måneder stiger, vil de hævede platforme sikre beboernes ejendomme og kvæg, mens øens resterende areal vil stå fuldstændigt under vand.

Projektet skal gøre beboerne mindre udsatte over for de ekstreme udsving i klimaet og med støtte til indkøb af kvæg forsøge at sprede deres indtægter til andet end dyrkningen af landbrugsjord, der kan slå fejl selv ved små ændringer i monsunen.

Boalkandi-landsbyens jordplatforme er bare et af de projekter, der spreder sig over hele landet. For mens de globale klimaforhandlinger er gået helt i stå, forsøger regeringen at forberede sig på klimaforandringerne.

»En succesfuld tilpasning er nøglen til vores overlevelse,« som premierminister Sheikh Hasina formulerede det til en klimakonference i Dhaka, hvor hun samtidig kraftigt appellerede til, at i-landene får sat gang i finansieringen af klimatilpasningsprojekter, som lovet på COP15 i København.

Regeringen har indtil videre selv afsat 100 millioner dollar årligt til formålet, men opgaverne synes uoverskuelige. Husene mod syd skal sikres mod de voldsomme cykloner, og katastrofeberedskabet i nord skal forberedes til ændringerne i monsunen med oversvømmelser om sommeren og en længere tørkeperiode om vinteren. De umiddelbart mulige tilpasningsprojekterne har dog også sin grænse, for kommer der ikke snart en global klimaaftale, skal landet på længere sigt forholde sig til stigende have med millioner af hjemløse og et tab på op til 20 procent af landets areal.

Gletsjervand

Flere tusinde kilometer fra Boalkandi ligger en anden af kilderne til den ustabile situation. Jamunafloden har sit udspring i Nepal og fortsætter gennem Indien, indtil den fusionerer med Ganges tæt på Det Indiske Ocean, og udviklingen i de to lande har stor betydning for situationen i området.

»Klimaforandringerne kan risikere at forværre oversvømmelserne i deltaet, hvis gletsjerne i Himalaya smelter med højere hastighed,« siger Malcolm Marks, der er projektleder i CLP og suppleres af Rafique Islam:

»Mange af problemerne er forårsaget af Indien, fordi de kontrollerer en del af vandflowet. Hvis det gavner dem selv, kan de finde på ikke at lukke så meget igennem i tørketider, og det modsatte kan også være tilfældet i regnsæsonen. Regeringen lægger pres på Indien for at mindske de negative effekter, men det hjælper ikke,« fortæller han, mens han viser rundt mellem de hævede jordplatforme.

Mellem ris og sesam- marker stikker en stor bred betonpæl op i det grønne landskab og ser malplaceret ud. På pælens midte er med store røde bogstaver tegnet niveauet for de ekstreme oversvømmelser der ramte landet i 2007. Niveauet bruges til at regne ud, hvor høje jordplatformene skal bygges, for at husene overlever selv de mere ekstreme oversvømmelser.

120.000 huse i området er i løbet af de seneste fire år blevet rejst 60 centimeter over vandstanden i 2007. Nu håber de bare, at det aldrig bliver værre end det.

Informations rejse til Bangladesh er finansieret af EU-Kommissionen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her