Illegale penge fra u-lande vælter ind i Vestens banker

Hvert år bliver udviklingslandene ulovligt tømt for et beløb større end Danmark og Sveriges samlede bruttonationalprodukt. Det sker via korruption, organiseret kriminalitet, skatteunddragelse og ulovlige pengeudførsler.

Nogle af pengene gemmes af vejen i skattely, men mellem halvdelen og tre fjerdedele flyttes til helt almindelige banker i Vesten, konkluderer en ny rapport fra den Washington-baserede ngo Global Financial Integrity (GFI).

Dermed er der for første gang sat tal på vestlige bankers medvirken til, hvad mange anser som én af de helt store trusler mod fremskridt i udviklingslandene: At skatteunddragende virksomheder og privatpersoner, korrupte embedsmænd og kriminelle illegalt tømmer lokale økonomier for penge.

»For hver dollar, udviklingslandene modtager i bistand, forsvinder 10 dollar den anden vej. Så hvordan skal man nogensinde kunne skabe økonomisk udvikling?« siger GFI's cheføkonom, Dev Kar, som har stået for beregningerne i rapporten.

Hans undersøgelse slår fast, at banker i Vesten aftager flere illegale penge end skattelylande som de Britiske Jomfruøer og Cayman-øerne - selv hvis man ikke medregner Schweiz, Luxembourg og Irland, der alle står på IMF's liste over såkaldte oversøiske finanscentre.

»Bankerne ved udmærket, hvad de har gang i. De er godt klar over, at ikke alle transaktioner er helt ko-sher,« siger Dev Kar, der tidligere har observeret fænomenet gennem en lang karriere i IMF.

»Bankerne stiller ikke spørgsmål, for sådan fungerer systemet ikke,« siger han og påpeger, at finanssystemet internationalt er »plaget af total mangel på gennemsigtighed«.

Mio. til diktatordatter

Vestlige banker er attraktive at opbevare penge i, fordi de er mere sikre end banker i udviklingslande, og fordi regler om bankhemmelighed altid bliver overholdt, forklarer Dev Kar. Sager fra de senere år viser tydeligt, hvordan vestlige banker - med eller uden fuldt overlæg - muliggør illegal kapitalflugt fra udviklingslandene.

Rige inderes gemte penge var hovedtema i Indiens seneste valgkamp, og indiske medier rapporterede i denne uge begejstret om, hvordan tyske myndigheder nu har givet Indiens skattevæsen en liste over indere med penge i tyske banker.

En 325-siders amerikansk senatsrapport fra februar beskriver i saftige detaljer, hvordan amerikanske banker har modtaget og opbevaret penge fra korrupte afrikanske statsledere: Mellem 2003 og 2007 indbetalte datteren af Omar Bongo, oliestaten Gabons nu afdøde diktator, f.eks. tæt på 10 mio. kr. i kontanter på sin konto i en afdeling af Commerce Bank i New York (den korruptionsmistænkte præsident flyttede iflg. rapporten i alt 110 mio. kr. i 'suspekte midler' ind i USA). Den unge studine, Yamilee Bongo-Astier, burde have stået på en liste over 'politisk eksponerede personer', PEP'er, som bankerne over det meste af verden skal holde skarpt øje med, så myndigheder kan følge pengestrømme og bekæmpe korruption. Men den private udbyder, som leverede lister med PEP'er til Commerce Bank, havde ikke fået frk. Bongo-Astier med. Og netop mangelfuld PEP-screening er ifølge senatsrapporten en hovedårsag til, at korruptionspenge finder vej til USA. Først i 2005 opdagede Commerce Bank, hvem frk. Bongo-Astier var, og iværksatte en undersøgelse. Og først da hun i 2007 på én gang indsatte en mio. dollar i kontanter, som hun forklarede at have fået af sin far, besluttede banken at lukke hendes konti. Resultat: Hun flyttede sine penge videre til en anden amerikansk bank.

Dansk sag

Danmark kan ikke sige sig helt fri for lignende sager: I 2008 fik en korruptionssigtet afrikansk embedsmand beslaglagt 3,2 mio. kr. i Danmark, fremgår det af den seneste årsrapport fra Hvidvasksekretariatet ved Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK).

Ifølge hvidvaskloven har danske banker ligesom amerikanske pligt til at holde øje med alle PEP'er - altså personer, der varetager højere offentlige hverv i andre lande, samt deres familiemedlemmer og forretningsforbindelser. Danske Bank oplyser, at man screener for PEP'er både gennem obligatoriske EU-lister og ved bl.a. at abonnere på kommercielle screenings-tjenester. Men for ikke at gøre det for let at snige sig uden om bankens kontrolsystem vil man ikke oplyse nærmere, hvordan det fungerer - og banken henviser i øvrigt til Finansrådet.

Her efterlyser afdelingschef Kim Busck-Nielsen klarere retningslinjer for, hvordan bankerne skal håndtere »en meget diffus bestemmelse« om PEP'er, der i princippet omfatter alt fra diktatordøtre til danske europaparlamentarikeres forældre. Bankerne benytter sig i dag af en kombination af kommercielle databaser og egne systemer, siger han.

»Og så bliver vi også nødt til at google de pågældende - vi håber, det virker,« siger han: »Men hvis en højtstående person fra et Balkan-land eller en afrikansk stat åbner en konto, kan jeg love dig, at der vil blive holdt godt øje med den.«

Hos Finanstilsynet indskærper kontorchef Stig Nielsen, at bankerne ikke kan nøjes med de elektroniske overvågningssystemer, de kan købe sig til. Tilsynets vurdering er dog, at danske banker generelt er gode til at holde øje med PEP'er.

Skattesnyd

Men korrupte embedsmænd og politikere er blot ét aspekt af de illegale pengestrømme fra udviklingslande til Vesten, påpeger Dev Kar fra GFI. Skattesnyd og pengeudførsler, som er i strid med lokale regler mod udførsel af større beløb, er også en væsentlig faktor. Mange udviklingslande har hverken dygtige skattemyndigheder eller kapacitet til at overvåge elektroniske pengeoverførsler. Derfor er det let både at snyde i skat og at udføre penge til Vesten - hvor der sjældent bliver spurgt til, om skatte- og pengeoverførselslovgivningen er overholdt i oprindelseslandet.

»Det skal bekæmpes gennem gensidige aftaler om udveksling af skatteoplysninger mellem lande,« siger Dev Kar.

Hos Finansrådet erkender afdelingschef Kim Busck-Nielsen, at det er svært for en dansk bank at vide, om en overførsel bryder lokale regler om pengeudførsel, eller om der er betalt skat i et andet land, hvis ellers overførslen ser ud til at gå til noget meningsfuldt her i Danmark - som f.eks. køb af fast ejendom eller varer.

»Men det pågældende land må også selv håndhæve sin lovgivning, det kan banker ikke gøre, og de må også selv etablere skattesystemer,« siger han.

Kommer der større overførsler fra lande uden for Vesten ind på en dansk konto, vil alene det usædvanlige i overførslen dog alligevel vække bankens mistanke, siger han, og man vil undersøge, om man skal indberette overførslen til Hvidvasksekretariatet i SØK.

Skal de illegale pengestrømme stoppes på verdensplan, vil det ifølge cheføkonom Dev Kar fra GFI først og fremmest kræve, at man øger gennemsigtigheden i finanssystemet og øger samarbejdet mellem lande.

»Jo mere gennemsigtighed, jo større er sandsynligheden for, at bankerne ikke engagerer sig i tvivlsomme forretninger,« siger han. Bl.a. burde finansmyndighederne kræve en hel masse statistik af bankerne - hvilke lande, de laver forretninger med, hvor deres kunder bor, hvem de laver forretninger med, osv. Det vil gøre det lettere for både myndigheder og organisationer som GFI at holde bankerne i ørerne, mener han: »Når man sådan strammer skruen, vil der selvfølgelig komme øgede omkostninger, og det er altid en balancegang. Det er noget, man skal forhandle på plads med bankerne,« siger han.