Læsetid: 4 min.

Ingen ved, hvor Haitis nødhjælp ender

Nødhjælpen i Haitis lejre uddeles til lokale lejrkomiteer udpeget af nødhjælpsorganisationerne. Men organisationerne ved reelt ikke, hvem de overlader hjælpen til, og ofte består komiteerne af bander eller en enkelt magtfuld gruppe, der selv beholder hjælpen, lyder det fra kritikkere
Lokale komiteer i Haitis nødhjælpslejre står for at uddele den internationale nødhjælp. Men der er ingen undersøgelser af, hvem der udgør komiteerne, og om de i realiteten repræsenterer lejrenes beboere.

Lokale komiteer i Haitis nødhjælpslejre står for at uddele den internationale nødhjælp. Men der er ingen undersøgelser af, hvem der udgør komiteerne, og om de i realiteten repræsenterer lejrenes beboere.

Robin Utrecht

22. juni 2010

PORT-AU-PRINCE - De er et mærkeligt syn under en udspændt presenning i lejren. Mens bostederne rundt omkring er en trist blanding af regulære telte og sammenstykkede hytter af træstumper, plastikdækkener, og hvad der ellers findes af tilgængelige materialer, sidder lejr-komiteens udvalg af lokale beboere trygt i læ med mobile generatorer fra en tysk ngo og surfer på nettet med moderne pc'er. Dog med en lille indvending:

»Vi modtager ingen hjælp. Vi får en tankvogn med vand en gang om ugen og en sjælden gang imellem mad, når en fremmed udviklingsorganisation kommer forbi. Det deler vi så ud til alle, men der er ikke meget til den enkelte,« siger Sofin Yves Marie, lederen af lejrens hovedkomité, om den hjælp, de modtager.

Udsagnet kan udmærket være sandt, og mange steder fungerer komiteerne, som er sammensat af udvalg af beboere i lejrene, som de mest repræsentative stemmer, man kan mønstre i de godt 1200 officielle lejre, der eksisterer i og omkring Port-au-Prince. Lejre som hverken internationale ngo'er eller den haitianske regering er i stand til at administrere på egen hånd med mellem en og halvanden million hjemløse, og som derfor i stedet styres af udvalgene blandt lejrenes beboere.

Problemet er, at ingen rigtig ved, om lejrkomiteerne, der de fleste steder er det vigtigste organ til at distribuere organisationernes hjælp, fungerer efter hensigten. Mange steder gør de tilsyneladende ikke:

»Der er intet system i, hvem det er, der udgør lejrkomiteerne. Mange af stederne er det enkelte grupper, som organisationerne har udvalgt til lejrledelser. Andre steder er det folk, der kun repræsenterer et lille udsnit af lejren. Der er ingen undersøgelser af, hvem det er, man samarbejder med, og om de i realiteten repræsenterer lejrenes beboere. Vores research viser, at mange af komiteerne er kontrolleret af bander eller folk, der tager penge for at udlevere maden til lejrens øvrige beboere. Resultatet er, at hjælpen ofte kun bliver delt ud i deres lille gruppe, mens resten af lejren er nød til at betale for den,« siger Troels Egeskov Sørensen fra ngo'en Humanitarian Accountability Partnership, der arbejder med gennemsigtighed i nødhjælpsarbejde og blandt andet er støttet af Folkekirkens Nødhjælp.

Beholder det selv

Organisationen har lavet en undersøgelse baseret på besøg i en lang række lejre og samtaler med lejrenes beboere. Konklusionen er, at det er temmelig tilfældigt, hvordan nødhjælpen når frem internt i lejrene.

»Vi besøgte f.eks. en lejr, der på papiret var en mønsterlejr, men da vi talte med beboerne i lejren, fandt vi ud af, at hjælpen i virkeligheden ikke nåede frem til folk, fordi lejrkomiteen holdt den for sig selv,« forklarer Troels Egeskov Sørensen og fremhæver et andet eksempel, hvor samtlige indbyggere i en lejr havde fået udleveret myggenet af en hjælpeorganisation, men hvor det ved en gennemgang viste sig, at familierne ikke var blevet instrueret i, hvordan man brugte dem, og derfor var der ikke en eneste familie, der brugte dem.

Et andet eksempel er de vigtige cash-for-work-programmer, hvor hjemløse lejrbeboere hyres til at rydde op i ruinerne mod kontant betaling.

»Ngo'erne siger, vi skal bruge 60 folk fra denne lejr til cash-for-work, men hvem skal vi tage? Det er en kæmpe magt at uddelegere, fordi der ikke findes andre indtægts-kilder, men man ved ikke, hvem det er, man giver den magt til, eller hvordan den bliver brugt. Der er risiko for, at man ændrer eksisterende magtstrukturer i de små samfund, lejrene er, ved at vælge repræsentanter på den måde,« forklarer Troels Egeskov Sørensen.

»Mit indtryk er, at der næsten ingen koordinering er mellem de forskellige organisationer og agenturer, der arbejder i lejrene. Alle organisationerne vil gerne have gennemskuelighed, men alle leder også stadig efter løsningen,« forklarer udviklingsarbejderen, der udtrykker forståelse for graden af kaos i en så uoverskuelig nødhjælpssituation, men på den anden side mener, at det er på tide at bevæge sig videre:

»Det er vigtigt at skelne mellem akut nødhjælp med de begrænsninger, det har, og så mere langsigtet hjælp, hvor man evaluerer, om den hjælp, man uddeler rent faktisk fungerer, og hvordan de lokale bliver engageret. Men der er gået fem måneder siden jordskælvet.«

Mere gennemskuelighed

Også den haitianske ngo Haitian Aid Watchdog efterlyser mere gennemskuelighed i, hvordan de astronomiske beløb, der er blevet indsamlet af hjælpeorganisationer, bliver brugt.

»Omkring 80 procent af organisationerne dokumenterer ikke deres arbejde i Haiti. Kun otte ud af 36 organisationer, vi har kigget på, har en dokumentering af, hvordan de bruger deres penge i Haiti, og flere af dem har først lagt den frem, efter at vi offentligt i medier har efterlyst den,« siger Karl Jean-Louis, der er leder af den lille nystartede ngo, som via studerende og uddannelsesinstitutioner forsøger at skabe en organisation med decideret haitiansk, uafhængig og civil karakter til at gå genopbygningsprojekterne kritisk igennem.

»Ingen ved, hvem der laver hvad. I starten kom de fleste med gode intentioner, men efterhånden som folk opdagede, at der ikke er noget lederskab, begyndte de bare at gøre, hvad de mente var bedst,« siger Karl Jean-Louis, der på den ene side efterlyser, at organisationer og lande begynder at bruge flere penge, men på den anden side også er urolig for, hvad der så vil ske:

»Der er måske brugt en milliard dollars nu, men der er ingen kontrol med, hvordan de bliver brugt, og spørgsmålet er, hvad der vil ske, når pengene først for alvor begynder at rulle ind. Det kan godt bekymre mig.«

Turen til Haiti er støttet af Danida

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er der kommet mere styr på hvordan nødhjælpen distribueres i Haiti. Der var en tv udsendelse i går med fokus på bolig-problemet. Der er tilsyneladende kun bygget 2.000 midlertidige boliger indtil nu. Der er brug for yderligere midler. http://www.noedhjaelp.net flere gode danske nødhjælps organisationer gør en stor indsats.