Læsetid: 3 min.

Den internationale våbenhandel er ikke ramt af finanskrisen

Her er for en gangs skyld en økonomisk sektor, der ikke er ramt af konjunkturnedgang: Verdens årlige militærbudgetter steg i 2009 med 5,9 procent
3. juni 2010

Nok advarer regeringer verden over, at vi har bevæget os ind i en periode tid med strammere livremme, og hvor de offentlige tjenester nødvendigvis må beskæres, men efterskælvene fra den globale finanskrise har kun fået ringe indvirkning på de globale militærbudgetter, afslører en førende tænketank.

Sidste år blev der brugt 1.500 milliarder dollar på våben, en årlig stigning i faste priser på 5,9 procent, fremgår det af en netop udgivet årsrapport fra Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI).

USA tegnede sig for over halvdelen af den samlede stigning, men rustningsudgifterne steg mest dramatisk i asiatiske lande: Kina var det land, som øgede sine militære udgifter mest, efterfulgt af Indien. De globale militærudgifter er steget med næsten 50 procent i løbet af det seneste årti, fastslår SIPRI.

USA topper listen over verdens 10 ivrigste våbenkøbere sidste år med udgifter til nyt militært udstyr for i alt 661 milliarder dollar. Andenpladsen indtages af Kina med anslåede udgifter på 100 milliarder dollar, og herefter følger Frankrig (64 milliarder dollar), Storbritannien (58 mia.), Rusland (anslået 53 mia.) og Japan (52 mia.).

Grækerne må skære ned

Selv om nogle af de større våbenprogrammer blev aflyst i det seneste amerikanske forsvarsbudget, herunder især videreudvikling af stealth-kampflyet F22, blev flere penge øremærket til andre projekter, herunder ubemandede luftfartøjer (UAV) og cyberkrigsførelse, oplyser SIPRI.

Og Storbritanniens nye regering ventes at bruge flere penge på forsvaret, om end den forventes at ville foretage betydelige nedskæringer i antallet af de F35 Joint Strike Fighter-kampfly, som skal være tilknyttet den britiske flådes to planlagte store hangarskibe. SIPRI noterer sig, at USA faktisk har afsat øgede ressourcer til sit JSF-program.

Af europæiske lande tegnede netop Storbritannien sig for den største absolutte stigning (3,7 mia. dollar), fulgt af Tyrkiet og Rusland. Cypern forhøjede militærudgifterne mest i faste priser, når der korrigeres for inflation.

På grund af sine aktuelle finansielle problemer har Grækenland, som traditionelt har afsat en større procentdel af sine midler til forsvar end de fleste NATO-lande, besluttet at skære de militære udgifter allerede i år, hedder det i rapporten.

Naturressourcer, især olie, som kan være en kilde til internationale eller nationale konflikter, synes uundgåeligt at føre til højere militærudgifter. SIPRI fremhæver dels Nigeria som eksempel - »de massive miljøskader som følge af olieudvinding og den manglende tilgodeseelse af de olieproducerende regioner har skabt utilfredshed« >- dels Brasilien, som har begrundet et planlagt anskaffelse af ubåde »med behovet for at beskytte nyopdagede undersøiske oliefelter«.

SIPRI tilføjer, at i Afghanistan, hvis fortsatte krig har næret den globale våbenproduktion, har oprørsgrupper og krigsherrer været i stand til at skaffe sig 400 millioner dollar på indtægter fra opiumsvalmuehøsten.

8.000 atomvåben

Kun seks af klodens større væbnede konflikter sidste år havde karakter af territorialstrid, men 11 omhandlede sammensætningen af en national regering, bemærker SIPRI's rapport, af hvilken det også fremgår, at kun tre af de 30 større konflikter i det seneste årti har været mellem stater.

SIPRI's årbog for 2010 opregner også, at otte stater - USA, Rusland, Storbritannien, Frankrig, Kina, Indien, Pakistan og Israel - tilsammen råder over næsten 8.000 operative atomvåben. Tallet for Storbritannien er 144 nukleare sprænghoveder.

William Hague, den nye britiske udenrigsminister, udtalte i House of Commons, det britiske parlaments underhus, i London i sidste uge, at Storbritanniens samlede antal af atomsprænghoveder ikke vil komme til at overstige 225, hvori er medregnet de maksimale 160, som allerede er erklæret for driftsmæssigt disponible.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu