Nyhed
Læsetid: 4 min.

Karzai samler sit hof til fredsstormøde

Nationalt stormøde skal styrke præsidentens popularitet, men tiden er endnu ikke inde til forsoning med Taleban, vurderer eksperter. Den første samling af 'jirgaen' kom da også under angreb fra oprørsgrupper
Udland
3. juni 2010

Afghanistans præsident Hamid Karzai var netop blevet færdig med sin velkomsttale, da det gik galt.

Uden for det gigantiske hvide telt i på Kabuls universitetscampus, hvor omkring 1600 prominente afghanere var samlet, faldt flere af Talebans raketter.

Kort efter brød skyderi løs i nærheden, da flere Talebankrigere forsøgte at nå frem til teltet og angribe den stærkt promoverede freds-jirga, som præsident Karzai har inviteret til for adskillige måneder siden.

Heldigvis blev ingen af de delegerede ramt, men angrebet var ikke desto mindre en alvorlig advarsel om den sikkerhedstrussel, som er til stede under stormødet, der foregår uden deltagelse af Taleban eller andre oprørsgrupper.

Både Taleban, det såkaldte Hagani-netværk, der er aktiv i det østlige Afghanistan og tidligere mujahedinleder Gulbuddin Hekmatyars Hizb-i-Islami har fordømt mødet, der ifølge en Taleban-talsmand kun har til formål »at kaste støv i øjnene på afghanerne« og bilde omverdenen ind, at der er et alternativ til Det islamiske Emirat.

Point til Karzai

Formålet med storjirgaen er at styrke præsident Karzais legitimitet og samle nationen bag et kommende fredsudspil til Taleban og andre oprørsgrupper.

Men eksperter advarer mod at forvente for meget af det gigantiske diskussionsforum, der opdelt i tretten grupper, skal nå til enighed om rammerne for et fredsudspil.

»Jirgaen vil givetvis nå frem til en fælleserklæring om fred og forsoning, men en decideret køreplan for, hvordan kommende fredsforhandlinger skal forløbe, skal man ikke vente,« siger Conrad Schetter fra Bonns Universitet, der har skrevet flere bøger om Afghanistan.

I forbindelse med præsident Karzais besøg i Washington i sidste måned blev et udkast til en fredsplan lækket. Idéen er at tilbyde Talebans topledelse eksil i udlandet, give mellemlederne mulighed for at blive integreret i det politiske liv samt tilbyde Talebans fodsoldater enten job eller uddannelse.

Eksperter understreger imidlertid, at det internationale samfund har sat en klar grænse for, hvilke initiativer Karzai og hans jirga kan tage.

»Den røde linje er klar. Karzai kan kun tilbyde forsoning til dem, der nedlægger deres våben og erklære sig rede til at respektere den afghanske forfatning,« siger en højtstående amerikansk embedsmand til nyhedsbureauet Reuters.

Alternativ til demokrati

Ingen af den slags konkrete betingelser forventer Schetter imidlertid vil fremgå af jirgaens sluterklæring.

For selvom ingen af de afghanske oprørsbevægelser deltager, sympatiserer en del af de delegerede fra det sydlige Afghanistan med Taleban.

»Jirgaens vigtigste funktion er at styrke Karzai, og det er der ingen tvivl om, at den vil gøre« siger Conrad Schetter, der bl.a. har specialiseret sig i afghanske stammeforhold.

Faktisk kan jirgaen vise sig at blive en væsentlig større succes end det demokratiske system, som det internationale samfund har forsøgt at indføre i Afghanistan.

»Jirga-konsultation er afghanernes traditionelle måde at løse konflikter og tage beslutninger på. Det er en institution, som mange afghanere har væsentlig mere tillid til end til parlaments- og præsidentvalg baseret på én mand, én stemme,« siger Conrad Schetter.

»Hvis jirgaen bliver opfattet som en succes af den afghanske befolkning og følges op af flere storjirgaer, er det meget muligt, at jirgasystemet om 10-15 år vil have afløst det demokrati, Vesten har forsøgt at indføre i Afghanistan,« siger han.

Legitimitetsproblemer

Et af de spørgsmål, der vil afgøre jirgaens popularitet er, om alle væsentlige dele af det afghanske samfund er repræsenteret.

Bl.a. i Kandahar, hvor præsident Karzais bror Ahmed Wali Karzai er leder af provinsrådet, har der været beskyldninger om manipulation med listen over delegerede til jirgaen.

Ifølge New York Times har præsidentens bror personligt forkortet listen over delegerede og forvandlet den forberedende provinsjirga i Kandahar til et foredragsmøde uden nogen form for debat.

Storjirgaen er også præget af en meget skæv kønsfordeling. Under 50 af de 1.600 delegerede er kvinder, men det er ikke et problem, som størstedelen af afghanerne vil beklage.

En tredje gruppe, som føler sig forbigået er kredsen omkring den tidligere præsidentkandidat Abdullah Abdullah. Han var præsident Karzais stærkeste rival ved sidste års præsidentvalg, hvor mere end en million stemmer blev kasseret på grund af valgsvindel.

»Ingen har inviteret os,« konstaterede Abdullah på en pressekonference, hvor han satte et stort spørgsmålstegn ved jirgaens legitimitet.

På forhånd har mange af Karzais kritikere desuden beklaget, at de afghanske oprørsbevægelser ikke er inviteret til at deltage i jirgaen, men den kritik kalder Conrad Schetter uberettiget.

»Tiden er ikke inde til at sidde til bords med Taleban, Haqqani og de andre oprørsgrupper. Om kort tid begynder NATOs storoffensiv mod Taleban i Kandahar og før den er overstået, er forhandlinger med oprørerne ikke sandsynlig« siger han. Og det er afghanske eksperter enige i.

»Selv hvis det lykkes jirgaen at nå frem til en eller anden form for enighed om, hvordan fremtidige forhandlinger med Taleban skal foregå, er det et åbent spørgsmål, om oprørerne overhovedet er villige til at mødes,« siger Masood Farivar, der er chef for det største uafhængige radionetværk Salaam Watandar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her