Antydninger i lørdags fra Beijing om, at Kina vil afslutte de seneste to års valutabinding til dollaren, blev i første omgang set som et positivt skridt, der ville kunne rette op på urimelige handelsbetingelser og gøre en ende på beskyldninger om valutamanipulation. Analytikere mente også, at trækket kunne afværge et potentielt ødelæggende skænderi mellem Kina og USA på G20-topmødet i denne uge i Canada.
Men i en opfølgende erklæring udelukkede Kina en større engangsopskrivning og meddelte, at der ikke var grundlag for en stor opskrivning af den kinesiske yuans værdi. Disse bemærkninger efterlod tvivl om, hvorvidt valutaen ville blive væsentlig styrket - hvilket ville skabe lige konkurrencevilkår mellem andre store eksportører og Kina, hvor eksportvarerne er blevet billigere på grund af bindingen til dollaren.
Manglen på reel vilje til at opskrive valutaen skabte ny vrede i udlandet. Nogle kritikere kræver sanktioner mod Kina og beskylder landet for at opretholde en kunstigt lav valutakurs. En af de toneangivende kritikere, den amerikanske demokratiske senator Charles Schumer, beskyldte Kina for at »løbe fra« sine løfter: »Kun en dag efter jublen over, at kineserne endelig ændrer deres politik, løber de allerede fra deres løfter. Det er en sejr for vores oprindelige skepsis,« siger Schumer og tilføjer, at han sammen med andre politikere vil fortsætte med at presse på for retslige tiltag for at få Beijing til at ændre sin »uretfærdige handelspolitik«.
Markederne reagerede dog positivt mandag på nyheden om den kinesiske opskrivning - stor eller lille.
Amerikansk påskønnelse
Bindingen af de kinesiske yuan til den amerikanske dollar i 2008 skulle hjælpe Kinas eksportører under nedturen, men efterhånden som landets virksomheder og økonomien som helhed har udviklet sig, er presset på Kina steget. Da spørgsmålet risikerer at komme til at dominere G20-topmødet, så Kina ud til at forsøge at formilde sine kritikere med erklæringen lørdag om, at landet vil »gå videre med reformen« af sin valutapolitik og indføre større fleksibilitet. Analytikere mener, at denne erklæring faktisk var en afslutning på bindingen til dollaren, og at den kinesiske yuan nu vil stige gradvist i værdi - hvilket den da også gjorde i går. De politiske beslutningstagere i landets centralbank understregede dog straks, at der var tale om en uafhængig beslutning, som afspejlede økonomiske forandringer og ikke pres fra udlandet. Præsident Obama betegnede den kinesiske erklæring som »et konstruktivt skridt, der kan medvirke til den økonomiske genopretning og bidrage til en mere afbalanceret global økonomi«. Men USA's skatteminister, Timothy Geithner, var mere direkte i sine krav: »Dette er et vigtigt skridt, men testen går ud på, i hvor høj grad og hvor hurtigt de lader valutaen flyde frit,« sagde han. Amerikanske politikere har kritiseret, at den kinesiske yuan er fastlåst på en vekselkurs på omkring 6,83 i forhold til dollaren, fordi de mener, at det gør kinesiske eksportvarer mere konkurrencedygtige.
Kinesiske overraskelser
De siger, at en kunstigt lav yuan har skadet den amerikanske eksport og kostet arbejdspladser, mens landet kæmper for at nedbringe ledigheden, som har ramt én ud af 10 amerikanere. Men Kina forsvarede de seneste to års valutapolitik, som ifølge Beijing har hjulpet alle lande under finanskrisen: »Valutakursens stabilitet har afbødet krisens indvirkning og bidraget væsentligt til opsvinget i Asien og resten af verden og vist, at Kina bestræber sig på at fremme global udligning.«
Løftet om større fleksibilitet kun få dage før G20-mødet i Toronto kom som en overraskelse for både investorer og politikere:
»Det eneste, der er sikkert ved Kinas økonomiske politik, er overraskelseselementet,« siger Glenn Maguire, økonom i Société Générale. Han forventer, at tiltaget vil øge købekraften for både virksomheder og husholdninger i Kina og påvirke udviklingen i andre lande:
»Overgangen til en frit flydende yuan vil igen udløse cykliske kræfter. En opskrivning af den kinesiske yuan betyder, at Kina deler sin vækst med resten af verden.«
© Guardian News & Media 2010 Oversat af Mads Frese
