Kinas nye generation af arbejdere vil have mere

BEIJING - »Jeres handling har alvorligt skadet fabrikkens produktion og drift,« råbte manden til de strejkende arbejdere gennem en megafon.

Han tilføjede, at hvis de ikke havde lyst til at arbejde, så kunne de jo blot sige deres stilling op.

Manden var ikke en arbejdsgiver, der var fortørnet over arbejdsnedlæggelsens skade på bundlinjen. Han var derimod arbejdernes fagforeningsrepræsentant.

Ifølge avisen South China Morning Post førte en længerevarende strejke på den japanske bilkoncern Hondas fabrik i den sydøstkinesiske by Foshan tidligere på ugen til fysiske sammenstød mellem arbejdere og fagforeningsrepræsentanter.

Episoden understreger, at de kinesiske fagforeninger - der kontrolleres af kommunistpartiet - stadig i stor grad er på managementsiden frem for arbejdernes.

»Vi betaler fagforeningskontingent hver måned. I burde repræsentere os, så hvordan kan det være I tæsker os?« som en arbejder spurgte.

Uafhængige fagforeninger er forbudte i Kina, og rollen for den officielle kommunistkontrollerede fagforening har historisk set været at holde arbejderne under kontrol i stedet for at fremme deres interesser.

Ifølge eksperter viser situationen hos Honda, at kinesiske arbejdere er ved at miste tålmodigheden, og er klar til at tage affære selv for at forbedre deres forhold.

Efter i årevis at være blevet presset til at arbejde lange arbejdsdage seks dage om ugen med monotont samlebåndsarbejde til en lav løn er Kinas arbejdere begyndt at protestere.

Honda-fabrikkens cirka 1.900 arbejdere indledte deres protester i midten af maj, da de krævede lønstigninger.

I en af de største og mest effektive strejker mod en udenlandsk arbejdsgiver på kinesisk jord formåede arbejderne hurtigt at tvinge Honda til at suspendere produktionen på koncernens fire joint venture fabrikker i Kina, da de var afhængige af leverancer fra den strejkeramte fabrik i Foshan.

Geoffrey Crothall fra China Labour Bulletin, en arbejdsrettighedsgruppe med base i Hong Kong, siger, at situationen hos Honda viser, at den officielle fagforening har fejlet, da den »er mest optaget af at sikre økonomisk og social stabilitet og firmaets interesser«.

»Jeg tror, at problemet simpelthen er, at arbejderne ikke har nogen måde at få afløb for deres klager på. Fagforeningen lytter ikke til arbejderne. Den har mistet forbindelsen og repræsenterer ikke arbejdernes interesser, så de skrider selv til handling,« siger han til South China Morning Post.

Del i velstand

For arbejderne handler kampen om at få del i Kinas stigende velstand, som er genereret gennem den eksportproduktion, de står for.

»Arbejdernes lønninger er steget inden for de sidste år, men har langt fra holdt trit med den overordnede økonomiske udvikling og prisstigningerne,« siger Anita Chan, en ekspert i kinesiske arbejdsmarkedsforhold fra Australian National University.

Lønningerne til arbejderne faldt fra 3,65 procent af værdien af landets eksport i 1990 til 1,4 procent i år 2000 og helt ned til 0,81 procent i 2008.

For Li Qiang, leder af det amerikanskbaserede China Labour Watch, kan strejker, som den hos Honda, vise sig at få politiske konsekvenser.

»Strejker i dag i Kina er ved at gennemgå en transformation fra økonomiske krav til politiske krav,« siger han. »Hos Honda protesterer arbejderne over en unfair fordeling af velstanden. Selv om de strejkende arbejdere måske ikke selv indser, at det er tilfældet, er det i realiteten kernen i deres protester. Kinas arbejdere har brug for at samfundet værdsætter dem mere.«

Ny fase

Kinesisk økonomi har i lang tid været baseret på investeringer fra udenlandske firmaer, der er blevet tiltrukket af en lavtlønnet og disciplineret arbejdsstyrke.

Men de udenlandske firmaer står nu over for en ny situation, hvor flere rammes af konflikter med deres migrantarbejdere.

Grunden er, at kilden til de hidtil uanede mængder af billig arbejdskraft er ved at tørre ud, og at der skal mere til at tilfredsstille den nye generation af kinesiske arbejdere, medlemmerne af den såkaldte post-80'erne generation.

»Strejken hos Honda indikerer, hvad fremtiden vil byde på,« siger Lee Chang-hee, en specialist i industrirelationer fra den internationale arbejdsorganisation ILO, til South China Morning Post. »Arbejdsmarkedet i Kina er kommet ind i en afgørende fase - fra ubegrænset til begrænset udbud af arbejdskraft og fra den første generation af migrantarbejdere til post-80'erne generationen. Dette er tidspunktet, hvor arbejderne begynder at gå til handling samlet for at forbedre deres lønninger og arbejdsforhold, mens de tidligere kun protesterede, når deres lovbestemte rettigheder blev overtrådt.«

Ændret magtbalance

Arbejderuroen på det sidste i Kina illustrerer, at magtbalancen mellem arbejdere og arbejdsgivere er ved at tippe i arbejdernes favør. I flere tilfælde har arbejderprotester ført til heftige lønstigninger.

Honda annoncerede denne uge, at den vil tilbyde de strejkende arbejdere en lønstigning på 24 procent. Den koreanske bilproducent Hyundai fik sidste weekend overtalt strejkende arbejdere til at vende tilbage efter lovning om højere løn.

30-procents lønstigninger er også stillet i udsigt hos taiwansk-ejede Foxconn, verdens største producent af forbrugerelektronik for firmaer som Apple, Nokia og Sony. Foxconn har været ude i et gevaldigt stormvejr i år, da firmaets fabrik i Shenzhen er blevet ramt af en lang række selvmord blandt arbejdere, som har kastet et mørkt skær over arbejdsforholdene der.

I slutningen af maj forsøgte den trettende arbejder i år at begå selvmord - 10 af selvmordsforsøgene har resulteret i dødsfald.

Den taiwanske chef Terry Gou mener, at selvmordene er resultatet af sociale problemer i samfundet, men arbejderne peger selv på en militæragtig og umenneskelig arbejdskultur som årsag.

Eksperter har bedømt arbejdsforholdene hos Foxconn som værende »lovlige men urimelige«. Og myndighederne har ikke fundet bevis for ulovlige forhold hos Foxconn, som har over 400.000 ansatte, på trods af rapporter om, at folk har op mod 100 overarbejdstimer om måneden, mens det lovlige maksimum lyder på 36 timer.

Det er forbudt for arbejderne at tale med hinanden, mens de arbejder. Der er strikse regler, om den tid de kan bruge på måltider og toiletpauser. De er under konstant overvågning, og skal i højt tempo udføre ensformige opgaver, der får dem til at føle sig som maskiner, siger arbejderne.

En journalist fra avisen Nanfang Zhoumo, Sydlig Weekend, udgav sig for at være migrantarbejder og blev ansat hos Foxconn.

Efter 28 dages arbejde skrev han om arbejdernes liv inden for murene på det 2,6 kvadratkilometer store fabriksområde, hvor de arbejder og sover.

Ifølge artiklen har de følelsen af, at ingen bekymrer sig om deres tilværelse.

»De fremstiller de bedste elektronikprodukter i verden, og forsøger at samle deres velstand med den langsomste fart. De forsøger med al deres kraft at ændre deres liv, men efter alt besværet formår de blot at overleve,« skriver journalisten.

Fælles for alle selvmordsforsøgene er, at de blev udført af unge migrantarbejdere mellem 17 og 28 år, og dermed medlemmer af post-80'erne generationen.

»De unge migrantarbejdere forventer mere end deres forældre, der blot søgte en højere indkomst, end den de kunne få på markarbejde derhjemme,« siger Liu Kaiming, en arbejdsrettighedsaktivist i Shenzhen. »De unge vil behandles ordentligt. Det er selvmordene hos Foxconn og protesterne på Honda-fabrikken et udtryk for.«

Den øverste politiske leder i Guangdong-provinsen, kommunistpartichef Wang Yang, har besøgt Foxconn og opfordret firmaet til at indføre et »bedre, mere menneskeligt arbejdsmiljø«.

»80'er- og 90'er-generationen af arbejdere har brug for mere omsorg og respekt for at blive motiveret til at arbejde entusiastisk,« sagde han.

Brug for forbrugere

Flere arbejdsrettighedsaktivister har peget på behovet for bedre lovgivning for at rette op på forholdene. Andre på det nødvendige i at skabe uafhængige fagforeninger, der kan tale arbejdernes sag overfor arbejdsgiverne.

De siger samtidig, at der er et stort antal strejker i Kina. Men strejkerne rapporteres sjældent i kinesiske medier, da myndighederne er nervøse for, at det kan inspirere andre arbejdere til at følge trop. Men i forbindelse med situationen hos Honda og Foxconn fik medierne i et stykke tid relativ frihed til at rapportere - indtil myndighederne beordrede, at medierne skulle nedtone til deres dækning.

Der har dog fra officielt hold inden for de sidste år været et fokus på nødvendigheden af at forbedre arbejdernes vilkår.

En grund er, at man vil undgå, at destabiliserende uro breder sig. En anden er økonomisk funderet. Kinas økonomiske fremgang har hidtil været baseret på eksport.

Nu håber kommunistpartiet, at kinesernes eget forbrug kan danne basis for landets fortsatte økonomiske vækst. Og hvis arbejdernes forhold og lønninger ikke forbedres, vil flere hundrede millioner kinesere være afskåret fra at spille en rolle i det ønskede forbrugerboom.