Læsetid: 4 min.

Klimapenge til u-lande er blevet en tabersag

Uddelingen af de klimapenge, der blev lovet til topmødet i København, har stået stort set stille i et halvt år. De manglende resultater skaber øget mistillid mellem i-lande og u-lande og står i vejen for yderligere fremskridt i forhandlingerne
5. juni 2010

DHAKA - En af de få positive ting, der rent faktisk kom ud af topmødet i København, er ved at udvikle sig til et mareridt. De 30 milliarder dollar, som blev lovet i støtte til omstilling og tilpasningsprojekter i de u-lande, der er hårdest ramt af klimaforandringerne, er stort set ikke kommet frem til modtagerlandene. De savner klarhed over, hvor store dele af beløbet skal komme fra, samt hvornår pengene kan begynde at blive brugt på konkrete projekter. Og det begynder i den grad at haste med kun et halvt år til COP 16-topmødet i Cancun i Mexico.

»Vi har stort set ikke set nogen bevægelse på dette område siden København. Hvad end der er gået galt, så skal de penge bare snart være der,« siger Mohamed Aslam, der er miljøminister i Maldiverne, en lille øgruppe i Det Indiske Ocean, der står til at blive blandt de hårdest ramte af klimaproblemerne.

»Uden de penge vil resultatet af Cancun blive meget, meget dårligt. Al tiden vil blive brugt på at tale om København i stedet for at se fremad, og i-landene vil blive beskyldt for, at midlerne bare var endnu en manøvre for at købe mere tid,« siger han.

Mens den hjemlige debat i høj grad har drejet sig om, hvorvidt pengene er blevet taget fra udviklingsbistanden og dermed bryder med løftet om, at det skal være »nye midler«, så er det nu set fra modtagerside et større problem, at pengene slet ikke er der endnu.

»Hvis pengene ikke er nye og additionelle, så vil folk skændes, men i det mindste vil pengene være der. Det første skridt er at få pengene til at være tilgængelige. Det er da det mindste,« siger Mohamed Aslam.

Fra løsning til problem

Ifølge Saleemul Huq, der er seniorforsker ved International Institute for Environment and Development, er der store uenigheder om, hvordan pengene skal bevilges. Det resulterer i, at klimapengene er gået fra en løsning på et problem til at blive selve problemet:

»For i-landene bliver det bare betragtet på samme måde som udviklingsbistand, der kan uddeles lidt hist og her. Det paradigme køber u-landene slet ikke. Klima- finansiering betragtes fra den kant som en forpligtelse under en traktat, som modtagerlandene skal have en betragtelig indflydelse på.«

Indtil videre er det uklart, til hvilke projekter og igennem hvilke institutioner pengene vil blive formidlet. Det spørgsmål er helt afgørende for, om pengene vil være medvirkende til at genskabe tilliden og forbedre forhandlingsklimaet i Cancun:

»Den måde, de giver pengene på, kan enten købe positiv feedback eller negativ feedback. Måden, de giver dem på nu, er i stor fare for det sidste,« siger Saleemul Huq, der nævner de såkaldte NAPA's (National Adaptation Programmes of Action) som et eksempel på problemets kerne. Her blev de fattigste og mest sårbare nationer bedt om at lave studier, foretage risikovurderinger og prioritere deres klimatilpasningsprojekter. Resultaterne, der har taget årevis at finde frem til, ligger nu som projekter for to milliarder dollar under en fond, der dog i mellemtiden er blevet stort set tømt for penge.

»Kravet om penge til de mange tilpasningsprojekter der allerede er forberedt, har været der længe. Men de udviklede lande ignorerer det og har givet penge igennem andre kanaler og Verdensbanken i stedet,« siger Saleemul Huq.

En situation, der giver stor frustration blandt de lande, der er alvorligt truet af klimaforandringerne, da de frygter at støtten ikke vil få nogen effekt før om flere år.

»Vi har allerede lavet nationale planer for klimatilpasning, vores tekniske studier, vurderinger og de risikoprofiler, som de har bedt os om. Til vores skuffelse er meget af støtten stadig til udformningen af netop de ting. Der er enormt meget bureaukrati og meget lidt substans,« siger Mohamed Aslam.

»Vi forstår, at de vil være sikre på, at deres penge er godt brugt og derfor vil have alle deres undersøgelser. Men de må også have tillid til os. Vi bor der, og vi har allerede fået foretaget de studier. Lad os nu bare få dem udført,« siger han.

Ifølge EU-kommissær Connie Hedegaard er det endnu ikke sikkert, at pengene vil komme til u-landene i den form, de selv ønsker:

»Om det er klogest at gøre det igennem lige den fond eller andre, det tør jeg ikke sige, for det har jeg ikke undersøgt endnu,« siger hun.

- Men skal Maldiverne nu til at lave endnu flere rapporter og undersøgelser?

»Det er klart, at det giver ingen mening. Det er væsentligt, at de projekter, de udfører i konteksten af, hvad der forhandles om internationalt, også bliver finansieret. Ellers er det svært at se, hvordan pengene i tilstrækkelig grad bidrager til forhandlingsprocessen«.

Informations tur til Bangladesh er finansieret af EU Kommissionen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu