Læsetid: 4 min.

Hvor langt rækker ansvaret hos danske multinationale selskaber?

Danske virksomheder står bag et hav af etiske regler, men det er ikke en let opgave at hindre brud på menneskerettig-hederne i u-landene. Det har A.P. Møller-Mærsk måtte sande
11. juni 2010

Enhver større dansk virksomhed med respekt for sig selv - og det er mange - har i dag en politik for socialt ansvar og et sæt etiske retningslinjer for selskabets arbejde.

Det vurderes, at tre ud af fire større danske selskaber har udformet en plan for CSR - corporate social responsibility - som fænomenet kaldes globalt som lokalt. Ofte er det dog kompliceret at udvise den gode vilje i praksis. Danske multinationale selskaber arbejder over hele kloden i lande med massive fattigdomsproblemer, korruption og undertrykkelse af menneskerettighederne.

Selskabernes aktivitet forgrener sig i et verdenshav af leverandører og samarbejdspartnere, tusindvis af kilometer fra hovedkvarteret.

Men det sociale ansvar følger med hele vejen til det yderste led, ifølge Steen Vallentin, lektor ved Copenhagen Business School.

»Virksomhedernes sociale ansvar omfatter både underleverandører, datterselskaber og joint ventures. Selskabet er ansvarlig for forholdene i hele leverandørkæden. Der er bred enighed om, at man ikke kan outsource sig ud af problemerne,« siger Steen Vallentin.

I Dansk Industri ser man anderledes på rækkevidden af det sociale ansvar:

»Det er indlysende at virksomhederne skal overholde det pågældende lands love. Desuden vælger mange virksomheder at tage et ekstra ansvar og kræve, at leverandører overholder visse standarder. Men det er helt op til den enkelte virksomhed at afgøre,« siger Christine Jøker Lohmann, konsulent i DI.

Hun gør opmærksom på, at en dansk virksomhed snildt kan have over 10.000 leverandører spredt ud over hele kloden, og det gør kontrollen af forholdene vanskelig.

»Det største problem er, at myndighederne mange steder ikke håndhæver den nationale lovgivning. Det er derfor problematisk, hvis virksomhederne får pålagt hele ansvaret for forhold hos leverandørerne,« mener Christine Jøker Lohmann.

I løbet af foråret har dansk erhvervslivs spydspids, A.P. Møller-Mærsk, været udsat for hård kritik for brud på menneskerettighederne. I Mellemamerika er lastbilchauffører blevet udsat for løgnedetektortest, mens fagligt aktive havnearbejdere er ofre for gentagne overfald i Mumbai. I Camerouns kritiseres koncernen for medansvar for, at protestsangeren Lapiro de Mbanga sidder fængslet.

Nyt sæt etiske regler

Sagerne involverer både selskaber, der er 100 pct. ejet af Mærsk, leverandører og joint venture-selskaber. Ifølge A.P. Møller-Mærsk er det vigtigt, at selskabets gode opførsel bliver udbredt i koncernens 'indflydelsesfære'. Mærsk arbejder i øjeblikket på et nyt sæt etiske regler, der forpligter selskabets 80.000 leverandører til at arbejde for bedre arbejdsforhold og miljø.

I Indien afviste ledelsen af den Mærsk-ejede terminal i Mumbai dog en klage over voldelige overfald på to fagligt aktive arbejdere med den begrundelse, at de var ansat af en leverandør og ikke direkte af terminalen. De to havnearbejdere var blevet overfaldet af en mellemleder fra deres firma, der kører containere for Mærsk på terminalen. APM Terminals afviser desuden at svare på anklager om, at 27 havnearbejdere blev fyret fra havnen i 2009 efter at have klaget over manglende løn og pension. De var nemlig heller ikke ansat af Mærsk selv.

»Arbejdsstyrken ledes af leverandørerne,« lyder det korte svar fra Thomas Boyd, kommunikationschef i APM Terminals, til Information.

Ikke tilfredstillende

Holdningen er ikke tilfredsstillende, vurderer Amnesty International.

»Amnesty har ikke selv haft mulighed for at undersøge sagen. Men hvis oplysningerne er korrekte, giver det anledning til bekymring. En virksomhed har et ansvar for, hvad leverandørerne foretager sig, ikke mindst, når det handler om menneskerettigheder,« mener Sanne Borges, rådgiver i Amnesty International. Hun erkender, at det bliver sværere for private virksomheder at kontrollere brud på menneskerettighederne, når de foregår hos leverandørfirmaer i den tredje verden. »Men det må aldrig blive en undskyldning for ikke at gøre et systematisk stykke arbejde for både at forebygge og reagere. Store selskaber som A.P. Møller-Mærsk har gode muligheder for at øve indflydelse på leverandører og samarbejdspartnere,« siger Sanne Borges.

Kender ikke rettigheder

Der er brug for helt andre metoder for at sikre arbejdere og miljø under globaliseringen, mener Jesper Nielsen, international rådgiver i fagforbundet 3F.

»De multinationale selskaber har gennem mange år haft en strategi for at minimere deres juridiske ansvar og undgå bindende aftaler og regler. I stedet opstiller de i stor stil deres egne regelsæt og står selv for kontrollen af dem, til tider i samarbejde med organisationer, som de selv har valgt. Det er bedre end ingenting, men desværre sjældent godt nok,« mener Jesper Nielsen. Han ville i stedet ønske, at der var flere bindende aftaler mellem fagbevægelsen og de multinationale selskaber, både lokalt og globalt. Virksomhedernes etiske regler når nemlig langt fra altid ud på arbejdspladserne i u-landene, mener Jesper Nielsen.

»Jeg oplever en modstand mod at give relevante lokale faglige organisationer adgang til fabrikker og plantager, selv om de er ejet af vestlige selskaber eller leverer varer til koncerner, der har etiske regelsæt. Arbejderne og deres organisationer bliver sjældent taget med på råd i CSR-arbejdet uden for EU, « siger Jesper Nielsen.

Fagforeningerne

I hans øjne er beskyttelsen af faglige tillidsfolk helt central for at kunne lave en effektiv kontrol af arbejdsforhold og faglige rettigheder som led i indsatsen for social ansvarlighed.

»De ansatte risikerer fyring eller chikane, hvis de kritiserer forholdene på arbejdspladsen, og mange af dem tier af frygt for repressalier. Det sker uanset, om det er virksomheden selv, der undersøger forholdene, eller en ekstern konsulent hyret af virksomheden,« siger Jesper Nielsen.

Dialogen med fagforeninger og andre organisationer er en vigtig del af det sociale ansvar, fortæller forsker Steen Vallentin. Han peger på, at CSR-arbejdet i mange virksomheder endnu ikke er fuldstændig integreret.

»Det er først i de senere år, at virksomhederne er begyndt at arbejde systematisk med det sociale ansvar, og nogle steder er CSR fortsat en sideaktivitet, eller noget der mest handler om, hvordan man fremstiller sig selv udadtil,« siger Steen Vallentin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Kaarup

Sikken en gang forkvaklet vrøvl - samtlige multinationale selskaber har alle muligheder at pålægge fabrikkerne krav om ordentlige arbejdsmarkedsforhold, forældreledighed, afspadsering, flextider, omsorgsdage, fri fagforening o.s.v.

Men virkeligheden er jo, at de velvidende om arbejdernes ringe levekår fortsætter lønslaveriet, fortsætter nedskæringerne, fortsætter trods for død og ulykke.

F.eks. karakteriseres Sydkoreas arbejdsmarkedsforhold som middelalderlige, på vej til stenalderen med en række nye lovgivninger som i praksis nedbryder fagforeningerne. Alle virksomhedslederen kan gennemskue langt væk hvis arbejdsmarkedsforholdene er dårlige. Det er ganske synligt. Og hvis nogen er i tvivl, så tag en virksomhedsrejse til Sydkorea.

I sidste ende vil forfatteren have os til at tro Mærsk ikke forstår der er en tydelig sammenhæng mellem varens pris og arbejdsmarkedsforhold - det gælder i Danmark såvel som i andre u-lande.
Dertil kommer hele teoridelen om dette forhold som nøje er beskrevet i f.eks. Adam Smith, The Wealth of Nations - sågar Milton Friedman luftkasteller om det "frie marked" behandler emnet.

Martin Kaarup

Mærsk principper er ingenting værd uden aktiv handling fra topledelsens side - jvf. USA's forpligtelse til ikke at torturere folk. Rent til grin.... uden aktive handlinger som sikre princippets efterlevelse.
Sandheden er Mærsk og hans aktionærer ikke efterlever deres egne principper, og som de ved, ikke er strafbart. Mærsk har blot et ansvar overfor sine aktionærer og det afspejler mandens opfattelser af hans omgivelser.

"danske multinationale selskaber"

Det er da en sproglig modsigelse.

Der er kun et middel mod udnyttelse af arbejdskraften, og det er en samlet organiseret arbejdskraft, i dette tilfælde må organiseringen være multinational.
Og der har fagbevægelsen, i alle lande, fejlet totalt da den blev en del af den nationale/regionale magt.

Multinational selskaber udnytter mennesker, det er hvad de er designet til at gøre, så det bør ikke komme som en overraskelse.

Det finansielle system skal ændres totalt og virksomheds loven skal genopfindes totalt før vi får nogen som helst forandring...