NEW YORK - Skandalen ramte pludseligt og uden varsel - præcis som en vejsidebombe i Afghanistan. Eller som vulkanudbruddet på Island. De er faktisk alle tre forbundet, men mere om det senere, først til historiens substans:
I en artikel i det kommende nummer af magasinet Rolling Stone med titlen The Runaway General (den løbske general, red.) tegner journalisten Michael Hastings et grundigt, ærligt og ikke just flatterende portræt af USA's militære topleder i Afghanistan, general Stanley McChrystal.
I går blev artiklen offentliggjort på nettet, og den tegner et billede af en leder, som er både højt kvalificeret, ambitiøs og knivskarp, men også selvglad, pralende og fuld af foragt for næsten alle andre dele af USA's team i både Afghanistan og Det Hvide Hus.
Generalen udsendte straks en undskyldning, erklærede at artiklen var en fejl, udtryk for »dårlig dømmekraft« og »aldrig skulle være lavet.« Han måtte dog straks sætte sig i et fly for at møde op i Det Hvide Hus og forklare sig. McChrystals presserådgiver mistede jobbet omgående, og de fleste iagttagere gætter på, at den 55-årige general også har sin egen opsigelse med til Obama i dag - eller får en fyreseddel. Andre minder dog om, at kender man juristen Obama ret, så vil han formentlig høre generalens forsvar, før han træffer sin beslutning.
På papiret er skandalen dog ikke nem at undskylde. I Rolling Stone gør McChrystal blandt andet grin med vicepræsident Joe Biden og spørger: »Hvem er det?«. Hans nærmeste medarbejdere beretter desuden, at selvom generalen selv stemte på Obama, så var han ikke imponeret, da han mødte præsidenten, men opfattede ham som »utilpas og skræmt« i de militære lederes selskab, ved et senere møde som meget lidt »engageret.«
Selvom McChrystal netop havde fået ansvaret for Afghanistan var mødet en »10-minutters foto-session«, siger en af generalens nærmeste medarbejdere, og »Obama anede tydeligvis intet om ham, eller hvem han var. Chefen var temmelig skuffet.«
Asken gjorde udslaget
Obamas pressetalsmand Robert Gibbs måtte i går stille op til byger af spørgsmål og bemærkede tørt, at generalen får Obamas »udelte opmærksomhed« i dag. Han sagde også, at Obama blev »vred« over at læse artiklen, og at der er brug for »dygtigt og modent lederskab«, men havde ingen kommentarer til fyringsrygterne.
Det er ikke første gang, McChrystal er på kant med sine politiske chefer. Da Obama i fjor overvejede sin Af-ghanistan-strategi og brugte tre måneder på at afsøge alle muligheder, var især Joe Biden fortaler for en slankere model med færre tropper, end McChrystal ønskede. Generalen blev efter en tale i London spurgt, om han kunne støtte Bidens version og svarede direkte nej. Også dengang blev han kaldt til møde - i København under klimatopmødet - men slap med skrækken. McChrystal har blandt andet en fortid som leder af hemmelige specialoperationer i Irak og er ikke kendt for at excellere i diplomati, officielle begivenheder eller pressemøder.
Så meget mere uforståeligt er det, at han lod en reporter fra Rolling Stone komme så tæt på. Michael Hastings, der er freelance, forklarede i går til tv-stationen MSNBC, at årsagen var noget så uventet som naturen. Han havde fået bevilget to dages interview og reportage med McChrystal i Paris, hvorefter han kunne følge med til Af-ghanistan. Men i Paris strandede hele gruppen på grund af den islandske vulkansky, og Hastings endte med at tilbringe adskillige uger med McChrystal og hans team, først på en biltur til Berlin og derfra videre på rejsen til fronten. Det ser ud til, at forklaringen ikke er snedig taktisk spin af nogen art, men en klassisk brøler: Generalens team tilbragte for lang tid med reporteren, blev for gode venner, kom til at slappe for meget af og talte over sig.
Om Richard Holbrooke, der er Obamas særlige udsending, hedder det i artiklen at McChrystal opfatter ham som »et såret dyr«, der hele tiden frygter at blive fyret, og derfor kommer farende til Afghanistan med farlige og ubelejlige tiltag.
Om USA's Afghanistan-ambassadør Eikenberry hedder det, at McChrystal har følt sig »bedraget« af ham, og generalen siger direkte at Eikenberry bare »forsøger at dække sig ind i historiebøgerne. Så hvis vi fejler, kan han sige: Hvad sagde jeg.«
Obamas sikkerhedsrådgiver James Jones kaldes »en klovn«, mens kun udenrigsminister Clinton og forsvarsminister Gates ser ud til at nyde respekt.
'Vi tror, vi er ved at tabe'
Når skandalen og al personfnidderen lægger sig igen, står indtrykket tilbage af en krig og amerikansk Afghanistan-strategi i dyb krise. Som Rolling Stones-redaktør Eric Bates påpegede på tv i går, så er der nok personligheder, som støder sammen i skandalen - men der er også en langt dybere konflikt om vejen frem. McChrystal ønsker en omfattende krig, tusinder af soldater ved fronten og har et mål om i sidste ende at bygge en ny nation. En operation, der kan tage årevis og koste milliarder - og som ikke hidtil ser ud til at virke. Andre dele af hæren og Washington ønsker mest at slippe ud af krigen uden alt for store skrammer.
Måske er det mest skræmmende i Rolling Stones faktisk de dele af artiklen, som handler om krigen selv. Hastings rejser blandt andet med McChrystal ud til en gruppe soldater, som netop har mistet en kammerat i kamp: »Sir, nogle af gutterne her, sir, de tror at vi er ved at tabe, sir.«
Et virkeligt ærligt interview, hvor forhenværende gen. McChrystal og hans specialplukkede rådgivere virkeligt giver den skrue.
Det var næsten som at høre Major Vibe.
http://www.rollingstone.com/politics/news/17390/119236
NATO´s topgeneral i Vietnam..., øh jeg mener Afghanistan, har skudt sig selv i foden,
med et Tomahawk missil!!
McArthur lader hilse.
@Niels Mosbak
Bortset fra at Kim Vibe ikke havde fattet essensen i COIN.
"Winning hearts and minds in COIN is a coldblooded thing," McChrystal says, citing an oft-repeated maxim that you can't kill your way out of Afghanistan. "The Russians killed 1 million Afghans, and that didn't work."
McChrystals uttalelser er alt annet enn "a slip of the tongue" Forleden arrangerte BBC TV en av sine typiske panel"debatter, men denne var dog enda verre enn normen og avslørte ufrivillig det som utvilsomt også er bakgrunnen for hernevnte begivenheter.
Debattemaet var nemlig intet mindre enn dette: "Er Obamas utenrikspolitikk en gave til våre fiender?"
hvilket sjølsagt er newspeak for det retoriske spørsmålet om Obama er sjølve folkefienden Immanuel Goldstein. Sjøl om "debatten" altså formelt var arrangert av BBC, viste den retoriske propaganda"problemstilling" til fulle at den reelle arrangør var de samme skjulte krefter som står bak den såkalte Tea-party-"bevegelse" osv. som framstiller Obama med Hitler-bart og i det hele tatt mest av alt ligner på Josef Stalins propagandaapparats metoder mot alt deres hyperparanoia utpekte som "fiender". Forleden viste Fox News en av "bevegelsen"s popstjerner som skrek: "Kill the pig!" og ikke etterlot ringeste tvil om hvem "the pig" var.
USA er dermed presis der det var i november 1963 i Dallas, da president Kennedy om morgenen på sin morddag ble hilst av en helsides avisannonse med svart sørgerand som anklaget ham for å være en forræder og kommunistagent. Annonsen sto i den største Dallas-avisa og var innrykket av den lokale avdeling av fascistbevegelsen John Birch society som ble finansert av den høyreekstreme mangemilliardæren Hunt. Det er vel ikke irrelevant å nevne, at Bush senior i sin egenskap av CIA-agent befant seg i området.
Som vi vet var hele etterforskninga en parodi i like høy grad som f.eks. de av mordene på Bobby Kennedy, Luther King, Aldo Moro og Olof Palme, og den av 11. sept. 2001 hvor man ikke engang har giddet å late som om det har vært noen etterforskning - det delvise demokratiet som ennå fantes i 1963-1986 er forlengst avviklet i og med at medieapparatet nå er totalt ensrettet på frivillig basis slik det var i Hitler-Tyskland også f.eks.
I BBC-debatten opptrådte sammen med fire jødiske ekstremsionister og neokonservative på "begge" "sider" i "debatten" også en olmt skulende general som så og hørtes ut som om han hadde levd av whisky, anriket uran og skriftene til guds maskinpistol Graham siden sin fødsel i januar 1933. Grover Norquist som har like gode kontakter med fascistiske kristne som med ditto muslimer og var den som fikk gjort Palin til visepresidentkandidat er antakelig hans føringsoffiser og sender via ham sine ordrer til McChrystal og co.
Hva skjer? Nå, såmenn ikke annet enn at de kapitalistiske sentralkommandoene fra USA og Israel via EUs finansdiktatur, Irans, Kinas, Russlands, arabiske og lignende fascistpartier til Al Qaidas CIA-teatertrupp, Nordkorea osv. går amok. Det rabler for dem definitivt. Og siden mediene er totalt frivillig ensrettede går det glatt videre inn i drivhushelvete og atomkrig, den eneste
"debatt" dreier seg om det går for langsomt og om detaljer i estetikken og spinnet.
Her er det bare å si javel og god kveld. Den menneskelige arts samtale er forlengst forbi, nå har vi kun kapitalismenes varianter av den totale nihilistiske utopi om pengeautomatmenneskets verdensterror.
"McChrystals presserådgiver mistede jobbet omgående, og de fleste iagttagere gætter på, at den 55-årige general også har sin egen opsigelse med til Obama i dag - eller får en fyresedde"
Så det er alligevel ikke ytringsfrihed, og demokrati de slås for, jeg er måløs.
Rasmus Knus,
Mon ikke Vibe har en ret god ide om, hvad COIN er, men blot som talrige andre - der tilmed har været i Afghanistan - mener at den nuværende omfattende og bløde nationsopbygning og hearts and minds COIN-strategi bør vige for en Biden'ish COIN-strategi?
Og oprørsbekæmpelse kan udmærket basere sig på helt andre virkemidler end skolebyggeri og karameluddeling - historisk har de mest effektive COIN været de mest brutale - det vi laver i Afghanistan nu har aldrig været prøvet før.
Tiden er inde til at Obama fortæller militærapparatet hvem der bestemme i et demokrati…
...osse en lussing til Tea-party-bevægelsen.
Godt gået, McChrystal
@Jesper Wendt - Du forstår jo ikke hvad ytringsfrihed er. Han kommer jo ikke i fængsel eller får bøde for at ytre sig, men når han med sine ytringer viser, at han tænker umodent og ikke har respekt for nogen eller noget som helst, så kan man jo ikke forvente at han arbejder som en del af teamet. Derfor er han ikke den rette mand til jobbet, og så må han jo tage konsekvensen.
@Lars Hansen
Hvorfor er det nødvendigt med en hårdere strategi i Afganistan? Og dermed går jeg ud fra at du mener mindre stramme ROE for de almindelige soldater.
Problemet indtil for ganske nyligt har jo netop været de mange civile tab i forbindelse med "unødvendige" kampe, der jo bare skaber ti gange flere fjender for ISAF på grund af traditioner for blodhævn.
Der er da masser af brutalitet i de sytten operative enheder som JSOC benytter, når de for en gang skyld skraber nogle efterretninger sammen som ikke er F6.
Det er vel ikke bare en almindelig frustration over at du som soldat bliver pålagt nogle, objektivt set, ganske rimelige begrænsninger i din opgaveløsning?
Mvh.
H.V. Madsen
Ligesom det er en alvorlig sag, nok til at smide en fodboldspiller som Anelka hjem fra VM når han sviner træneren til, er det jo også skidt for moralen i militæret i en krigszone, hvis den kommanderende general i landet og eller hans stab taler nedsættende om deres politiske chef - og i dermed the US Commander in Chief.
Fremsætter en amerikansk officer fremsætter nedsættende ytringer om USAs præsident, vicepræsidenten, US Congress, mininstre eller andre embedsmænd,
kan der rent faktisk være en overtrædelse af den amerikanske militære straffelov -
The Uniform Code of Military Justice ART 88,
reelt med en straf, tilsyneladende efter domstolens forgodtbefindende - hvad den end finder passende:
"ART. 88. CONTEMPT TOWARD OFFICIALS
Any commissioned officer who uses contemptuous words against the President, the Vice President, Congress, the Secretary of Defense, the Secretary of a military department, the Secretary of Transportation, or the Governor or legislature of any State, Territory, Commonwealth, or possession in which he is on duty or present shall be punished as a court-martial may direct."
Avisartikel :
http://www.washingtontimes.com/news/2010/jun/22/could-mcchrystal-face-co...
McChrystal opptrer som en kuppmaker, og disse tankee er ikke fremmedefor ham:
"For all his roughness, make no mistake: McChrystal is a fairly sophisticated and politically savvy member of this clan. It’s true he’s a hard case, and never more so than during the 1970s at West Point, where he was always in trouble for drinking and other shenanigans. However, he also had a literary side: as an editor of the West Point literary magazine, the Pointer, he turned out a series of short stories, including an eerie, somewhat overstated premonition of the current Obama-McChrystal showdown, entitled “Brinkman’s Note.” Hastings describes it as “a piece of suspense fiction,” in which
“The unnamed narrator appears to be trying to stop a plot to assassinate the president. It turns out, however, that the narrator himself is the assassin, and he’s able to infiltrate the White House: ‘The President strode in smiling. From the right coat pocket of the raincoat I carried, I slowly drew forth my 32-caliber pistol. In Brinkman’s failure, I had succeeded.’”
If I were in the Obama administration – an unlikely scenario, but still – I’d take the McChrystal challenge seriously.
As the nation teeters on the brink of economic disaster at home, as well as military disaster on the Afghan front, there are voices calling for a Leader – capitalize that, please. The military virtues are a shelter in a socio-economic storm, the causes of which are incomprehensible to the average American. The people are yearning for someone to tell them what to do, and when to do it, and what better leader-figure amid all this turmoil than a tough-talking no-nonsense roughneck, a brute for brutish times. Whether that figure is McChrystal, or someone else, isn’t really the point. What’s important is that his actions – and the President’s response – will set an important precedent.
In the age of empire, American military leaders – even the insubordinate kind – are inevitably becoming political figures. To anyone who understands the original intent of the Founders, and their mortal fear of a permanent military caste, this is a frightening development: indeed, it is a turning point, one that the history books of McChrystal’s imagination will note as the moment an American Caesar crossed the Rubicon – or not."
http://original.antiwar.com/justin/2010/06/22/mcchrystals-challenge/
Knus
CION er i sig selv genial nok - men problemet er, at den kræver lang tid og et hav af soldater for at fungere, og netop et alt alt for lille antal UK og DK-soldater i Helmand i årene fra 2006-2009 - indtil amerkanernes "surge" (mandskabsforøgelse) -
- er blandt de få afgørende faktorer for, at Taliban endnu langt fra er svækket i så høj grad, at der er skabt stabilitet og sikkerhed i provinsen.
Færre soldater nødvendiggør oftest væsentligt hårdere midler i anvendelse for simpel overlevelse - og for at nedkæmpe modparten.
Man bør gøre sig klart at den nuværende ROE kræver væsntligt længere tid, end pressen og ret mange politikere kan indstille deres stemmefokuserede tålmodighed til at vente på.
At trække soldaterne ud, før landet er stabilt nok til at afghanerne selv kan klare ansvaret for lov og orden mv. vil være en klar fiasko i mine øjne.
Den krig er tabt. At få de civile afghanere på vores side, skulle være gjort inden for de første par år. Naivt at tro, at 8 år med den inkompetente Bush ved roret ikke har haft uigenkaldelige konsekvenser. FUBAR!
Rasmus Knus:
"Hvorfor er det nødvendigt med en hårdere strategi i Afganistan?"
Det er det nødvendigvis heller ikke - hvis man har tilstrækkeligt med tropper, donorpenge, udviklingsarbejdere samt offervilje og tålmodighed i de vestlige befolkninger.
Men ellers kan man sagtens finde gode argumenter for - at opgaven egentlig var løst i 2002 - samt at den nuværende ressourceanvendelse i Afghanistan - rent sikkerhedspolitisk - ikke er rationel. Da man med en langt, langt, langt mindre indsats udmærket kan holde taliban og internationalt udfarende militante nede.
Det kræver nødvendigvis ikke demokrati, menneskerettigheder, en faktisk myndighedsudøvende regering, opbygning af infrastruktur, skolevæsen, sundhedsvæsen og andre gode ting.
Hvad angår de forholdsvis få civile tab - så skaber de sgu ikke ti gange flere fjender for ISAF på grund af traditioner for blodhævn - oprørernes aktive styrketal har ikke den store sammenhæng med civile omkomnes familiemedlemmer, men selvfølgelig skaber civile tab en generel modvilje mod ISAF i befolkningen (og nok mindsket tilslutning i de vestlige befolkninger).
Med hensyn til alment gældende ROE - så det mit indtryk, at de generelt er for restriktive - og udsætter egne styrker for unødig fare - men det værste ved dem, er, at de dels fremmer defensiv, næsten passiv tænkning hos de lavere niveauer, og dels fratager disse even/initiativ til øjeblikkeligt at udnytte opstået muligheder.
At de alment gældende ROE objektivt set skulle være ganske rimelige begrænsninger kan sandelig diskuteres - det kommer vist helt an på hvordan man vægter forskellige hensyn op mod hinanden.
Yes we can!
Krigen er ikke et spørgsmål om at vinde eller tabe, for den kan hverken vindes eller tabes.
Den skal ganske enkelt ses som en (dyr) måde at sikre at AQ ikke får det fodfæste de engang fik - i hverttilfælde for en stund.
I mellemtiden har USA/Vesten et strategisk brohoved i en vigtig del af verden.
Efter hvad jeg kan forstå om McChrystal ifølge artiklen ser det nærmest ud som om han helt bevidst har ladet historien komme frem, Han er ikke ked af det, ikke et spor. Han har fået sin version på bordet og er blevet hørt. Den krig han var i færd med at føre er slet ikke hans slags krig, det er politikerens krig.