Har den økonomiske krise gjort værdipolitikken til et fænomen, der hører fortiden til? Det er et af de mest interessante spørgsmål inden dagens valg i Europas tættest befolkede land, kongeriget Nederlandene eller i daglig tale Holland. Da koalitionsregeringen, som bestod af det kristendemokratiske parti CDA og arbejderpartiet PvdA, i februar kørte fast på grund af uenighed om de hollandske troppers fortsatte tilstedeværelse i Afghanistan, stod Geert Wilders Partij voor de Vrijheid (PVV) til at blive landets største parti. Men højrepopulisterne har tilsyneladende mistet momentum: »Wilders har under valgkampen ikke vakt så meget opsigt, som han plejer at gøre. De øvrige kandidater ignorerer ham, og han får ikke opmærksomhed med sine udtalelser om, at landet risikerer at blive plastret til med moskeer, og at de indsatte i fængslerne har det bedre end plejehjemsbeboere,« siger Herman Staal, politisk kommentator ved avisen NRC Handelsblad, og tilføjer: »Som følge af den økonomiske krise har valgkampen i stedet udviklet sig til et klassik opgør mellem højre- og venstrefløjen.«
Således fremstår Geert Wilders ikke længere som en seriøs kandidat til posten som Hollands premierminister: »Jeg havde regnet med, at indvandring igen ville blive et stort tema i valgkampen, men den har stort set kun handlet om økonomi. Spørgsmålet om Afghanistan var kun et påskud, som tillod PvdA at træde ud af en handlingslammet regering, og krigen har slet ikke været et tema under valgkampen,« siger Herman Staal til Information.
Wilders' akilleshæl
Det er dog ikke kun den ændrede politiske dagsorden, der har svækket Gert Wilders' position. Partiet, som Wilders grundlagde for fire år siden, er topstyret, og kun formanden udtaler sig til medierne: »Vi har ingen medlemmer, og vi har ingen partiorganisation. Jeg bestemmer, hvem vores kandidater er,« udtalte Wilders i 2008 og hævdede, at de øvrige partier kun er formelt demokratiske. Men da opstillingslisterne til parlamentsvalget var indleveret, valgte kandidaten Hero Brinkman at gøre oprør mod enevælden:
»Vi bør blive et rigtigt frihedsparti,« sagde Brinkman, som tidligere har været i mediernes søgelys, da han slog en bartender og efterfølgende blev tvunget til at indrømme, at han havde et alkoholproblem: »Vi er meget populære blandt unge. Derfor vil jeg oprette en ungdomsafdeling. Vi må prøve at få de unge til at knytte sig til os, så folk stadig kan stemme på PVV om 50 år,« udtalte Hero Brinkman.
»Det kommer på et dårligt tidspunkt for PVV. For nogle måneder siden stod partiet til at få 30 af de 150 mandater i parlamentet, men ifølge de seneste meningsmålinger vil partiet kun opnå 18 mandater. Og Brinkman har ramt partiets ømme punkt: Hvordan kan et parti, der har ordet frihed i sit navn, være så udemokratisk?« siger Herman Staal og påpeger, at Wilders' parti alligevel kan komme til at spille en rolle i forbindelse med regeringsdannelsen:
»Wilders går bevidst efter at blive parlamentarisk grundlag for en mindretalsregering bestående af Kristendemokraterne og det liberale VVD, som står til at blive landets største parti. På den måde vil han kunne få indflydelse på regeringens udlændingepolitik, ligesom Dansk Folkeparti har i Danmark,« siger Herman Staal. Wilders har dog på forhånd gjort det til en betingelse, at den kommende regering ikke hæver pensionsalderen, hvilket er et af hovedpunkternes i VVD's program. Og Hollands andet liberale parti, D66, har advaret mod et samarbejde med Wilders: »En rigtig liberal vil aldrig samarbejde med en politiker som Wilders, hvis fremmedfjendske drøm er et mareridt for liberale,« skrev D66's leder Alexander Pechtold forleden i NRC Handelsblad.
Krisestyring
Lederen af det højreliberale VVD, den 46-årige Mark Rutte, regnes for at være den mest sandsynlige afløser for kristendemokraten Jan Peter Balkenende, der har stået i spidsen for skiftende mindretalsregeringer siden 2002. I modsætning til alle andre politiske ledere i Holland forudsagde Mark Rutte allerede i januar 2008, at landet ville blive hårdt ramt af den økonomiske krise. Og i april fik Rutte opbakning fra en række ekspertkommissioner, som understregede behovet for offentlige besparelser for 225 milliarder kroner.
Selv om den liberale deregulering af finansmarkedet ofte angives som den egentlige årsag til gældskrisen, har vælgerne ifølge meningsmålinger størst tillid til, at liberalisterne formår at gøre noget ved statens budgetunderskud og stigende gæld:
»Mange hollændere betragter det som vigtigere at gennemføre offentlige besparelser end at placere ansvaret for krisen. Socialisterne har forsøgt at rejse en debat om, at krisen skyldes højrepartiernes økonomiske politik. Men partiet skiftede leder efter et dårligt resultat ved regionalvalget i marts og har derfor ikke formået at trænge igennem med dette budskab,« forklarer Herman Staal.
Lilla alliance
CDA, som traditionelt er landets største parti, står til en historisk nedtur. Ifølge en række opinionsundersøgelser vil Kristendemokraterne tabe mellem 15 og 20 mandater. Med undtagelse af perioden fra 1994 til 2002, hvor Holland blev regeret af en såkaldt 'lilla alliance' mellem liberale og socialdemokrater, har Kristendemokraterne siddet med i alle regeringer: »Den nuværende premierminister, Jan Peter Balkenende, er færdig som partiformand, hvis ikke partiet generobrer magten,« siger Herman Staal.
Trods deltagelsen i det kuldsejlede regeringssamarbejde står PvdA stort set uændret i meningsmålingerne og ser ud til at få omkring 30 mandater. Arbejderpartiets leder, Amsterdams tidligere borgmester Job Cohen, er blevet populær ved at markere en principiel modstand mod Geert Wilders' synspunkter. Ifølge Herman Staal er det dog usandsynligt, at venstrefløjspartierne får flertal: »Måske får vi en udvidet lilla alliance, der også omfatter socialisterne og de grønne. Det vil så være første gang, at der skal fire partier til for at danne regering.«
