Læsetid: 4 min.

Oliefirmaernes profitter inddrager ikke de sande omkostninger

Energiindustrien har længe dumpet miljøudgifterne ved deres aktiviteter og har - som bankerne - undladt at sætte reserver til side til fremtidige katastrofer. Nu kommer regningen
Energiindustrien har længe dumpet miljøudgifterne ved deres aktiviteter og har - som bankerne - undladt at sætte reserver til side til fremtidige katastrofer. Nu kommer regningen
15. juni 2010

Har BP nogensinde skabt overskud? Hvor dumt kan man spørge! Oliegiganten præsterede en 26 milliarder dollar stor profit sidste år, så BP har rent ud sagt pumpet penge i lommerne på sine aktionærer! Spørgsmålet er imidlertid, om de fyrstelige summer er udtryk for det, virksomheden siger, de er. BP kalder dem overskud. Jeg kalder dem reserver, som virksomheden bør sætte til side for at kunne svare fremtidige forpligtelser.

Skønt BP endnu ikke aner, hvor store udgifter selskabet ender med at have påført sig selv for olieudslippet i Den Mexicanske Golf, synes det fortsat at være opsat på at udbetale udbytte i år. Det er sandsynligt, at det vil beløbe sig til over 10 milliarder dollar. Som to amerikanske senatorer bemærkede i et vredt brev til BP, vil virksomheden »ved at flytte penge ud af selskabets bøger og over i investorernes lommer gøre det vanskeligere for sig selv at betale, hvad man skylder USA's regering og det amerikanske samfund.«

Forurening er blevet kaldt »en ressource på det forkerte sted«. Samme beskrivelse kan også gælde dette selskabs overskud. For de umådelige summer, som er sprunget ud af dets kasse- bøger hvert år, er ikke BP's. De består, helt eller delvis, af de eksternaliserede omkostninger, som selskabet har undladt at betale og overladt til samfundet at bære.

Investorerne fik pengene

Lyder det bekendt? I de 10 år, som gik forud for finanskrakket, akkumulerede og forvaltede bankerne enorme overskud. Da deres hasarderede satsninger gik galt, indså de, at de ikke havde sat tilstrækkeligt til side og så nu ingen anden udvej end at gå ud og tigge fra staten. De havde klassificeret deres årlige overskud som dividende og givet det til deres investorer og medarbejdere, længe før det var sikkert at gøre det.

FN satte for nylig konsulentfirmaet Trucost til at vurdere de omkostninger, som dumpes på miljøet af verdens 3.000 største børsnoterede virksomheder. Nu foreligger de foreløbig resultater: Trucost anslår, at de skader, som disse selskaber påførte miljøet i 2008, beløb sig til en samlet sum af 2.200 milliarder dollar, svarende til en tredjedel af deres overskud for samme år. Det er for lavt sat, da udkastet til rapporten ikke har søgt at værdisætte de langsigtede omkostninger ved de pågældende miljøproblematikker, klimaændringer dog undtaget. Ej heller er bredere sociale omkostninger ved miljøændringer inddraget.

En undersøgelse fra New Economics Foundation i 2006 brugte regeringsskøn over omkostningerne ved CO2-udledninger til at beregne Shells og BP's økonomiske ansvar. Den fandt, at hvor de to selskaber havde præsteret et overskud på 25 milliarder pund for dette år, havde de påført verden omkostninger for 46,5 milliarder pund. Olien, der siver ud i Den Mexicanske Golf fra Deepwater Horizon, er næppe mere skadelig end det, og dens eventuelle konsekvenser næppe mere omkostningstunge end klima- påvirkningerne fra de naboplatforme, hvis udvundne olie bliver raffineret og afbrændt som planlagt.

Bekvemmelighedsflag

De samlede omkostninger ved olieselskabernes aktiviteter, der også omfatter tab af menneskeliv og udryddelse af dyrearter, kan næppe beregnes med nogen nøjagtighed. Men selv om de kunne, skulle man ikke regne med, at selskaberne ville dække dem. Nok har de svært ved at sætte en prop i deres lækager, men de er særdeles behændige til at sætte en prop i deres forpligtelser. Deepwater Horizon-riggen ejes af Transocean, som har registreret den på Marshall-øerne.

De fleste olieselskaber bruger samme kneb: De registrerer rigge og skibe i små lande med svage regeringer uden international rækkevidde. Nationer, som er ude af stand til at regulere dem, med andre ord.

Bekvemmelighedsflag er umiskendelige tegn på, at ansvaret bliver dumpet. Hvis magtfulde landes regeringer var optagede af at bekæmpe forurening, ville de ufortøvet tvinge olieselskaberne til at registrere deres ejendom på de steder, hvor deres store interesser ligger.

Amerikanske advokater gnider sig i hænderne ved udsigten til, hvad en af dem betegner som »den største erstatningssum, vi har haft her i landet«. Visse finans- analytikere forudsiger BP's død - at energigiganten vil segne under vægten af bøde- og erstatningskrav, som den ikke kan opveje med sin indtjening. Jeg tror ikke et ord af det.

ExxonMobil blev idømt en bøde på fem milliarder dollar for Exxon Valdez- katastrofen i 1989. Men takket være et rekordoverskud var selskabet fint i stand til at honorere rekordstore advokatomkostninger, og efter 19 års juridisk kævleri fik det bøden nedsat til 507 millioner dollar. Det svarer til den fortjeneste, ExxonMobil var 10 dage om at indtjene sidste år. I sidste uge, efter 25 års retssager, kendte en indisk domstol Union Carbide India Ltd. skyldig i uagtsomt massedrab ved Bhopal-katastrofen. Der var bare en hage ved det: Union Carbide India Ltd. ophørte med at eksistere for mange år siden. Selskabet opløste sig selv for at afværge erstatningskrav, hvorefter dets forpligtelser forsvandt i en røgsky af giftgas.

BP's forsikringsselskaber vil få gevaldige øretæver. Det samme vil de pensionskasser, der har investeret stort i BP. Men selv om nogle iagttagere vurderer, at BP's bet løber op i omkostninger på 40 milliarder eller endog 60 milliarder dollar, er jeg parat til at vædde prisen på en tønde råolie på, at BP stadig er storspiller i branchen om 10 år. Alt det andet - økosystemer, fiskeri- og turistområder, et beboeligt klima - vil måske bryde sammen, men ganske som finansgiganterne vil BP blive anset for at være for stor til at gå under. Andre mennesker må betale regningen.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

martin sørensen

Det denne udemærkede artikkel sætter et berettet spørgsmål ved det er om olie og derfor den forsile energi ikke er meget forbillig og derfor så er grudlanget for alle beregninger angående VE versus forsil energi fejlagtige i deres konklusion,

Tænk et samfund som det danske det kunne spare næsten 40% af vores energi behov helt uden at det ville ha nogen koncekvens for vores komfort faktisk vil vi ende med bedre komfort og spare 40%. ved at opgradere vores huse, få el artikler til at bruge så lidt energi som muligt. og løbende skifte vores biler til de mest økonomiske på markdet, indtil at el bilerne er klar til at udfase forsilt drevne biler. bio gas kan komme ind som et alternativ til benzin og diesel, og naturgas i vores opvarming, nej fremtidens samfund kan uden problemer gå væk fra olien, men så længe at olien pga bevist forkert beregninger, er verdens bedste foretning ja så bliver det svært at få alternantivetr til olien.

Alexander Carolinus

Glimrende artikel, men det gælder ikke kun olieselskaber - det gælder alle større multinationale selskaber, der vha en hær af advokater og revisorer undergraver lokalsamfundet. I de seneste år har jeg selv fået øjnene op for hvor vigtigt det er at genopfinde lokalsamfundet - hvis vi kan blive lokalt selvforsynende - eller i det mindste delvis - forurener vi mindre og er desuden bedre rustet til at håndtere økonomiske kriser

Det sædvanlige: gevinster privatiseres, tab socialiseres. De værste i det sammenhæng er faktisk atomstrømindustrien hvor omkostningerne for flere årtusinders sikker opbevaring af deres affald bliver lænset over på staten.

Hvis olie/gas/kul industrien rent faktisk skulle betale de reele omkostninger og IKKE fik statsstøtte som de gør nu, så ville de slet ikke kunne overleve. Det ville kun være vind og sol tilbage.

Relateret: "Raj Patal - The value of nothing". Behandler den samme problematik som overstående artikel.

Statens indtægter på olie, gas og down stream produkter som benzin, overstiger langt olieselskabernes netto indtjening.. plus moms…