Læsetid: 2 min.

De rige bliver rigere under krisen

For første gang siden Anden Verdenskrig skrumpede verdensøkonomien sidste år, og de rige OECD-lande har under finanskrisen oplevet en den største stigning i arbejdsløsheden i mange år
For første gang siden Anden Verdenskrig skrumpede verdensøkonomien sidste år, og de rige OECD-lande har under finanskrisen oplevet en den største stigning i arbejdsløsheden i mange år
24. juni 2010

På de finansielle markeder begyndte det derimod hurtigt at gå den rigtige vej igen efter nedsmeltningen i 2008 og det var i høj grad medvirkende til, at både antallet af rige og deres samlede formuer steg kraftigt sidste år.

Det fremgår af den net- op udkomne, årlige World Wealth Report, som udgives af konsulentfirmaet Capgemini og formueforvalteren Merrill Lynch.

»Tesen om, at de rige bliver rigere, er rigtig nok, for deres rigdom steg med 18,9 procent i 2009,« siger Steen Foldberg fra Merrill Lynch i Skandinavien.

Der er i dag 10 millioner mennesker på verdensplan, som er dollarmillionærer det vil sige, at de ud over værdien af deres bolig er god for mindst en million dollar, eller seks millioner kroner.

I dag er der dermed en halv million flere dollarmillionærer end i 2006, og kun 100.000 færre end i boom-året 2007. Millionærernes samlede formuer er også større end i 2006, og næsten tilbage på 2007-niveau efter et kraftigt fald i 2008. Tilsammen er verdens rigeste i dag gode for astronomiske 39 billioner dollar hvor tallet i 2007 var 40,7.

Dermed er effekten af finanskrisen stort set udlignet for verdens 10 millioner rigeste.

Også i Danmark er krisens effekt på antallet af rige tilbageført: Mens økonomien sidste år skrumpede med mere end fem procent, voksede antallet af dollarmillionærer kraftigt, så vi nu igen har lige så mange rigtigt rige som ved udgangen af 2007 nemlig 36.000.

Flere rige i Asien

Over halvdelen af verdens rigeste bor i kun tre lande, nemlig USA, Japan og Tyskland i nævnte rækkefølge og sådan har det været i mange år. Men årets World Wealth Report afspejler den stigende betydning, som Asien og især Kina har i verdensøkonomien. Der har aldrig været så mange dollar-millionærer i Asien som i dag, og de har aldrig haft flere penge.

»Der er lige så mange dollarmillionærer i Asien som i Europa, og deres værdier overstiger Europas. Det er kæmpestore ændringer, vi er vidne til, og det her er kun begyndelsen til, hvad vi vil se de næste 10 år. I fremtiden vil der formentlig være flere millionærer i Asien end i USA,« siger Steen Foldberg, som til dagligt lever af at forvalte hyperrige menneskers formuer gennem Merrill Lynch afdeling i Luxembourg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rækkefølgen er vigtig for den politiske forståelse.. Den økonomiske krise udløses netop for at sikre de rige - kapitalismen. Derfor ser man p.t. kapitalisterne kritisere deres egne, de liberale og konservative regeringers spareiver.

Arne Thomsen

Hvor mange penge har de rige egentlig - og hvor mange har staten (staterne)?
Eller rettere sagt: Hvor store er de to slags økonomier egentlig - nationalt og globalt?

For ikke længe siden havde vi en velpolstret statskasse - hvor er pengene blevet af?

M.v.h. Arne.

Regression og variabel vækst er afledte begreber, eftersom samfundet stadig har de samme grundværdier - jord, ejendomme, produktioonsanlæg, arbejdsstyrke osv. Sprøgsmålet kunne derfor lyde, hvis er værdierne, især de samfundsskabte, og pengene?

Den anbefalede artikel svarer vel omtrentlige til forholdet mellem EU og USA, men begge går kapitalistisk til værks, bl.a. ved at understøtte bankerne, der vel selv skulle tage følgerne med risikoen for at gå konkurs og i yderste fald udløse bankerot, der ville rense op i alle de fiktive investeringer og måske standse fremtidig gældsætning, og begge modeller tror på en uendelig vækst, eventuelt med mindre pauser, og et øget forbrug, der lader opfattelsen af samfundsværdier hvile på økonomi.
(Peter Nielsen og Henrik Lund har ligesom Lundkvist bidraget i Information med finansudredninger.)