Læsetid: 3 min.

Stasi-jæger kan udløse tysk nyvalg

Den tyske opposition har gjort et politisk scoop ved at opstille en præsidentkandidat, der også støttes af regeringspartiernes egne medlemmer. Hvis den i forvejen svækkede Merkel lider nederlag ved præsidentvalget, kan det muligvis betyde enden på den såkaldte drømmekoalition
Oppositionen har begået lidt af en taktisk genistreg ved at opstille den 70-årige Joachim Gauck som præsidentkandidat, for han nyder bred anseelse i Tyskland blandt andet på grund af sit opklarende arbejde ved stasi-arkiverne efter murens fald.

Oppositionen har begået lidt af en taktisk genistreg ved at opstille den 70-årige Joachim Gauck som præsidentkandidat, for han nyder bred anseelse i Tyskland blandt andet på grund af sit opklarende arbejde ved stasi-arkiverne efter murens fald.

Johannes Eisele

18. juni 2010

BERLIN - Angela Merkel vil sandsynligvis sove uroligt indtil den 30. juni, hvor den tyske forbundsforsamling træder sammen for at vælge en ny præsident som republikkens symbolske overhoved. Årsagen til Merkels bekymring er en stigende usikkerhed om, hvorvidt kansleren overhovedet vil være i stand til at samle et flertal bag regeringens kandidat, Christian Wulff.

Skulle et afgørende antal utilfredse medlemmer af regeringspartierne i stedet pege på oppositionens kandidat Joachim Gauck, vil det være intet mindre end en katastrofe for den hårdt prøvede kansler, og det vil efter alt at dømme betyde enden på den blot ni måneder gamle regeringskoalition.

Bred anseelse

SPD og De Grønne har således begået lidt af en taktisk genistreg ved at opstille den 70-årige Joachim Gauck som præsidentkandidat. Som præst og dissident i det tidligere Østtyskland var Gauck med til at fremskynde udviklingen, der førte til regimets kollaps. Og efter murens fald fortsatte Gauck sit opklaringsarbejde ved stasi-arkiverne, hvor han kastede lys over regimets forbrydelser mod østtyskerne. Som tværpolitisk kandidat nyder Gauck bred anseelse i Tyskland, og Merkel og CDU har haft vanskeligt ved at forklare, hvorfor man ikke selv har peget på Gauck, som lever op til ønsket om en landsfaderlig og forenende figur.

'Hvorfor, Horst?'

Også blandt fremtrædende FDP-medlemmer og enkelte CDU-medlemmer er man nemlig mere begejstret for den socialdemokratiske præsidentkandidat end for Merkel-støtten Christian Wullf. Kun venstrepopulisterne i Die Linke bryder sig ikke om Gauck og begrunder det med hans holdning til den tyske Afghanistanindsats. Kritikere hævder imidlertid, at Linkes modstand primært skyldes Gaucks fortid som stasijæger.

Præsidentspørgsmålet blev pludselig aktuelt, da Horst Köhler for nylig trådte tilbage fra den symbolske post efter kritik af sine omstridte bemærkninger om, at Tyskland også har økonomiske interesser i en militær tilstedeværelse i Afghanistan. Selv om Köhler modtog kritik for sine udtalelser, var de fleste tyskere forbløffede over hans beslutning. »Hvorfor, Horst,« spurgte nyhedsmagasinet Stern på en forside.

FDP utilfredse

Først forsøgte Merkel forgæves at overtale Köhler til at blive på posten, med da hans beslutning stod fast, pegede Merkel på Niedersachsens 50-årige ministerpræsident Christian Wulff (CDU) som sin kandidat. Wulff er ikke nogen spektakulær kandidat, men en forholdsvis uplettet politiker og en solid støtte af Merkels egen pragmatiske linje, som i stigende grad er under pres i CDU-baglandet. Den massive støtte til oppositionens kandidat kommer særdeles ubelejligt for den tyske regering, der i forvejen døjer med anklager om en asocial slagside i det nyligt indførte spareprogram, som i henhold til EU's konvergenskrav skal nedbringe den tyske statsgæld. Samtidig har Merkel haft travlt med at genopbygge EU-medlemslandenes tillid til Tyskland efter den tøvende tyske hjælp til det kriseramte Grækenland. Endelig har Merkel i stigende grad haft besvær med at neddysse de konstante skænderier mellem de to regeringspartier CSU og FDP.

I regeringspartiet FDP har en endeløs serie af elendige meningsmålinger, der halverer partiets nuværende sæder i forbundsdagen, skabt stigende utilfredshed med storebroren CDU. De liberale føler, at Merkel konsekvent sidder deres forslag overhørig, og de mistænker hende for at drømme sig tilbage til tiden med den store koalition med socialdemokraterne i SDP.

Til Merkels rædsel

Senest skød Merkel et omstridt forslag om indkomstuafhængige forsikringsgebyrer ned fra den liberale sundhedsminister, Philip Rösler, der siden efteråret har arbejdet intenst på at skabe bred enighed om reformer af det tyske sundhedssystem. Flere liberale er derfor begyndt at spørge sig selv, om det giver mening at støtte en kandidat, som efter deres opfattelse udelukkende er opstillet for at konsolidere Merkels lederskab.

Til Merkels rædsel har det forestående præsidentvalg således forstørret indtrykket af en paralyseret regering, hvis interne uenighed hindrer enhver form for politisk handling. Flere tyske medier er begyndt at spekulere i, om regeringen overhovedet kan arbejde sammen. Ugemagasinet Der Spiegel leverer i sin seneste udgave følgende dom over Merkels regering: »Sandheden er, at regeringen allerede har fejlet. Fra begyndelsen, siden forhandlingerne om regeringsgrundlaget, har regeringen vist sig ude af stand til at regere Tyskland.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kunne en præsident i Danmark vælges på grund af en personlige holdning til og arbejde med Den kolde Krig? Kunne præsidenten som kandidat endvidere stille op imod sine sympatisører? Man forestiller sig festlighederne ved Murens fald, hvor Kohl indtagter rollen som landsfader, mens Brandt er tildelt birollen.
Siden har Tyskland haft yderst få parlamentarikere fra Øst, og man bemærker, at mens Merkel er valgt på trods af sin Øst-fortid, kan Gauck blive valgt i kraft af sin Øst-fortid.
Gauck optræder som en kombination af en frihedsapostel og en retsstatsmand, men skal tage stilling til en række sociale vanskeligheder. Politisk er han vel mest kendt som antikommunist og derfor ikke vellidt af Die Linke.
Tyskland kan atter blive fastlåst i en fortid af nazisme vs. kommunisme (os og dem) og forlænge Den kolde Krig, men selv om Danmark har samme konstitutionelle elementer, fastholder det politiske flertal kongedømmet og i Folketinget den politiske indstilling til Den kolde Krig gennem en serie kommissioner og efterretningstjenester. Nationalisme er stadig et problem i EU.