Læsetid: 3 min.

Tysk præsident går af efter tabubrud

Efter en kontroversiel udtalelse om forbindel-sen mellem kommerciel-le og sikkerhedspolitiske interesser har forbunds-præsident Horst Köhler besluttet at gå af. Köhlers politiske skæbne illustre-rer, at uovervejede bemærkninger om tyske soldaters internationale rolle fortsat kan koste hoveder i tysk politik
2. juni 2010

BERLIN - Seneste politiske offer for den omstridte tyske Afghanistan-indsats blev selve forbundsrepublikkens statsoverhoved. Mandag nedlagde Horst Köhler (CDU) sit hverv som tysk forbundspræsident efter en storm af kritik af hans udtalelser om Tysklands underliggende kommercielle interesser ved indsatsen af tyske soldater i udlandet.

Ifølge Conrad Schetter, ekspert i tysk sikkerhedspolitik ved universitetet i Bonn, vil Köhler ikke blive den sidste politiker, der snubler i netop den tyske Afghanistan-debat:

»I de seneste 15 år, hvor Tyskland i stigende grad har været involveret i interventionspolitik, er spørgsmålet om, hvad der reelt udgør Tysklands interesser igen og igen dukket i politiske og militære kredse. Hvorfor intervenerer Tyskland? Men spørgsmålet er ikke blevet stillet i offentligheden,« siger Conrad Schetter til Information.

»Köhlers fejl er, at han berører et tysk tabutema: at forbinde krigsindsats med økonomiske interesser. Siden Det Tredje Rige har man ikke måttet forbinde nogen krigsindsats med interesser, endsige økonomiske interesser.«

Manglende respekt

De kontroversielle udtalelser faldt til radiokanalen Deutschlandfunk efter et lynvisit hos udstationerede tyske tropper i feltlejren Mazar-i-Sharif.

»Det tyske samfund er ved at erkende,« sagde Köhler til radiokanalen, »at forbundsrepublikken i nødstilfælde må forsvare sin position i den global handele med militære indsatser.« Som et eksempel pegede den afgående forbundspræsident på »frie handelsruter« og forklarede, at det drejer sig om at forhindre »regionale ustabiliteter, som med sikkerhed vil slå tilbage og indvirke negativt på vores muligheder for at sikre arbejdspladser og indtægter gennem handel«.

Köhler var rejst til Afghanistan for at modarbejde indtrykket af en forbundspræsident, der var mere bekymret for benzinpriser end for tyske soldaters skæbne, men det blev Köhlers formuleringer, der endte med at stjæle fokus i både medier og det politiske kredsløb. Et utal af kritikere har udlagt Köhlers formuleringer som en legitimation af den i forvejen omstridte tyske Afghanistan-indsats med nationale kommercielle interesser. Köhler har selv efter sin tilbagetrædelse holdt fast i, at en del af kritikken har manglet »respekt« for hans embede.

Et godt signal

Mens ledende CDU-politikere modvilligt har haft travlt med at skildre Köhlers udtalelser som sproglige misforståelser, reagerede Köhler indledningsvist på kritikken med en erklæring om, at udtalelserne ikke omhandlede Afghanistan-indsatsen, men i stedet angik tyske tiltag mod somaliske pirater i internationalt farvand.

Desuden udsendte præsidentkontoret en officiel pressemeddelelse, hvori man lod meddele, at forbundspræsidenten fastslår, at »forbundshæren i Afghanistan på baggrund af et FN-mandat også kæmper for tysk sikkerhed«.

Köhlers melding kommer i kølvandet på den tyske forsvarsminister Karl Theodor zu Guttenberg bestræbelser på at opbløde den tyske regerings forkrampede italesættelse af den tyske Afghanistan-indsats. Guttenbergs anvendelse af betegnelsen »krigslignende tilstande« om kamphandlingerne i Af-ghanistan har imidlertid blot forstærket oppositionens argeste krigsmodstandere.

Reaktionerne udeblev heller ikke denne gang. SPD-politikeren Thomas Oppermann kritiserede forbundspræsidenten for at skade »tilslutningen til udlandsindsatser« og understregede, at den tyske indsats udelukkende var foranlediget af sikkerhedspolitiske overvejelser. De Grønnes gruppenæstformand advarede mod »en forståelse af sikkerheds- og forsvarspolitik, som er uacceptabel for præsidenthvervet«, mens Die Linke benyttede lejligheden til at genfremsætte kravet om en afstemning om Afghanistan-indsatsen i forbundsdagen.

Den nyvalgte formand Gesine Lötzsch mente endda, at episoden understreger et behov for en genvurdering af den tyske Afghanistan-debat.

»Hvis det sker som et resultat af præsidentens tilbagetræden, er det måske et godt signal,«, sagde Lötzsch.

Köhlers beslutning falder ubelejligt for CDU og kansler Angela Merkel, der for nylig mistede en hjørnesten i den hessiske ministerpræsident Roland Koch.

Köhlers efterfølger skal ifølge den tyske forfatning udpeges inden 30 dage.

> > >

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu