Læsetid: 4 min.

'Det er umuligt at undgå at blive ramt'

Ansatte fortæller, at de arbejder med farlige sprøjtegifte uden beskyttelse på bananplantage, der er delvist ejet af Mærsk og modtager millioner i støtte fra den danske ulandsfond IFU
Menneskeretsorganisationen Acat har undersøgt forholdene på bananplantagen SPM i Cameroun og konkluderer, at der er alvorlige problemer med arbejdsmiljøet.

Menneskeretsorganisationen Acat har undersøgt forholdene på bananplantagen SPM i Cameroun og konkluderer, at der er alvorlige problemer med arbejdsmiljøet.

Peter Rasmussen

21. juni 2010

»Når sprøjteflyene kommer, søger jeg ly under banan- bladene, men det er umuligt at undgå at blive ramt.«

Landarbejderen Samuel peger op mod himlen over den 900 hektar store bananplantage Societé de Plantations de Mbanga (SPM) i det vestlige Cameroun, da han fortæller om de fly, der sprøjter pesticider ud over både bananplanterne og de ansatte, der arbejder i plantagen.

Samuel er i begyndelsen af 30'erne og har arbejdet på plantagen i en årrække. Han arbejder både med machete i plantagen og med at pakke bananerne.

»Vi har ingen former for beskyttelse, mens vi arbejder. Hverken masker eller handsker. Vi får ikke engang udleveret støvler. Mange af os arbejder derfor i bare fødder eller sandaler.«

Plantagen ligger i et frodigt område, hvor der også dyrkes gummitræer, kasavaplanter og kokos. A.P. Møller-Mærsk har været medejer af plantagen siden 2003. Opkøbet er blevet støttet af den danske udviklingsfond IFU.

Fonden har detaljerede regler om, at firmaer, der modtager støtte, skal sikre de ansatte et godt arbejdsmiljø. Ikke desto mindre er kritikken fra arbejderne hård.

Samuel fortæller, at han også selv skal sprøjte med de giftige pesticider med en håndpumpe for at dæmme op for insekter, svampe og ukrudt i plantagen.

»Jeg er sikker på, at det er farligt, når jeg sprøjter med gift. Jeg aner ikke hvilke kemikalier, der er tale om, eller hvilke konsekvenser, de kan have for mig. Men jeg får tit en trykken for brystet og feber, når jeg har arbejdet med sprøjtegiftene,« fortæller landarbejderen.

Matna Armand, programleder i den katolske menneskeretsorganisation Acat, som har undersøgt forholdene på plantagen, kritiserer arbejdsforholdene stærkt.

»Der er desværre ikke meget, der tyder på, at arbejderne på plantagen har glæde af den danske u-landsstøtte. Tværtimod er forholdene dybt kritisable.«

Ekstremt farlige stoffer

Flere arbejdere fortæller, at de plages af synsforstyrrelser, kløe og svimmelhed. Det er typiske symptomer efter at have været i berøring med pesticider, fortæller Erik Jørs, der er afdelingslæge på Arbejds- og Miljømedicinsk klinik på Odense Universitets Hospital. På længere sigt kan pesticiderne øge risikoen for kræft og give nerveskader, lungeskader og påvirke frugtbarheden.

Ifølge Acat er der blandt andet tale om produktet Counter, der indeholder det akut giftige stof Terbufos. Det bekræftes af en tidligere supervisor fra plantagen.

Stoffet er en nervegift, der er klassificeret i den farligste kategori 1A af Verdenssundhedsorganisationen WHO. Ifølge FN's landbrugsorgan FAO bør stoffet udfases. Acat nævner desuden produktet Gramaxone, der indeholder giften paraquat, som kan give lungeskader.

Det er absolut nødvendigt at beskytte arbejderne mod giften, mener afdelingslæge Erik Jørs.

»Det er dybt problematisk, at arbejderne ikke beskyttes med værnemidler i arbejdet med pesticider, og at de ikke oplyses om, hvilke stoffer, der er tale om. Produktet Counter må eksempelvis kun bruges af personale, der er særligt uddannet til det,« siger Erik Jørs.

Nytter ikke at klage

Arbejderne fortæller, at der ikke er megen hjælp at hente hos virksomheden.

»Nogle gange bliver jeg dårlig og svimmel, efter at jeg har sprøjtet med gift. Men på plantagens klinik fortæller de mig bare, at jeg kan gå på apoteket og købe nogle piller. Når jeg klager, sker der ingenting,« siger den kvindelige arbejder, Kesia, der har været i firmaet siden 2002 og er mor til to små børn.

Kesia fortæller, at hun arbejder iført sandaler og uden maske og handsker.

Samuel bor i et lille værelse på mindre end fem kvadratmeter sammen med sin kone. Der er hul i loftet, og døren er en åbning ud til andre små værelser, der er bygget sammen til en lille passage. Samuel fortæller, at han arbejder fra klokken 6 om morgenen til klokken 11 om aftenen. På hans lønseddel står, at han får udbetalt 26.800 franc (305 kroner) om måneden.

Bananarbejderen har selv investeret i et par gummistøvler, som hænger uden for hans lille værelse. Ud over faren for at komme i berøring med sprøjtegift blev fødderne nemlig ødelagt af bambuspløkker, der bruges til at binde bananplanterne op med, og det er svært at trække de lange kabler med tunge bananklaser i bare fødder uden at glide i mudderet, fortæller Samuel.

»Når jeg bad om støvler eller anden beskyttelse, svarede mellemlederne bare, at jeg måtte købe mig et par støvler. Det gør de også selv,« siger Samuel.

Hans kollega, Nicolas, overvejer at sige op på grund af forholdene, som han kalder »frygtelige«.

»Jeg arbejdede tidligere på en anden plantage. Der fik vi i det mindste 10 minutter til at komme væk, før flyene begyndte at sprøjte,« fortæller Nicolas.

Bananproduktionen i Cameroun blev liberaliseret i 1989, hvor en række koncerner fra landets tidligere kolonimagt, Frankrig, overtog branchen. I 2003 gik A.P. Møller-Mærsk ind som partner i SPM, primært for at styrke sin adgang til transport af bananer fra Cameroun. Det sker hovedsageligt fra havnen i Douala, der opereres af Mærsk i samarbejde med den franske koncern Bolloré.

Plantagen leverer bananer til selskabet Dole. Arbejdsforholdene er tidligere blevet kritiseret i pressen, blandt andet i den franske avis Le Monde.

Kan skade fødevarer

De fleste arbejdere bor i den fattige landsby Mbanga, der ligger op ad plantagen. Her tørrer indbyggerne majs, kasavarødder, kokos og andre fødevarer i solen. Det er ifølge organisationen Acat en anden grund til, at sprøjteflyene er et problem, idet giften rammer fødevarerne.

Det kan være skadeligt, ifølge afdelingslæge Erik Jørs.

»Pesticider sprøjtet fra fly rammer også området omkring markerne, og hvis der ligger fødevarer til tørre, vil de også blive ramt. Det betyder, at de lokale kommer til at indtage sprøjtegiftene gennem maden, og det er skadeligt, ikke mindst for børn og gravide,« fortæller Erik Jørs.

Det er ikke forbudt at sprøjte pesticider fra fly, men metoden kritiseres af en lang række organisationer.

Lederne på plantagen lægger heller ikke fingrene imellem, når talen falder på arbejdsmiljøet.

»Sikkerhed og miljø er et helvede på plantagen. Der burde investeres langt mere i arbejdsmiljøet,« fortæller supervisoren Jean.

»Kun når der er gæster, farer folk rundt for at give os sikkerhedsudstyr på.«

Af hensyn til deres sikkerhed optræder de ansatte på plantagen ikke under deres rigtige navne. Information er bekendt med deres identitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu