Læsetid: 2 min.

Valgsejr er et nederlag for Merkel

Angela Merkel endte med at få valgt sin kandidat, Christian Wulff, til ny præsident, men først efter en tredje valgrunde, og efter at der var sået alvorlig tvivl om, hvorvidt Merkel overhovedet kan stole på medlemmerne af sin egen koalition
Den tyske kansler, Angela Merkel, kunne i går ånde lettet ud, efter at en katastrofal situation blev afværget: Hendes kandidat til præsidentposten, Christian Wulff, blev valgt. Men valget efterlader den tyske kansler stærkt svækket.

Den tyske kansler, Angela Merkel, kunne i går ånde lettet ud, efter at en katastrofal situation blev afværget: Hendes kandidat til præsidentposten, Christian Wulff, blev valgt. Men valget efterlader den tyske kansler stærkt svækket.

Johannes Eisele

1. juli 2010

BERLIN - Det skule have været en parlamentarisk bagatel, men valget af en ny tysk præsident endte med at blive et drama, der har sendt Merkels i forvejen vakkelvorne koalition på randen af knockout. Men Merkels kandidat, Christian Wulff, blev reddet på målstregen af det venstreorienterede oppositionsparti Die Linke i en langstrakt og dramatisk proces, der ind imellem nærmest tog karakter af en slags live sportsopdatering med minut-for-minut opdateringer i tyske medier.

Den dramatiske proces efterlader på trods af sejren indtrykket af en tysk regering, som ikke kan være sikker på sit eget flertal. Flere medlemmer af både CDU og FDP var indtil det sidste tilbøjelige til at pege på oppositionens kandidat, Joachim Gauck, der som tidligere borgerrettighedsforkæmper nyder bred anseelse i befolkningen og har modtaget massive mediedækning under sin valgkamp.

'Uansvarligt!'

Hele tre valgrunder måtte der til, før Merkels kandidat Christian Wulff lettet kunne kalde sig for forbundsrepublikkens overhoved med 625 stemmer mod 494. Og det blev med passiv hjælp fra socialisterne i Die Linke, hvis modvilje mod SPDs og De Grønnes kandidat i sidste ende overtrumfede ønsket om at stikke en kæp i hjulet på de siddende regering.

Gauck blev opstillet af oppositionspartierne SPD og De Grønne, men hans støtte til den tyske militære tilstedeværelse i Afghanistan, de omstridte arbejdsmarkeds-reformer Hartz IV, såvel som hans »ensidige frihedsbegreb« viste sig dermed at være uspiselig for partiet, der udspringer af det tidligere østtyske socialistparti. Netop Gaucks fortid som systemkritiker i det tidligere Østtyskland har dermed paradoksalt nok været en af hindringerne for hans valg.

Allerede under optakten til præsidentvalget har Die Linke lagt mere vægt på deres rolle som protestparti end på deres ønske om at svække Merkel. Die Linke har forholdt sig køligt afvisende til Gauck. Både de Grønne og SPD kritiserer Die Linke for at være uegnede som politiske samarbejdspartnere på forbundsniveau, og da partiet bekendtgjorde, at de ikke ville støtte Gauck kom det til åbne skænderierer for snurrende kameraer mellem Linke-topmanden Gregor Gysi og den grønne politiker Werner Schulz, mens De Grønnes tilforordnede Katja Dörner skrev på Twitter:

»Hjælper Die Linke nu virkelig Wulff til magten - jeg kan næppe tro det! Uansvarligt!«

SPDs generalsekretær Hubertus Heil var da også skuffet, da han skulle kommentere på nyheden i et tv-interview:

»Ved dagens ende er diskussion unødvendig. Die Linke havde en chance for at skrive historie, men holdt fast i fortiden,« konstaterede han.

Svækket Merkel

Men selvom Merkels kandidat er blevet valgt, er kanslerens trængsler nu taget til i styrke.

Valget endte med at blive en afstemning om regeringens fremtid, og resultatet var langt fra overbevisende. Med nomineringen af Gauck har oppositionen haft held til at udstille den faldende opbakning til Merkels lederskab og den interne splittelse i de to regeringspartier.

På valgdagen forblev flertallet for Wulff således i sidste ende intakt, da enkelte borgerligt udpegede medlemmer af forbundssamlingen fulgte partidisciplinen i stedet for - som frygtet af Merkel og hendes tilhængere - at stemme på oppositionens kandidat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu