Læsetid: 3 min.

Berlin vil kæmpe for en flodbred til folket

Borgergrupper, politiske aktivister og børnefamilier kæmper imod investorer, der står i kø for at få lov til at bebygge de attraktive adresser langs floden Spree. Der er tale om en demokratisk udfordring, siger demonstrationsdeltager
Byggeriet presser sig ind mod floden Sprees bredder i Berlin, som ellers i vid udstrækning har været holdt mirakuløst fri for byggeri til glæde for byens beboere. Men berlinerne gør modstand mod byggeplanerne.

Byggeriet presser sig ind mod floden Sprees bredder i Berlin, som ellers i vid udstrækning har været holdt mirakuløst fri for byggeri til glæde for byens beboere. Men berlinerne gør modstand mod byggeplanerne.

DAVID GANNON

14. juli 2010

BERLIN - Det er usædvanligt varmt denne lørdag i Berlin. På Oranienplatz i bydelen Kreuzberg bevæger ophedede demonstrationsgæster sig langsomt ud fra den sparsomme skygge under lindetræerne og slutter sig til optoget, som ledes af en lastvogn med et dunkende lydanlæg. I Berlin er der nærmest demonstration hver anden dag. Men i dag gælder det byens fremtid.

»Red din by«, lyder demonstrationens officielle parole, der i dag forener børneforældre fra den kreative klasse, anti-fascister, turister, langhårede 68'ere og de obligatoriske festaber, som er kommet for at danse til de dunkende beats, der strømmer ud fra ladvognens høj-talere. Demonstrationen i Kreuzberg er en del af en såkaldt stjernemarch, der udgår fra seks forskellige punkter i Berlin og mødes ved Spree-floden. Demonstranterne protesterer mod stigende huslejer, svindende frirum og især mod den manglende medbestemmelse i planlægningen af de ubebyggede bredder langs floden Spree, der løber tværs gennem den tyske hovedstad.

Fuck Megaspree

En af dem er 25-årige Phillip O., der i dagens anledning vifter med et papskilt formet som en knytnæve med udstrakt langemand. Hen over knytnæven har han malet slagordene »Fuck Mega-spree«, som er samlebetegnelsen for byggeplanerne ved flodbredden.

Over for Information uddyber Phillip:

»I sidste ende handler det om, hvorvidt byen tilhører de mennesker, der bor i den, eller om den skal betragtes som et investeringsobjekt. Vores holdning er, at byen er til, for at man kan leve i den. Det, der gør Berlin til noget særligt, er de lave huslejer, og at byen ikke er så gennemkommercialiseret som byer som Paris og London,« siger den unge mand, mens han adspredt hilser på forbipasserende meddemonstranter.

Bagerst i demonstrationsoptoget går Timo på 16 år sammen med sine venner fra den uofficielle anti-fascistiske gruppe Inglorious Basterds Berlin. Sammen går de til demoer i Berlin for at tvinge offentlighedens øjne op for både lokale og globale uretfærdigheder.

»Vi er her på grund af Media Spree. Et et par måneder gammelt projekt, som handler om at bebygge Spree-flodbredden, så rige mennesker kan bygge boliger af økonomiske grunde«, siger 16-årige Timo, der bærer sort kasket, sort t-shirt og en rød bandana om halsen.

»Det synes vi er forkert, fordi Spree-flodbredden er et sted, hvor man kan gå hen for at slappe af, familier går derhen, og der er mange forskellige steder, forladte fabrikker, klubber og alternative fritidsmuligheder. Derfor vil vi ikke have, at det bliver bebygget.«

Demokratisk udfordring

Lange bredstrækninger ved floden Spree, der i sin tid adskilte den østtyske bydel Friedrichshain fra vesttyske Kreuzberg, har i årene efter murens fald mod alle odds holdt stand mod udviklingen og har på trods af sin centrale placering i byen ligget brak som en del af det tidligere ingenmandsland. Dermed har Berlin været en helt uhørt europæisk undtagelse blandt europæiske storbyer, hvor skinnende højhuse og kontorbygninger af glas og stål for længst har holdt deres indtog langs kanaler og havneanlæg. Kalvebod Brygge og Københavns Sydhavn er indlysende eksempler på en udvikling, som har fundet sted uden den store folkelige modstand. Men i Berlin er udviklingen en torn i øjet på i særlig grad den del af byens yngre befolkning, som holder til i bydele såsom Friedrichshain og Kreuzberg med billige lejeboliger og tilgængelige friluftsarealer. Eksempelvis har den enorme multihal 02World i Kreuzbergs østligste del været genstand for hård kritik fra modstandere af gentrificeringen.

Men nytter det noget at demonstrere mod en udvikling, som har vist sig at være uafvendelig i andre storbyer?

»Jeg tror, det er vanskeligt at bremse udviklingen alene med demoer, men jeg er kommet alligevel«, siger Philip O. og holder en eftertænksom pause. »Jeg tror dog, at begæringer om folkeafstemninger er det mest effektive.«

Fra tid til anden afbrydes den højlydte techno-musik, og forskellige talere kræver mere og direkte med- bestemmelse til de lokale beboere.

»Gentrificering er en demokratisk udfordring i vores tid. Borgerrettigheder må balanceres i forhold til kapitalismen, der ikke er dårlig i sig selv. Men den bør ikke gribe ind i forhold, hvor den ikke har noget at gøre,« siger Philip, inden han spankulerer videre mod demonstrationens endemål ved Spree-floden, hvor de svedende demonstranter endelig kan lade sig nedkøle i et nærliggende springvand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu