Baggrund
Læsetid: 4 min.

Boykot på dybt vand

Pop- og rockstjerner samt hundredetusinder af amerikanske forbrugere skifter benzinmærke i protest mod BP's olieudslip i Den Mexicanske Golf. Måske de skulle udvide boykotten lidt
Udland
2. juli 2010

Lady Gaga gør det. Backstreet Boys gør det. Heavy metal-grupperne Megadeth og KoRn gør det. Antagelig gør 800.000 medlemmer af Facebook-grupen Boycott BP det: Nægter at købe selskabets benzin, når de skal tanke deres biler eller turbusser til turnéerne.

Det er den indflydelsesrige amerikanske forbrugerorganisation Public Citizen, der har søsat boykotten, planlagt til at vare mindst tre måneder som en slags civil ulydighed mod BP, der nu har sendt råolie ud i Den Mexicanske Golf i 71 dage.

»BP er i desperat grad bekymret for sit image i offentligheden,« siger Robert Weismann, formand for Public Citizen. »En boykot vil sende et budskab til BP om, at dets sjuskede tilsyn med dette projekt samt dets historie med overtrædelser af miljø- og arbejdsmiljøregler er utilgivelig.«

Fra nogle tankstationer meldes om 10-40 pct. fald i salget af BP-benzin, og budskabet vil sikkert blive registreret på rette sted. Men boykotten i sig selv er en ret diskutabel aktion. Ikke blot fordi en stor del af de benzinstationer, der sælger BP-benzin og rammes af aktionen, ejes af selvstændigt næringsdrivende, der er uden skyld i katastrofen. Og heller ikke blot fordi BP sælger sin olie mange andre steder end ved tanke med BP-logoet. F.eks. til supermarkeders tankstationer, til fly, færger og kraftværker.

Nej, boykot-aktionen er diskutabel, fordi den næppe kan dæmme op for det problem, olieudvindingen på dybt vand udgør. Det handler om meget mere end BP.

Fortsat på dybt vand

Distriktsdommer Martin Feldman kendte forleden præsident Obamas seks måneders moratorium for offshore-boringer ugyldigt. Feldman kaldte moratortiet ude af proportion, fordi det rammer mange andre selskaber end BP:

»Hvis visse dele af boreudstyret har fejl, er det så rationelt at sige, at alle har det? Udgør alle fly en fare, fordi ét gjorde det? Gør alle olietankere som Exxon Valdez det? Alle tog? Alle miner?«

Dommer Feldman - selv under anklage for inhabilitet, fordi han har aktier i en stribe offshore-selskaber - har afvist at lade sin kendelse hvile, indtil den appelsag, som Det Hvide Hus har bebudet, er håndteret af appeldomstolen i New Orleans. Såvel BP som andre olieselskaber - Shell, Chevron, Petrobras m.fl. - kan derfor formentlig snart genoptage deres efterforskningsboringer i Golfen. I alt 33 borerigge, som blev bremset af Obamas moratorium, kan gå i gang. Muligvis vil selskaberne af praktiske eller pr-mæssige grunde vente til efter appelsagen, der indledes 8. juli, men intet tyder på, at appetitten på at søge mere olie på dybt vand er forsvundet. Shells øverste chef Peter Voser sagde forleden, at olieindustrien vil fortsætte med at søge olie på nye offshore-lokaliteter, trods den øgede risiko.

»Med befolkningsvæksten og væksten i udviklingslandenes energibehov er vi nødt til at udvikle disse ressourcer på dybt vand. Min forventning er, at vi fortsætter med det,« sagde Peter Voser.

Også Det Internationale Energiagentur advarer mod at dæmpe aktiviteterne til havs: »Hvis udviklingen af nye offshore-projekter i USA forsinkes et-to år, vil konsekvensen (for produktionen) blive 1-300.000 tønder olie pr. dag,« sagde dets chef Nobuo Tanaka for nylig. »Og hvis andre lande som Angola, Brasilien og (landene omkring) Nordsøen sætter ny offshore-udvikling i stå, og der også kommer et-to års forsinkelse, kan det koste den globale olieproduktion 8-900.000 tønder pr. dag i 2015.«

Der er da heller ingen tegn på, at selskaberne eller myndighederne bremser op. Den britiske regering gav i denne uge grønt lys til det amerikanske olieselskab Apache til at udvikle et nyt oliefelt på lavere vand i Nordsøen, og for to uger siden sagde Grønlands Hjemmestyre ja til at lade Cairn Energy indlede prøveboringer på 3-500 meters dybde i Diskobugten.

BP selv håber at få grønt lys af den amerikanske regering til i år at starte nye produktionsboringer ud for Alaskas kyst, og man regner med at få grønt lys af Libyens regering til boringer på dybt vand i Middelhavet. Et strategipapir udarbejdet af BP's ledelse i marts - måneden for ulykken i Golfen - opregner bl.a. otte felter i Den Mexicanske Golf, som man i år eller næste år skal beslutte, om man vil bringe i produktion. Tilsvarende forbereder man en række projekter på dybt vand ud for Angolas kyst.

Strategipapiret nævner olieudvinding på dybt vand som nr. ét af tre vækstområder for selskabet, og det fremgår, at BP i dag er olieselskabet med størst produktion på dybt vand, med Shell og Exxon som nr. to og tre.

Boykot din bil

Summa summarum: Der er et enormt pres for at fortsætte og ekspandere olieudvindingen til havs og ikke mindst på store vanddybder. Et pres fra BP, men også fra andre selskaber, fra IEA og fra myndigheder i de lande, hvor olien findes. Med sit aktuelle forbrugsmønster mangler verden simpelthen olie, og ny olie kan kun findes ved at søge på stadig mere utilgængelige lokaliteter med stadig større miljørisici.

Derfor er BP-boykotten, endskønt forståelig, for snæver i sit sigte. Hvad hjælper det, at Lady Gaga ikke køber benzin hos BP, hvis hun i stedet køber det hos et andet olieselskab? Presset på miljøet - havet, klimaet - er det samme. Derfor er det, som Time-kommentatoren Stephen Gandel skriver:

»Når det kommer til stykket, handler BP-boykot-debatten om, hvorvidt du er indstillet på at boykotte din bil eller ej. Det er noget, amerikanerne aldrig har været villige til.«

Information følger løbende oliekatastrofen i denne klumme

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

»Når det kommer til stykket, handler BP-boykot-debatten om, hvorvidt du er indstillet på at boykotte din bil eller ej. Det er noget, amerikanerne aldrig har været villige til.«

Jep, og tilsvarende kan siges om forbrugere over hele verden, hvis ikke om deres bil så om andre forbrugsgoder - for eksempel charterflyet, for nu at nævne noget meget aktuelt.

Der hentes olie op af jorden. Selvfølgelig skal man stille krav til måden, hvordan dette sker. Hvis det nu er nødvendigt, så skal dette gøres så miljømæssigt sikkert som muligt. Det gælder også for BP, men BP er underlagt den samme strukturelle (økonomiske) tvang, som tvinger alle selskaber til at hente så meget olie op af jorden, som muligt, og helst så hurtigt og så billigt som muligt.

Derfor er det lidt ærgeligt, at disse velmende mennesker ikke overvejer, hvilken rolle de selv spiller inden for rammerne af de omtalte strukturelle og økonomiske tvangsmekanismer. Det kunne nemlig lede til, at de måtte boykjotte sig selv.

Godt set JSN.

Jesper Wendt

"Lady Gaga gør det. Backstreet Boys gør det. Heavy metal-grupperne Megadeth og KoRn gør det. Antagelig gør 800.000 medlemmer af Facebook-grupen Boycott BP det: Nægter at købe selskabets benzin, når de skal tanke deres biler eller turbusser til turnéerne."

Mediestunt, intet andet.

Sjovt nok kan man aldrig vide hvem der har leveret benzinen på en tankstation. Men, det er oftest dem der har et raffinaderi tættest på..

Mikael Juel Jakobsen

Det er sagt før, bliver sagt nu og helt sikkert atter igen :
Eneste alternativ til privat bilisme er offentligt serviceret transport, og da denne mange steder ikke er profitgivende, vil den aldrig blive en realitet.

Selv offentlig transport vil ikke kunne klare transportbehovet, for hvor meget vokser Jordens befolkning sådan ca. med hver eneste dag:

Er det 30 personer?
Er det 1.500 personer?
Er det 220.000 personer?