Læsetid: 2 min.

Byhaver kræver systemsammenbrud

Danmark var engang på forkant med udviklingen af byhaver, men engagementet forsvandt, da velstanden steg. Erfaringer fra andre lande viser, at udviklingen ofte er betinget af politisk eller økonomisk krise
Det er kriser, der sætter gang i udviklingen af byhaver. Handelsblokaden og Sovjetunionens sammenbrud påvirkede udviklingen af byhaver i Cuba i en sådan grad, at 50 procent af landets fødevarer dyrkes i byerne.

Det er kriser, der sætter gang i udviklingen af byhaver. Handelsblokaden og Sovjetunionens sammenbrud påvirkede udviklingen af byhaver i Cuba i en sådan grad, at 50 procent af landets fødevarer dyrkes i byerne.

Mark Edwards

15. juli 2010

Urbane haver vinder frem i storbyer over hele kloden. Som alternativ til det etablerede fødevaresystem og med en klar miljømæssig gevinst er det blevet populært selv at dyrke sine grøntsager i baggårde og på tomme byggegrunde.

Men i Danmark er udviklingen gået i stå. Efter at specielt Vesterbro var foran i udviklingen op gennem 90'erne, blev den statslige pengekasse smækket i, den politiske interesse forsvandt, og det lokale engagement døde ud:

»Da mellemklassen rykkede ind på Vesterbro og skubbede de studerende og underklassen ud, så forsvandt engagementet. De nye gad ikke være med til at dyrke grøntsager, men ville hellere bare købe økologisk mad i Brugsen,« siger Tony Andersen, der er arkitekt og permakulturdesigner.

Tony Andersen stod bag et studie for kommunen i starten af 90'erne, der viste, at 10-12 procent af de basale fødevarer i en karré i Skydebanegade kunne dyrkes i gården og i drivhuse på tagene. Dyrkningen af grøntsager i gårdene skulle så suppleres gennem partnerskaber med gårde lidt uden for byen, der som bytte for beboernes arbejdskraft skulle levere de resterende basisvarer og gøre området fuldstændigt selvforsynende.

»Det fejlede af den simple grund, at politikerne ikke gad lytte,« siger Tony Andersen.

Og da det lokale engagement samtidig forsvandt, stagnerede udviklingen af byhaver, så der nu ikke er meget mere end nogle få på Vesterbro og Ørestaden tilbage i København.

»Enten skal det stimuleres kraftigt fra myndighedernes side, eller også skal der et politisk, økonomisk eller forsyningsmæssigt sammenbrud til, før det for alvor kan blomstre op,« siger han og tilføjer:

»Folk begynder først selv at dyrke, når de er på røven,« siger han.«

Fremtidens krav

Det var da også netop kriser, der satte gang i udviklingen af byhaver i andre storbyer. I Cuba stimulerede amerikanernes handelsblokade og Sovjetunionens sammenbrud udviklingen af byhaver i en sådan grad, at 50 procent af landets fødevarer nu dyrkes inden for byens grænser.

I England var motoren Thatchers omfattende sociale nedskæringer, og i Detroit i USA har industriens sammenbrud givet rum for udnyttelse af byens areal til dyrkning af fødevarer.

Ifølge leder af Byhave Netværket og permakultur-landskabsdesigner Marijke Zwaan bør politikerne prioritere området nu, så vi kan nå at omstille os til en fremtid, hvor byhaverne ligesom i Cuba meget nemt kan blive en tvingende nødvendighed.

»Efterspørgslen efter olie og gas stiger eksplosivt, mens vi ikke længere gør nye fund. Der går ikke mere end 20 år, før vi kommer til at mangle olie,« siger hun og understreger:

»Derfor bliver det nødvendigt at se på, hvordan vi kan indrette byen til en situation, hvor det ikke længere er muligt at transportere grøntsager særligt langt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nic Pedersen

»Det fejlede af den simple grund, at politikerne ikke gad lytte,« siger Tony Andersen"

Mage til ævl!
Hvis folk ikke gider lægge kartofler og så karse, er det sgu deres egen skyld og ingen andres!

Men OK, i tilfælde af systemsammenbrud skal de nok lære det. Det kan bare blive en mager vinter!