Nyhed
Læsetid: 5 min.

Bytte, bytte, købmand

USA og Rusland byttede spioner i går i den største udveksling siden 1980'erne. Imens vejede eksperterne for og imod - og alle andre fik et kig tilbage til den ikke så fjerne koldkrigstid
Udland
10. juli 2010
USA og Rusland byttede spioner i går i den største udveksling siden 1980'erne. Imens vejede eksperterne for og imod - og alle andre fik et kig tilbage til den ikke så fjerne koldkrigstid

En øde landingsbane i Wien. Et regeringsfly fra Moskva side om side med en privatchartret jet fra New Yorks LaGuardia lufthavn. Og en nøje koreograferet byttehandel. Set-uppet vakte minder om Den Kolde Krig, men årstallet var 2010.

I går nåede de seneste ugers spionaffære en foreløbig afslutning, da USA og Rusland byttede fanger: 10 nyligt anholdte fra USA for fire andre, der har siddet fængslet i Rusland, dømt eller mistænkt for spionage til fordel for USA og Storbritannien.

De 10, som amerikanerne sendte af sted, blev anholdt for knap to uger siden og anklaget for at have fungeret som såkaldte deep cover-agenter, der er i livslang tjeneste og bruger 10-15-20 år på at etablere sig i det andet land for at fremstå helt almindelige.

Det er stadig uklart, hvad de fik ud af deres arbejde - hvis noget overhovedet. De fleste af dem levede traditionelle familieliv i forstæder til New York, Boston og Washington, og deres opgaver gik blandt andet ud på at overvåge amerikansk udenrigspolitik og skaffe sig kontakter i regeringen og politiske cirkler. Vurderingen lyder, at de primært var tiltænkt en rolle som støtte-netværk for andre spioner, eller ved rekruttering af nye. Og detaljerne om deres aktiviteter - usynligt blæk, penge nedgravet på en mark og taskebytte på togstationer - lyder mere amatøristisk end topprofessionelt.

Fire spioner

De fire, som Rusland byttede med, lugter derimod mere af uforfalsket spion. Tre har en fortid i KGB. En er dømt for at have fungeret som dobbeltagent, mens en anden har erklæret sig skyldig i at udlevere følsomme oplysninger til det britiske MI6. En tredje er aldrig dømt, men blev fyret fra KGB på grund af mistanke. Den fjerde, en våben- og atomforsker fra en russisk tænketank, synes ikke at have været i statens tjeneste. Han har imidlertid tilbragt 11 år i fængsel for at have leveret følsomme oplysninger til CIA via et britisk skyggeselskab, men nægter sig skyldig og hævder, at han ikke havde adgang til nogen hemmeligheder.

Her er deres historier:

Alexander Saporoskij begyndte en lovende spionkarriere i 1975 og havde titel af oberst, men blev pludseligt pensioneret i 1997. Året efter dukkede han op i Washington med hustru og to sønner og kaldte sig ifølge Washington Post for »immigrant«. Han købte hus og slog sig ned med familien i staten Maryland og åbnede, hvad han selv kaldte et internationalt konsulentfirma, men i Rusland skrev flere medier, at han var en afhoppet spion, der nu høstede fortjenesten. Fire år senere, i 2001, lod han sig lokke til Moskva i den tro, at han skulle til KGB-genforeningsmøde, men blev anholdt og idømt 18 års fængsel.

Også Sergej Skripal havde en solid karriere, obersttitel og pensionering bag sig, da han i 2004 blev anklaget for spionage for MI6. De russiske efterretningstjenester mente, at Skripal havde tjent mindst 100.000 dollar på at sælge oplysninger om russiske agenter og indsat pengene på en konto i en spansk bank. Ifølge den russiske avis Izvestia havde han videregivet oplysninger om flere end 20 agenter i Europa, deres dækidentiteter, mødesteder og kodeord. Skripal blev idømt 13 år, angiveligt nedsat fra 15 år fordi han samarbejdede, tilstod og var ved dårligt helbred.

Gennady Vasilenko opererede som russisk agent i USA, men blev i 1988 anholdt i Havana i Cuba og hentet hjem til Moskva. KGB havde mistanke om, at Vasilenko var blevet for gode venner med den amerikanske CIA-agent Jack Platt. Angiveligt havde ingen af de to held til at rekruttere den anden, men de blev venner i stedet. Vasilenko sad fængslet og afhørt, og efter seks måneder blev han løsladt og fyret. Han åbnede siden virksomhed med netop Jack Platt, med hvem han har drevet et sikkerhedsfirma i Rusland og USA. For fem år siden blev han arresteret igen, denne gang for illegal våbenbesiddelse, og i 2006 idømt tre års fængsel, men det er uklart, hvorvidt der er tale om samme Vasilenko.

Og endelig er der så Igor Sutjagin, forskeren, der blev anholdt i 1999 og nægter sig skyldig. Han har ifølge avisen Financial Times protesteret mod byttehandlen, fordi han fortsat ikke mener at have haft noget at gøre med spionage.

Amnesty og andre organisationer har kaldt ham politisk fange, men ifølge magasinet The Economist var han uden at vide det hyret som forsker i et spionprojekt - og blev derefter ladt i stikken, da russerne fik færten af projektet.

Blødsøden USA?

Anonyme kilder sagde i går til New York Times og Wall Street Journal, at byttehandlen blev forhandlet på plads mellem CIA's leder, Leon Panetta, og hans russiske modpart, Mikhail Fradkov. Amerikanerne besluttede, at »vi kunne handle disse agenter - som faktisk ikke kunne fortælle os noget, vi ikke vidste i forvejen - for mennesker som aldrig havde opgivet kampen for deres frihed i Rusland.«

En anden tilføjede, at de 10 nyligt anholdte »aldrig skaffede sig adgang til vores regering. Vi kendte i bund og grund deres manuskript, og da de blev afsløret, var de pr. definition ubrugelige som spioner.«

Men The Economist spurgte, ligesom iagttagere på tv og adskillige republikanske Obama-kritikere, om USA er blevet for blød i sin linje over for Rusland. Går Obama for meget efter russisk støtte til spørgsmål som Iran, Afghanistan og nedrustning? Magasinet nævnte f.eks. flere andre topspioner, som Rusland kunne have løsladt, men som angiveligt enten ikke ville eller fik lov at rejse.

Byttehandlen i Wien var den største spionudveksling siden 1986. Og selvom set-uppet var som taget ud af en koldkrigskrimi, så var der også forskel, noterede flere iagttagere i går. Washington Post bemærkede, at handlen fandt sted lynhurtigt - uden månedlange forberedelser eller den hidsige propagandakrig, som tidligere var obligatorisk. Tværtimod har begge parter understreget, at deres relationer er i bedring. I USA er spionsagen blevet dækket mere for sin tabloid-værdi end for de sikkerhedspolitiske aspekter. Og i Rusland sagde 52 pct. i en meningsmåling forleden, at hele sagen formentlig var opfundet af CIA i et forsøg på at afspore de nye varmere relationer mellem præsident Obama og præsident Medvedev.

Også Financial Times bemærkede forskellen: Engang tog det måneder, før nyheden om de tophemmelige udvekslinger slap ud. I går blev den annonceret af en af de løsladtes advokat på Twitter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her