Interview
Læsetid: 5 min.

EU tøver sin gennemslagskraft ihjel

Anders Fogh Rasmussen kritiserer EU for at behandle Tyrkiet 'uretfærdigt'. Det gør han måske ret i: EU's fodslæben i udvidelses-processen truer unionens indflydelse både i Tyrkiet og i vores øvrige nabolag, mener Tyrkiet- og Balkan-eksperten Heather Grabbe
Udland
14. juli 2010

Det vakte opsigt her til lands, da Anders Fogh Rasmussen forleden tog konsekvensen af sin titel som NATO-generalsekretær og gjorde sig til fortaler for det NATO-land, der nær havde kostet ham udnævnelsen.

EU behandler Tyrkiet »urimeligt« og bør snarest sende »et klart signal om, at Tyrkiet hører hjemme i den vestlige kreds,« sagde han til Politiken. Fogh talte om »pragmatiske skridt«, som f.eks at give tyrkerne medbestemmelse over den EU-styrke i Bosnien-Hercegovina, de er med til at bemande. Han talte ikke om de forhandlinger om Tyrkiets optagelse i EU, som har stået på siden 2005 - det ville han skam ikke blande sig i. Men det kunne han måske med fordel have gjort.

Ifølge Tyrkiet- og Balkan-eksperten Heather Grabbe er EU godt i gang med at underminere troværdigheden af sin »mest succesfulde udenrigspolitik nogensinde«, og det kan svække unionens indflydelse alvorligt ikke bare i Tyrkiet, men i hele Europas sydøstlige hjørne og videre ud i Mellemøsten og Kaukasus.

»EU har haft mere indflydelse gennem udvidelsespolitikken end gennem noget som helst andet. EU har omdannet sine nabolande til levende demokratier, som er meget integrerede med EU - og det er hele princippet bag udvidelsen af EU: Vi får andre lande til ligne os selv mere, vi forsøger ikke at dominere dem politisk, militært eller økonomisk. Men hvis EU ikke på en troværdig måde kan stille medlemskab i udsigt efter konsistente kriterier, mister unionen indflydelse på områder, som er enormt vigtige for unionens fremtidige sikkerhed og velstand,« siger Heather Grabbe.

Stor indflydelse

I Tyrkiet undermineres udvidelsesprocessens troværdighed, hver gang en europæisk toppolitiker taler imod at indlemme Tyrkiet i unionen, siger hun - også selvom EU enstemmigt har vedtaget at fortsætte forhandlingerne, hver gang spørgsmålet har været til debat.

»Det har enorm indflydelse på EU's gennemslagskraft. EU kan og bør fremme ytringsfrihed, minoritetsrettigheder, menneskerettigheder og uafhængighed og reformer inden for retssystemet - og på de områder har EU haft en enorm indflydelse i Tyrkiet. Se bare, hvordan brugen af tortur på politistationer er reduceret, eller på de kulturelle rettigheder, kurderne har opnået. Hvis modstanderne af den slags EU-promoverede reformer kan sige, 'hvorfor skal vi dog gøre det her, når de alligevel ikke vil lukke os ind', vil det være langt sværere for EU at agere løftestang for positive forandringer i landet.«

- Hvilke geopolitiske konsekvenser kan en sådan udvikling have?

»Ikke at have Tyrkiet på EU's side er virkelig en ulempe, når EU skal forhandle med Mellemøsten, f.eks. Iran, Irak og Syrien - og også i hele Sortehavsregionen, for eksempel når det gælder energiforsyningsspørgsmål. Hvis Tyrkiet går fra typisk at bakke op om EU's ønsker til en mere neutral praksis med at tage stilling fra sag til sag, vil det være meget ubehageligt for EU. Og hvis Tyrkiet bliver meget negativt stemt over for EU's ønsker, vil det være særdeles skadeligt for EU's udenrigspolitik.«

- Hvad er risikoen, hvis også andre potentielle medlems-lande mister troen på, at EU mener udvidelsesprocessen alvorligt?

»Så kan EU ikke fungere som løftestang for reformer, og man kan ikke sikre en fortsat reformproces på tværs af skiftende regeringer. Når et land er indtrådt i EU-indlemmelsesprocessen, styrer det typisk uden om ekstremisme. Partierne flytter sig mod midten, bakker op om tolerance, minoritetsrettigheder og menneskerettigheder - de værdier, som EU prøver at fremme. Men hvis et land føler sig langt fra EU, bliver det meget lettere for partierne at indtage ekstreme standpunkter og skubbe EU fra sig, og det bliver lettere for populister f.eks. at skyde skylden for den økonomiske krise på romaerne.«

Udvidelser dårligt solgt

- Kan man se eksempler på en sådan udvikling?

»Det er allerede tydeligt, at EU har svært ved at få bosniske politikere til at tage stilling til fordel for, at deres land fortsat skal være kun ét land. Og i Serbien har EU tidligere spillet en meget konstruktiv rolle med hensyn til at minimere ekstremismen, men nu er det lettere for partier som f.eks. Serbiens Progressive Parti at vinde stemmer ved en linje, der hedder 'vi går ind for EU, men det er så langt ude i fremtiden, at der ikke er nogen grund til at foretage de reformer, EU beder os om'.«

- Hvad kan være de længere-rækkende konsekvenser af at fastholde Balkan-landene i venteposition?

»Faren på Balkan er ikke væbnet konflikt, men stagnation. Vi har en enklave omringet af EU, hvor der er lav vækst, høj arbejdsløshed, frustrerede befolkninger og mennesker, som vender sig mod kriminalitet blot for at overleve. Det er hverken godt for EU, for EU's sikkerhed, for regeringsførelsen i regionen, eller for hele ideen om et integreret og fredeligt Europa. Jeg er altid forsigtig med at bruge frygt-argumenter, men dårlig regeringsførelse og manglende lov og orden på Balkan er ekstremt skadeligt for EU's sikkerhed. Det lader organiseret kriminalitet blomstre op, og samtidig får det folk til at stemme med fødderne - mange arbejder allerede i EU og sender penge hjem, men det gør ikke noget godt for deres hjemlande, så længe pengene ikke meningsfuldt kan investereres i andet end forbrug.«

- Du taler varmt for udvidel-se af EU - men man må vel se i øjnene, at mange EU-borgere føler sig utilpasse ved tanken om, at udvidelsen bare fortsætter og fortsætter?

»I høj grad, og det spørgsmål har den europæiske elite håndteret meget dårligt. De har ikke forklaret offentligheden, hvorfor udvidelse også er godt for dem, hvorfor det er en fordel at bringe flere mennesker ind i unionen: Det handler ikke om at dele kagen, men om at gøre den større. Udvidelserne i 2004 og 2007 har været en stor fordel for EU uden at have medført alle de problemer, der blev forudsagt. Dét er blevet meget dårligt forklaret, og samtidig er der meget ringe forståelse for EU's positive indflydelse i potentielle nye medlemslande. Ofte bliver det forstået som en gave, når EU giver et lands indbyggere lov til at rejse ind i EU uden visum, men faktisk er det en betingelse: EU har meget effektivt brugt sine betingelser til at forbedre grænsesikkerheden og til at gøre det sværere at forfalske rejsedokumenter, og det har gjort det sværere for kriminelle organisationer f.eks. at smugle mennesker over grænser.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Fogh Rasmussen ... har han ikke fået forbud mod at lege med tændstikker???

Robert Kroll

Fru Grabbe siger bl a " ..... og det spørgsmål har den europæiske elite håndteret meget dårligt."

Det irriterer mig en del, når begavede mennesker som bl a fru Grabbe arbejder med et politisk EU-univers, med en "førende elite" og (logisk set) en bred , ikke alt for kvik masse af almindelige mennesker, som skal "håndføres" til drikketruget.

Det kunne jo være, at den brede masse af vælgere i EU faktisk ønsker en anden udvikling end "eliten" (repræsenteret ved fru Grabbe) gør ? - og at den brede masse er ganske fornuftig ?

evert friberg

Også her er AFR kun talerør for USA, som jo længe har ønsket Tyrkiet som EU medlemsland.
Hvis han virkelig ønsker, at hele EU-projektet skal falde fra hinanden, så optag dog nye medlemslande med stor forskel i kultur, økonomisk udvikling, sprog og relgion i forhold til de gamle EU-lande. Jo større diversitet, jo mindre sammenhængskraft, mindre opbakning fra befolkningen, jo mere bureaukrati - og måske en presidentpost til Anders?

Evert,

ja det ville være en skam at optage et land der har været en del af den europæiske historie og kultur siden ca. 1200.

Det ville være en skam at optage verdenens 19ende-største økonomi med verdenens andenstørste økonomiske vækstrate (11,7%) i Q1 2010. Mens EU dårligt nok når 1% vækst i år.

Mht. sprog, alle EU-sprog er ligeberettigede og der er lige så langt fra Dansk til Irsk som der er til Tyrkisk. Ditto i kultur.

Tyrkiet hører hjemme i den vestlige kreds - et pragmatiske skridt - at give Tyrkiet bestemmelse over EU-styrken i Bosnien-Hercegovina...

Det er jo ikke en EU-udvidelse AFR sigter mod...

Henrik Andersen

Irsk er ikke et EU sprog, Irland besluttede sig som det eneste land til at spare disse udgifter. så de nøjes med at bruge Engelsk og derved har en stor årlig besparelse.
Med hensyn til Kulturforskelle så behøver vi ikke at rejse ret langt før vi finder dem, København til Sønderjylland skylle være nok.
Anders Fogh Lovede jo Tyrkiet at han ville argumentere for dem, det er bare en skam at han ikke var ligeså pligtopfyldende overfor de danske vælgere.
Hvad står EU for? og hvor ligger størstedelen af Tyrkiet?
Lad os da fare med lempe EU's udvidelsespolitik kan også gå for hurtigt, Lad os dog få de sidte nye medlemslande helt med før vi får flere nye lande, i mellemtiden lav nogle aftaler med lande som har ønsker om medlemskab, det gør jo ingen skade , men sparer på særaftalerne.