Læsetid: 4 min.

Fiaskoer i Afghanistan udråbes til succeser

Lækkede dokumenter fra Afghanistan giver ny indsigt i en række angreb med store civile tab. Det amerikanske militær beskyldes for dårlige undersøgelser af forløbene og for ikke at ville erkende, når bomber rammer forkert
Landsbyen Azizabad blev ramt af et luftangreb i august 2008. Først påstod det amerikanske forsvar, at Talebanlederen Mullah Sadiq, 25 Taleban-krigere og fem civile blev dræbt ved angrebet. I løbet af et par dage kom det frem, at der angiveligt var op mod 80 civile døde, og Mullah Sadiq er nu ifølge de lækkede dokumenter siden set andre steder i landet.

Landsbyen Azizabad blev ramt af et luftangreb i august 2008. Først påstod det amerikanske forsvar, at Talebanlederen Mullah Sadiq, 25 Taleban-krigere og fem civile blev dræbt ved angrebet. I løbet af et par dage kom det frem, at der angiveligt var op mod 80 civile døde, og Mullah Sadiq er nu ifølge de lækkede dokumenter siden set andre steder i landet.

Fraidoon Pooyaa

28. juli 2010

Kan man stole på de historier, militæret fortæller fra indsatsen i Afghanistan? Det er det, der for øjeblikket er på spil, efter 92.000 dokumenter og rapporter fra felten i Afghanistan er blevet lækket på internettet. I flere tilfælde viser rapporterne, at specielt det amerikanske militær er for hurtigt ude med at erklære en operation for succesfuld, selv om angrebene reelt ikke rammer sit mål og kræver store civile tab.

I august 2008 blev talebanlederen Mullah Sadiq ifølge det amerikanske forsvar dræbt ved et luftangreb sammen med »25 andre talebankrigere og fem civile«. I løbet af et par dage kom det dog frem på blandt andet videooptagelser, at der angiveligt var op mod 80 civile døde ved angrebet. Amerikanerne benægtede det først, men iværksatte alligevel en undersøgelse, der to måneder senere anerkendte omkring 30 civile drab.

Ifølge Rachel Reid, der efterforsker civile dødsfald for Human Rights Watch i Afghanistan, er det ikke efterfølgende blevet afklaret, om Mullah Sadiq rent faktisk var blandt de dræbte:

»De hævdede, at han blev dræbt, men jeg har fundet adskillige referencer til ham i de lækkede dokumenter fra efterfølgende rapporter, hvor han er set i det vestlige Afghanistan,« siger hun og konkluderer: »De ramte de forkerte, de brugte dårlige efterretninger, de dræbte op mod 80 civile og ingen bliver gjort ansvarlige for det. Det bliver ikke meget værre end det.«

En af grundene til, at amerikanerne ofte er hurtige til at erklære angreb for succeser skal findes i det pres, som Taleban sætter på koalitionsstyrkerne.

»Talebanerne er meget hurtige på propagandafronten, og det har givet militæret en tendens til at komme alt for hurtigt ud. Det er ødelæggende for familierne til de civile dræbte, der skal høre på benægtelserne,« siger Rachel Reid, der dog understreger, at koalitionen er blevet bedre til at iværksætte undersøgelser inden for de senere år.

Dræbt flere gange

I et andet tilfælde i august 2007 iværksatte amerikanske tropper 'Operation Jang Baz' i Helmand. Målet var to højtstående Taleban-kommandører, hvoraf den ene, Mullah Ikhlas, var mistænkt for at styre hele Talebans krigsmaskineri i de sydlige provinser.

Ifølge The Guardian viser de lækkede rapporter, at seks tonstunge bomber blev smidt ned over et møde, hvor de to kommandører angiveligt opholdt sig. Bomberne »ødelagde det primære mål« og dræbte 50 »Taleban-kommandører, sikkerhedsfolk og soldater«. Senere blev det opjusteret af general John Mulholland til at være »over 150 Taleban-soldater«.

Men den indledende succeshistorie blev ødelagt, da lokale kunne fortælle til Reuters, at op mod 300 civile var blevet dræbt. Senere gik det op for det amerikanske militær, at Mullah Ikhlas sandsynligvis ikke opholdt sig på stedet.

Mullah Ikhlas blev efterfølgende erklæret dræbt endnu engang i et luftangreb i december 2007, men senere kom der forlydender om, at han også var blevet taget til fange den 7. maj 2008 i Helmand.

Upræcise rapporteringer

En gennemgang, som Human Rights Watch har foretaget af flere af rapporterne, viser også en praksis, hvor helt indledende rapporteringer fra militærfolk på stedet bevæger sig hele vejen op i systemet.

I en sag fra maj i år i Nangahar blev ni afghanere dræbt under et natangreb. Ifølge lokale beboere og den afghanske regering var der tale om civile, men det amerikanske militær erklærede hurtigt dem alle for talebanere og hævdede, at Taleban-kommandør Mullah Shamsuddin var blandt de dræbte.

En opfattelse, der blev modsagt af de lokale, men som ikke fik amerikanerne til at ændre holdning.

En endnu ikke offentliggjort undersøgelse af angrebet, som den afghanske regering netop har foretaget, skulle konkludere, at der rent faktisk var tale om ni civile. I blandt dem en studerende ved navn Shamsurrahman, der rigtigt nok ligger tæt på Shamsuddin, men ifølge den afghanske undersøgelse slet ikke er talebaner.

»De lækkede rapporter viser flere steder, hvordan de indledende rapporter er upræcise. Det, som lavtrangerede militærfolk umiddelbart ser på slagmarken, bliver i flere tilfælde lig med den officielle fortælling. Et fejlskøn fra en sergent ved fronten kan have meget store konsekvenser for hvad, der kommer ud til offentligheden,« siger Rachel Reid.

Ikke bevidst

Ifølge major og chef for Institut for Militære Operationer ved Forsvarsakademiet, Karsten Marrup, er det svært at dobbeltchecke de indledende rapporter for, om de indeholder fejlvurderinger. Men hvis der viser sig at være alvorlige fejl, kan det ramme koalitionen hårdt.

»Det er klart, at det er et enormt problem, hvis man føler, at det som koalitionen siger, ikke er sandt. Det værste, koalitionen kan miste, er sin troværdighed. For det vil også skade tilliden mellem den afghanske regering og koalitionen,« siger han.

»Af samme årsag tror jeg heller ikke, at det er bevidst. For koalitionen ved godt, at de enkelte nationer er afhængige af, at der er politisk vilje og opbakning til at sende tropper afsted. Og den kan forsvinde, hvis troværdigheden ikke bevares«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

leif rasmussen

Jeg skammer mig over, at jeg intet kan gøre imod, at et flertal af vore folkevalgte politikere, slipper godt fra at begå så uhyrlige forbrydelser i Danmarks navn.

Giv os i det mindste et valg!

ja hvad har man ellers en generelt velvillig presse til?

hvad der kan undre er at folk som helhed antager at krig som sådan er blevet et civiliseret foretagende på det seneste. Med Abu Graib og diverse andre uhyrligheder i Irak og vietnamkrigen som man måske skal være gammel for at huske, hvor landsbyer blev napalmbombet osv., skal man godt nok være noget naiv for at antage at det hele går sødt og smukt til i Afghanistan. Og nu hvor man har sendt geologer derhen som led i demokratiseringsprocessen og fundet masser af råstoffer er der vel ikke grund til andet end at udrydde alle dem der ikke vil ha et godt job i minerne?

Abu Mumbutu Mondondo

Bob shyyyy for enten er du med os ellers er du mod os. Sige hver morgen mantret : der ikk noget at komme efter gerne på jydsk. "vi" er der nede for at bygge skoler men de føder for mange børn så mange børn og derfor er civil tab umuligt. Vi skal jo også kunne følge med i skole opbygning. Hvis "vi" ikk er dernede er de herop. "vi" de god naive blå øjet er dernede for deres brune øjene skyld. De er bare uciviliseret og utaknemlig. Hver morgen skal du gentag og du vil opdage

Mette Hansen

Mon ikke Fogh snart stikker halen mellem benene og får soldaterne ud i en hvis fart, før vi for alvir opdager, hvad soldaterne i virkeligheden har været med til??
Hans CV skulle jo nødigt blive plettet!

Hvilken stilling mon han stræber efter næste gang og hvad mon han så finder på for at få den??

Søren Blaabjerg

Mon ikke det på nuværende tidspunkt er på høje tid for alle ansvarlige at konstatere, at "koalitionens" krigsindsats i Afghanistan er et klassisk eksempel på en medicin, der har vist sig at være betydeligt værre end det onde, den angiveligt skulle bekæmpe (læs molbohistorien om storken!).

Beklageligvis er visse politikere, herunder p.t. desværre et flertal i det danske folketing utroligt tungt opfattende.

Robert Kroll

Danmark er et demokrati med folkevalgte politiker i Folketinget.

Man ken derfor ikke sige , at politikerne "har ansvaret" - i det danske demokrati ligger ansvaret ene og alene hos vælgerne , som suverænt bestemmer hvem, der skal i Folketinget.

Vælgerflertallet støtter engagementet i Afghanistan, og sålænge der er et vælgerflertal for dette engagement, så vil flertallet i Folketinget afspejle dette ( - det er demokratiets vilkår).

Personlig synes jeg de danske motiver for at være i Afghanistan er OK - vi har ikke planer om at ville udnytte afghanerne på nogen måde, men sigter ( måske meget naivt) mod at få skabt mere menneskeværdige forhold for bl a kvinderne og pigerne og få hævet levestandarden., så terrorismen dør ud.

Om vores naive ideer kommer til kort er vel lidt for tidligt at sige, men det er en meget svær opgave.

odd bjertnes

Indtil flere .. af 92000.

Det er sørme GODT GÅET indenfor fejl-pro-mille-center og -margener.

Hvad succeshistorien laver over notits-niveau, og i 'skandale'-opsætning, er faktisk mere kryptisk. ....

Skandalen er jo nok ret beset, at her kan almindelige danske kommunalforvaltninger overhovedet ikke være med.

Man må 'skammesigoveratværedansker' ... jae ...
men ærligt talt - jeg kender også een der arbejder ved kommunen, og de er ikke sådan, .... siger min ven ..;-)

Måske de heller ikke er det i Afghanistan og CIA. Er ligesom 'danskere' ???

Gorm Petersen

Vi må ikke glemme koblingen til WTC.

Pålidelige vidner skal have mærket lugten af gede-ekskrementer i sydtårnet i dagene op til 11-sept.

Den må komme fra afghanske bjergbønder, som uset har parkeret deres geder mens de analyserede tårnets konstruktion forud for angrebet.

De afsløringer der er kommet frem indtil videre i de lækkede rapporter, er i det store billede relative mindre ting.
Der er for tiden over 110000 contractors i Afghanistan ansat af USA, som er under mangelfuld kontrol og opsyn.
Allerede nu kører der sager hvor contractors angiveligt har bestukket sig til kontrakter eller forsøgt på det, så en nærmere undersøgelse af dem ville være på sin plads.
Der virker underligt på mig at ingen sætter spørgsmåltegn ved at der er flere privat ansatte end militært personel i Afghanistan.

kilde: http://www.fas.org/sgp/crs/natsec/R40764.pdf

Abu, det er en oplagt sag for pressen at undersøge de private firmaer der arbejder i Afghanistan.
Er for mig underligt at der ikke er nogen der vil tage det op da det er en oplagt sag for en kritisk presse.
Fx burde det have undret nogen at hovedleverandørene af brændstof til USA i både Afghanistan og Irak er firmaer der er relativt nye og hvis ledere er tidligere amerikanske officerer.

I forlængelse af hvad Lasse skrev, kan man læse Naomi Kleins "Chokdoktrinen". Mest relevant i denne sammenhæng er afsnittet om Irakkrigen.