Baggrund
Læsetid: 3 min.

Fire år til at vinde i Afghanistan

De vestlige ledere havde brug for en dato og støttede præsident Karzais mål om at overtage ansvaret for Afghanistan i 2014. Men i kulissen af gårsdagens konference i Kabul erkendte de fleste, at det næppe er realistisk
Eksperter tvivler på, at Præsidents Karzais mål om at overtage ansvaret for Afghanistan i 2014 er realistisk. For det er langt fra fredeligt i landet, hvor der har været et rekordhøjt tabstal i sommer blandt både NATO-styrker og afghanske civile.

Eksperter tvivler på, at Præsidents Karzais mål om at overtage ansvaret for Afghanistan i 2014 er realistisk. For det er langt fra fredeligt i landet, hvor der har været et rekordhøjt tabstal i sommer blandt både NATO-styrker og afghanske civile.

Ahmad Masood

Udland
21. juli 2010

NEW YORK - I sig selv var det et signal, at de kunne samles i Kabul - ministre og repræsentanter fra over 60 vestlige lande, som i går var til donorkonference i og om Afghanistan. Kun den danske udenrigsminister Lene Espersen måtte vende om på grund af raketangreb ved lufthavnen, mens et fly med FN's generalsekretær Ban ki-Moon og Sveriges udenrigsminister Carl Bildt blev omdirigeret til en landingsbane ved Bagram-basen, hvorfra de to nåede frem til mødet med helikopter.

I det, de talte om inde på mødet, var der et endnu mere opsigtsvækkende signal: Afghanistans præsident Karzai gentog sit erklærede mål om, at Afghanistans militær- og sikkerhedsstyrker kan overtage kontrollen med landet om fire år - i 2014. Og de vestlige ledere, heriblandt USA's udenrigsminister Hillary Clinton og NATOs generalsekretær Anders Fogh-Rasmussen, bakkede op om målet, viser dokumenter fra konferencen, som blev lækket til nyhedsbureauerne.

De vestlige ledere støttede desuden et mål om at øge den andel af støttekronerne, som fordeles via den afghanske regering, fra 20 til 50 procent over to år, mens Karzai og regeringen samtidig lovede at styrke regeringens kompetencer og ansvarlighed - kort sagt rydde ud i korruptionen.

Et signal til afghanerne, men især et klart og velkomment signal til det vestlige hjemmepublikum, om at krigen ikke kommer til at vare for evigt. Både i USA og Europa vokser tvivlen om strategien såvel som muligheden for sejr, ikke mindst efter skandalen omkring general McChrystal, som måtte trække sig for nylig efter at have luftet tydelige frustrationer og kritiseret såvel præsident Obama som de fleste af sine civile kolleger i en artikel i magasinet Rolling Stone. Dertil kommer problemer ved fronten i både Marjah og Kandahar, som skulle have været vigtige skridt i USA's nye strategi. Dertil intern splid blandt de vestlige og amerikanske udsendinge om, hvorvidt Karzai overhovedet er en troværdig partner. Og dertil et rekordhøjt tabstal i sommer blandt både NATO-styrker og afghanske civile.

I går sagde Karzai, at han er fast besluttet på 2014-planen:

»Jeg er fortsat overbevist om, at vore afghanske sikkerhedsstyrker vil tage ansvar for alle militære og sikkerhedsmæssige opgaver over hele landet i 2014,« lød det fra præsidenten.

»Vi vil kæmpe for at skabe en kultur af ansvarlighed i vores sikkerhedsinstitutioner. Vores vision er at blive et fredeligt mødested for civilisationer. Vores placering gør os til et samlingspunkt for regionale og globale økonomiske interesser,« understregede han.

Rosenrøde løfter, som dog prellede af på skeptikerne, der påpegede, at Karzai har lovet bedre sikkerhed, bedre regering og bedre økonomi mange gange før.

Krav om tidsfrist vokser

Karzai har støttet 2014-fristen siden i fjor, men eksperter og iagttagere har for længst sået tvivl om, hvorvidt den er realistisk, og hvorvidt de afghanske styrker kan være mange og især erfarne og trænede nok til at tage over.

Men i flere vestlige lande vokser kravet om en tidsfrist. Holland og Canada er i gang med at trække deres styrker hjem, mens den britiske premierminister David Cameron i går sagde, at 2014-målet er »realistisk«. Obama har i sin nuværende Afghanistan-plan et klart mål om at begynde at trække tropper hjem i juli næste år, og Hillary Clinton gentog i går, at det haster med at give afghanerne mere ansvar:

»Borgerne i mange af de nationer, som er repræsenteret her, inklusive min egen, spørger om succes overhovedet er mulig - og hvis den er, om vi alle vil give de løfter, der skal til,« sagde hun og tilføjede:

»Datoen i juli 2011 indfanger både, at det for os er presserende, og at vores beslutsomhed er stærk. Processen med at overføre ansvar er alt for vigtig til at blive udsat i det uendelige. Men denne dato er begyndelsen på en ny fase, ikke enden på vores engagement.«

Også Anders Fogh Rasmussen slog en mere forsigtig tone an og sagde, at tilbagetræningen bliver baseret på »forholdene, ikke kalenderen.«

Anonymt sagde kilder dog til flere internationale medier, at der formentlig vil være vestlige styrker i Afghanistan i årevis, tidsfrist eller ej, at overførslen af ansvar og magt bliver en gradvis proces, og at tilbagetrækningen kommer til at afhænge af de konkrete forhold. Mødepapirernes formuleringer omkring tidsfristen er da også vage, og datoen er ikke bindende. Det er heller ikke klart, hvorvidt ansvaret skal overføres provins for provins, eller distrikt for distrikt. Disse detaljer skal ifølge papirerne præciseres senere på året.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Aksel Gasbjerg

"Overføre ansvar til afghanerne" er en eufemisme for, at Vestens marionet, Karzai, skal hyre rakkerknægte og lejemordere, der for judas-penge er villige til at blive landsforrædere og underkaste sig Vestens imperiale dominans.

Vestens strategi er at købe krig pr stedfortræder ved hjælp af milliardvis af dollars.

Den NATO-kontrollerede opbygning af afghanske sikkerhedsstyrker har intet med Afghanistans selvstændighed at gøre, men sker udelukkende for at Vesten kan sikre, at Afghanistan fremover forbliver en vestlig lydstat - også efter at NATO's styrker er trukket ud.

Et af konferencens hovedkrav til den tidligere CIA-agent Karzai, var - foruden at opbygge sikkerhedsstyrker - at etablere et pålideligt bankvæsen.

Tydeligere kan Vestens imperiale interesser ikke anskueliggøre: De afghanske sikkerhedsstyrker og et fungerende bankvæsen skal sikre Vestens fremtidige økonomiske investeringer i bl.a. olierørledninger fra det Kaspiske område samt investeringer i minedrift i de metalrige afghanske bjerge.