Læsetid: 3 min.

FN-domstol klar med ny omgang om Kosovo

Der ventes optøjer i Kosovo, når afgørelsen om landets selvstændighed og folkeretten falder om få dage
19. juli 2010

Det er sjældent, at en domstolsafgørelse kræver et højere militært beredskab på nogle tusind kilometers afstand. Men på torsdag i næste uge må også de danske soldater i den Nato-ledede kosovostyrke regne med, at der kan blive brug for at neddæmpe følelser og aggressioner. Det er bare ikke til at vide, om følelserne når kogepunktet på den ene eller anden side af broen, der afbryder forbindelsen mellem serbere og albanere nord og syd for brostykket i Kosovo-byen Mitrovica.

Det var Serbiens diplomatiske mesterstykke at sende Kosovo-styrets selvstændighedserklæring til Den Internationale Domstol i Haag i 2008. FN-domstolen tyder folkerettens aktuelle indhold uden for mange politiske overtoner. Nu er The International Court of Justice så klar med den udtalelse, der vil sende både Beograd, Pristina, FN og især EU på overarbejde i sommervarmen. Spørgsmålet, som formelt er formuleret af FN's Generalforsamling i New York, er ganske enkelt, om Kosovos ensidige selvstændighedserklæring er i overensstemmelse med folkeretten - den internationale retsorden, som ordentlige lande forventes at efterleve.

FN-dommerne hentet fra alverdens lande siger måske ikke tingene med en forhammer. Men de skal udtale sig usædvanligt undvigende og vagt, hvis deres afgørelse på torsdag ikke kommer til at påvirke den politiske udvikling på Balkan. Og dermed de kommende års EU-arbejde for stabiliteten i samarbejdet mellem det slaviske ansøgerland Serbien og den Kosovo-albanske ledelse, der end ikke har fået alle EU-landes anerkendelse af løsrivelseserklæringen fra februar 2008.

FN-domstolen kan ikke hugge hadets gordiske knude over. Men den kan give den ene af parterne en stærkere stilling i det internationale samfund - og en bedre forhandlingssituation, når Pristina og Beograd en dag tvinges til at sætte sig ned og aftale områdets fremtidige grænser og fredelige fremtid.

Broen i Mitrovica

Serbien med præsident Boris Tadic i spidsen har foreløbig opnået en udsættelse af det følelsesudbrud, der uundgåeligt vil komme hjemme, hvis Serbien for altid må afskrive Kosovo. Undervejs er det blevet mere og mere tydeligt, at Serbien aldrig kommer til at miste hele Kosovo. Regeringen i Pristina, der har udviklet hjemmestyret til selvstyre med både USA's, FN's og EU's hjælp, har aldrig fået fodfæste nord for floden Ibar.

Broen mellem den nordlige og den sydlige del af byen Mitrovica vil i de kommende årtier være skillelinjen mellem albansk dominans mod syd og serbisk dominans nord for floden.

Det nye er, at ventetiden er brugt til signalgivning om, at Serbien kan leve med at beholde det nordlige Kosovo, hvor der stort set ikke er en albansk befolkningsgruppe. Får Serbien bare lidt medhold i Haag, skubber delingen sig ind på den storpolitiske dagsorden, hvor man hidtil har slået syv kors for sig. Dommerne kan i næste uge gøre meget for klimaet og forståelsen på begge sider af broen, en ren godkendelse af løsrivelsen kan føre til stærkere krav på, at hele Kosovo skal regeres fra Pristina. En ren godkendelse, der tager alt fra serberne og lægger alt i de albanske hænder, vil naturnødvendigt give Kosovos unge ledelse en lyst til at få kontrol med hele landet. Hvis Haag havner her, skal der mere end almindeligt alarmberedskab til på torsdag.

Anerkendelse eller ej

Går det Pristinas vej åbnes for endnu flere landes anerkendelse, FN-medlemskab og EU-ansøgning på sigt - og en fastlåst eller dramatisk situation i nord. Går det Beograds vej, åbnes der for deling og lukkes for ny anerkendelse. Så har Beograd nøglen og initiativet til en deling mod anerkendelse af Kosovo som selvstændig stat og alt, hvad det indebærer af EU-perspektiver og udbygning for begge.

Danmark har altid anerkendt afgørelser fra Den Internationale Domstol. Vi har brugt den, og den er blevet brugt mod os, senest da Finland anfægtede Storebæltsbroen som en hindring for den frie sejlads.

FN's internationale retsorden er især de små landes beskyttelse. I næste uge er domstolens syn på løsrivelse og opsplitning et værktøj, som vil blive læst og brugt i alle lande, hvis grænser indbinder folkeslag, der hellere vil være sig selv.

FN-dommernes vanskelighed er, at FN-missionen i Kosovo, UNMIK, som statholder styrede Kosovo frem mod selvstændighed, efter at Nato-landenes angreb på Serbien i 1999 - og den efterfølgende Sikkerhedsrådsresolution de facto fratog den serbiske ledelse retten til indflydelse. Men det Serbien, der mishandlede kosovarerne og fortjente en international isolering, findes ikke mere. Det gør folkeretten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu