Læsetid: 4 min.

Første dom i Cambodjas krigsforbrydertribunal

I dag falder dommen over kammerat Duch, der var fængselsinspektør under Cambodjas rædselsregime De Røde Khmerer. Han er den første, der stilles til ansvar over for det usædvanlige internationale tribunal i Cambodja
I anledning af det FN-støttede krigsforbrydertribunals første dom samledes 150 tidligere ofre for De Røde Khmerer i går foran et af regimets daværende fængsler. Tribunalet er en hybridkonstruktion, den første af sin slags, bestående af såvel internationale som cambodjanske dommere.

I anledning af det FN-støttede krigsforbrydertribunals første dom samledes 150 tidligere ofre for De Røde Khmerer i går foran et af regimets daværende fængsler. Tribunalet er en hybridkonstruktion, den første af sin slags, bestående af såvel internationale som cambodjanske dommere.

Tang Chhin Sothy

26. juli 2010

Kang Kek Iew, 67-årig tidligere fængselsinspektør, bliver den første, der står til ansvar for sine gerninger under folkemordet i Cambodja i årene 1975-79. I hans tid som chef for torturfængslet S-21 var han ansvarlig for omkring 14.000 menneskers voldsomme død, og han er kendt som en blodtørstig mand, der ivrigt udførte de makabre ordrer, der kom ovenfra. I dag falder dommen over fængselsinspektøren.

Han er anklaget for forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser, tortur, mord, voldtægt og en lang række mere specifikke overtrædelser. Det forventes, at han kendes skyldig og dømmes til livstid.

Hybridtribunal

Dommen er en begivenhed, Cambodjas befolkning har ventet længe på. De Røde Khmerer blev væltet af vietnameserne i 1979 efter fire år ved magten - i den periode omkom 1,7 millioner cambodjanere.

Men først i 2006 blev The Extraordinary Chambers of The Courts of Cambodia (ECCC), som det internationale krigsforbrydertribunal officielt hedder, etableret. Forud lå årelange forhandlinger mellem den cambodjanske regering og FN om betingelserne for tribunalet, og flere gange har det set ud som om, tribunalet slet ikke ville kunne gennemføres.

»Dommen viser, at det ikke er for sent at finde retfærdighed for Cambodja,« siger Youk Chhang, direktør for Documentation Center of Cambodia, en organisation, der har leveret tonsvis af dokumentation til ECCC.

»Det handler ikke nødvendigvis om personen Duch. Det handler om selve dommen. Der var ingen, der ville tro på, at Cambodja kunne bringe sådan en mand for retten, men nu sidder han der,« siger han.

Der har været megen skepsis omkring Cambodjas tribunal. En af hovedårsagerne er dets specielle konstruktion. Fra starten har det været et krav fra den cambodjanske regering, at tribunalet lå i Cambodja, og havde en overvægt af cambodjanske dommere. Derudover bliver visse embeder udfyldt af to personer - en international og en national. Denne hybridkonstruktion er ikke prøvet før, fordi den blandt andet betyder, at der ved hver afgørelse, der havner i et af tribunalets to kamre, er cambodjansk majoritet. Det er problematisk, fordi det er regeringen, der udpeger dommerne. Disse har også været under kraftig kritik for at være marionetter, der fulgte ordrer.

»Der er mange beviser for, at den cambodjanske regering styrer de nationale dommere,« siger en af kritikerne, Heather Ryan, der er leder af den amerikanske organisation Open Society Justice Initiaves Cambodja-program.

Organisationen udgav i juli i år rapporten Political Interference at the Extraordinary Chambers of the Courts of Cambodia, hvor de redegør for den politiske indflydelse, der ifølge dem gennemsyrer tribunalet. For eksempel nægter de nationale dommere at anerkende fem yderligere kandidater til retsforfølgelse, som de internationale advokater har anmodet om. Der har været indkaldelser til afhøring af prominente toppolitikere, som de cambodjanske dommere har afvist. Og derudover har der været forskellige episoder med dommere, der pludselig ændrer mening om vigtige afgørelser i forbindelse med de anklagede i tribunalet.

»Der ligger formentlig noget i de sager, der kan ydmyge regeringen. Et gammelt samarbejde, nuværende regeringsmedlemmer, der har haft en rang i De Røde Khmerers hieraki eller sådan noget. Ting, som regeringen ikke er interesseret i, at retten roder op i,« siger Heather Ryan.

»Det kan blive problematisk med den politiske indblanding, når retten skal igang med de næste sager, der ikke er nær så nemme som Duch,« forklarer hun.

Det vanskelige flertal

Der er, udover Duch, fire anklagede i detentionen, og de er allesammen toppolitikere. Til forskel fra fængselsinspektøren, har de alle erklæret sig uskyldige og nægter at samarbejde med retten.

FN's løsning på problemet med majoriteten af cambodjanske dommere har været at indføre en regel om, at der skal være en overvægt med to stemmer. På den måde kan det ikke undgåes at mindst en international dommer må være enig med cambodjanerne - til gengæld er der overhængende risiko for, at der så slet ikke bliver taget nogen beslutning, fordi der ikke kan samles flertal, og der ikke er nogen regler for, hvad der i sådan et tilfælde skal ske.

Men selv om tribunalet langt fra er perfekt, er støtten til det langsomt vokset i den cambodjanske befolkning, og dommen i dag gør tilliden stærkere, mener Tallyn Gray, der skriver ph.d. om Cambodjas tribunal og konceptet retfærdighed ved University of Westminster. Som Chhang mener han også, at fokus bør ligge på symbolikken, fremfor de faktiske forbrydere og forbrydelser.

»Jeg tror ikke, at der findes en model, som kan yde retfærdighed til balancen mellem enormiteten af grusomhederne og straffen herfor. Det er nok det største problem ved alle slags retssystemer retsprocedurer kan ikke rette i fortiden. Men der er opbakning til ECCC i Cambodja, for folk vil gerne have en proces,« siger han.

Og uanset, hvad der videre sker i Cambodja, så er folkets lidelser gennem tribunalet blevet anerkendt og taget alvorligt. Nu er der i det mindste en, der bliver stillet til ansvar.

»Det er mere vigtigt, at der bliver gjort noget, end at processen er fejlfri,« siger Gray.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

Som led i den forbryderiske krig mod Vietnam, besluttede Kissinger og Nixon i 1969 at eskalere krigsforbrydelsen yderligere ved at påbegynde bombningen af nabolandet Cambodja i hemmelighed. Det skulle være hemmeligt fordi Vietnamkrigen var særdeles upopulær i befolkningen.

600.000 døde ved disse bombardementer, der ledte til borgerkrig i Cambodja, og som endte med Pol Pot's regime i 1975.

De egentlige skyldige for Cambodja's ulykkelige skæbne er Nixon og Kissinger, hvor sidstnævnte stadig lever og burde også sidde på anklagebænken.

I stedet har Kissinger fået Nobel's fredspris....

Se John Pilger's video, der fortæller meget på kun 3,5 minutter:
http://www.youtube.com/watch?v=KOcRlEHrGBU

Birger Nielsen

Trist sandhed, Aksel!

Og i betragtning af hvor lidt det fylder i medierne, så er det vel bare konsensus. Der er forskel på smed og bager.

Hemmelige bombardementer???

Sandt for dyden ikke for os der boede der inkl. en svensk journalist og den amerikanske journalist Sydney Schanberg (manden bag The killing Fields) som forsøgte at råbe medierne op.Det var jo svært for USA måtte ikke kritiseres.....

Det lykkedes først efter flere år. Til gengæld fik han så Pulitzer Prisen.

Men hvem interesserede sig dog også for det. Danskerne gjorde i al fald ikke. For dem var Cambodia dengang lige så langt væk og dermed ligeså ligegyldig som Afghanistan er i dag