Læsetid: 4 min.

'Du må ikke tænke eller tale, som du vil'

Hans næstformand blev myrdet for to uger siden, og hans parti har fået forbud mod at stille op til valget i næste måned. Men partiformand Frank Habineza vil alligevel kæmpe videre for at skabe en opposition til Rwandas almægtige præsident Paul Kagame
Når befolkningen i Rwanda går til valg i næste måned, ser det pænt ud på overfladen. Siden præsident Kagame kom til magten i 2003, er der kommet asfalt på vejene, offentlig sygesikring og uddannelse til alle. Til gengæld bliver styret mere totalitært, og markante modstandere er ryddet af vejen inden valget.

Når befolkningen i Rwanda går til valg i næste måned, ser det pænt ud på overfladen. Siden præsident Kagame kom til magten i 2003, er der kommet asfalt på vejene, offentlig sygesikring og uddannelse til alle. Til gengæld bliver styret mere totalitært, og markante modstandere er ryddet af vejen inden valget.

Ricky Gage

28. juli 2010

KIGALI - »Rwanda er blevet et land, som undertrykker sin befolkning,« siger Frank Habineza.

Partiformanden sidder i kontoret for partiet De Grønne Demokrater i udkanten af Kigali, Rwandas hovedstad. Der er intet skilt på den låste dør, og den bliver kun åbnet, hvis man ringer i forvejen.

Frank Habineza ville gerne have udfordret Rwandas siddende præsident Paul Kagame ved præsidentvalget næste måned. Men ligesom to andre oppositionspartier har De Grønne Demokrater ikke fået tilladelse til at deltage. Ifølge Habineza fordi regeringen bevidst har chikaneret partiets medlemmer og forhindret dem i at holde de nødvendige vælgermøder. Blandt andet i oktober 2009, hvor et partimøde med over 1.000 fremmødte blev afbrudt af ballademagere udefra.

For to uger siden blev partiets næstformand Andre Kagwa Rwisereka så fundet myrdet i et sumpområde uden for Butare en tidlig morgen. Hans bil og personlige værdigenstande lå stadig i bilen, som var parkeret lidt derfra. Billederne på Frank Habinezas computer viser kollegaens hals brutalt skåret over, som var han nærmest halshugget.

»Det kan være politisk motiveret,« siger Frank Habineza, men vil helst ikke kommentere yderligere på den sag.

»Citer hellere fra Human Rights Watch, når du skriver. De har større beskyttelse end jeg har,« forklarer han.

Sikkerhed frem for alt

Menneskerettighedsorganisationen fordømmer mordet og opfordrer til en grundig og uafhængig undersøgelse af omstændighederne. De Grønne Demokraters næstformand er nemlig ikke den eneste kritiker af Kagames regering, der er sat ud af spil inden for de seneste måneder. Flere regeringskritiske avisredaktører og journalister er fængslet. En tidligere general og mulig konkurrent til Kagame er forsøgt skudt ned i sit eksil i Sydafrika, en redaktør er dræbt, og to populære ugeaviser er blevet lukket midlertidigt.

Folk som Frank Habineza ser det som tegn på, at Kagames store indsats for at genopbygge og samle Rwanda har haft sin tid, men at demokratiet langtfra har slået rod. Han tænder for en sikkerhedsskyld sin egne båndoptager, da interviewet begynder.

»Der er sket meget i Rwanda, og det går fremad med økonomisk udvikling, uddannelse og genopbygning. Men det er ikke bæredygtigt. Vi har alle disse fine bygninger og dyre kontorlokaler i Kigali, men 60 procent af befolkningen lever stadig under fattigdomsgrænsen. Den økonomiske vækst er koncentreret i byerne. Samtidig ser vi stigende restriktioner på ytringsfriheden, forsamlingsfrihed og retten til at dyrke sin religion,« siger han og fortsætter: »Du har ikke lov til at tænke eller til at tale, som du vil. Rwanda er blevet et land som undertrykker sin befolkning. Her vil de have, du skal være som RPF (Kagames parti, red.), og hvis ikke, så lider du.«

Allerede i februar advarede Commonwealths menneskerettighedsinitiativ CHRI om faren for demokratisk nedsmeltning i Rwanda. Blandt andet hæftede de sig ved artikel 13 i landets forfatning, som forbyder at diskutere folkedrabet. Desuden udstedte det nationale sikkerhedsministerium i februar en bekendtgørelse om, at alle politikere, der »taler nedsættende om landet« eller er imod »offentlig enhed«, kan blive straffet.

Problemet er ifølge CHRI, at paragrafferne er så bredt defineret, at de kan inkludere alle, som er uenige med RPFs forståelse af folkedrabet. Nu er valgkampen imidlertid i fuld gang, og foruden Kagames parti bejler De Liberales (LP) Prosper Higiro, Jean Damascene Ntawukuliryayo fra Socialdemokratiet (PSD) og Alivera Mukabaramba fra Partiet for Fred og Enighed (PPC) til præsidentposten.

Falsk opposition

Frank Habineza giver dog ikke meget for de tre såkaldte oppositionspartier.

»De har ikke en eneste vision. De synger bare med på RFPs melodi. Så vil jeg heller stemme på Kagame,« siger han.

Det virker som om, de fleste mennesker i Rwanda stadig tror på Kagame som garantien for vækst, sikkerhed og forsoning. Ikke mindst blandt de fattigste ude på landet. Nogle kalder det en uudtalt pagt mellem hutuer og tutsier om, at hutumajoriteten accepterer tutsieliten og RPFs magt som tak for, at de standsede krigen og undlader at hævne sig.

»Vi er et land, som først lige er kommet os over folkedrabet og krigen, så folk er bange for alt, der kan bringe det tilbage igen,« kommenterer Frank Habineza. »Men de glemmer, at det, som startede folkedrabet i første omgang, netop var undertrykkelse. Når man fængsler kritiske redaktører og fængsler kritiske stemmer, så er det ikke en god vej til fred. Regeringen skulle hellere sidde ned og tale med alle.«

»Kagame siger, det ikke er hans ansvar at opbygge en opposition. Og vi er enige om, at man skal være rwander før alt andet. Men det er hans ansvar at skabe et politisk klima, hvor folk ikke bliver arresteret eller sat i fængsel hvis de er uenige med RPF.«

Helt opgivende er han dog ikke.

»Vi er her stadig, og der kommer andre valg - lokalvalg og parlamentsvalg. Vi må bare forsøge igen. Vi har brug for pladser i parlamentet for at få en politisk platform at stå på,« siger han.

Oprør fra eliten

Politisk er der ikke den store afstand mellem Kagame og De Grønne Demokrater. Det er mere princippet om, at alle skal kunne komme til. Selv om det er forbudt ved lov at tale om folks etniske herkomst i Rwanda, er det heller ingen hemmelighed, at Frank Habineza selv kommer fra de samme tutsicirkler som Kagame. Han voksede også op i eksil i Uganda ligesom mange andre ledende skikkelser i nutidens Rwanda. Ifølge en rapport fra Economist Intelligence Unit i maj er det heller ikke blandt den fattige hutubefolkning, men i Rwandas elite i og udenfor landet, at den egentlig trussel mod Kagame befinder sig. Det er samfundets og militærets elite, som kæmper om at få privilegier og indflydelse.

»Et voksende antal tutsier, som tidligere støttede ham, opfatter nu partiet som korrupt og nepotistisk,« står der således i rapporten.

Læs leder 'Den svære helt' på bagsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Andreas Nørlem

Kære Mikala,

Tak for dine artikler de seneste dage om Rwanda, Kagame og refleksioner op til valget 9.august.
Beklager jeg ikke er i Rwanda i øjeblikket til det interview du efterspurgte, da jeg er sikker på det vil have givet dine artikler et ekstra lag.

Jeg synes dine artikler bærer meget præg af en klassisk dansk forudindtaget holdning til Rwanda/Afrika hvor virkeligheden bliver spejlet i din vestlige baggrund og ikke i forhold til den kontekst du befinder dig i. Desuden drager du en del forkerte konklusioner og tonen i dine artikler synes hele vejen igennem at skulle opbygge et entydigt negativt billede af den politiske situation.

I din fakta boks skriver du: "Superpræsidentens styre bliver mere og mere totalitært".
Det er forkert, siden 2003 er der blevet åbnet op for flerparti styre og Rwanda har været igennem en gennemgribende decentraliserings process hvor beslutningerne i højere grad er lagt ud til distrikterne. Regeringen arbejder i den grad for en demokratiserings process, men gør det ud fra Rwandas behov og i det tempo der er hensigtsmæssigt set i forhold til landets historiske baggrund og nuværende situation.

Der er en grund til Rwanda ikke åbner op for demokrati som vi kender det: Rwanda har oplevet uhyrligheder som ingen af os kan sætte os ind i, det er kun 16 år siden og had og frygt er naturligvis stadigvæk dybt forankret i befolkningen. En sådan skrøbelighed i befolkningen vil kunne misbruges hvis Rwanda åbnede sluserne for demokrati og total ytringsfrihed. Det ville i mine øjne være naivt at tro det kan medføre noget positivt som landet er nu og derfor forholder jeg mig til de demokratiske tiltag regeringen har indført og har fuld forståelse for at Rwanda lader sig inspirerer af den asiatiske model og ikke kun den vestlige. Rwanda ønsker heller ikke at få "demokratiske" tilstande som man oplever i Uganda og Kenya hvor bestikkelse af konger og stammeoverhoveder er midlet til en "demokratisk" sejr. Desuden er Rwanda opmærksom på at en forudsætning for demokrati er mere end retten til at vælge, en vigtigere forudsætning er at skabe et gensidigt afhængighedsforhold mellem stat og befolkning, bl.a. ved opkrævning af skatter og levering af offentligt ydelser. Før det er skabt er det omsonst at diskuterer demokrati.

Du citerer en rapport fra Economist Intelligence Unit som skriver:
»Et voksende antal tutsier, som tidligere støttede ham, opfatter nu partiet som korrupt og nepotistisk,«
Kagame er verdenskendt for at bekæmpe korruption, han er så konsekvent at det også rammer hans nære venner og politiske allierede og det er korrekt at det har gjort ham upopulær i egne cirkler da han afskærer dem muligheden for at snyde og stjæle. Det kan ikke forbavse at de kommer med sådanne udtalelser, men der bør man i højere grad lytte til udviklingspartnernes revideringer af de støttekroner Rwanda har til rådighed hvor der ikke er noget at sætte en finger på.

I dine artikler beskriver du nogle mord på kagames politiske modstandere på en måde så man får indtryk af at det er regeringen som står bag. Du glemmer at beskrive at der er mange grupper udenfor regeringen som ønsker at stoppe den medvind Kagame/Rwanda har for enhver pris.

Din artikel "Superpræsident eller diktator" er allerede i overskriften utroligt farvet af din holdning og da du i artiklen trods alt fremhæver nogle af alle de fremskridt der imod alt forventning er sket i Rwanda slutter du med sætningen "Men det mest bemærkelsesværdige er næsten, at folk hele tiden taler om, hvor godt det går". Jeg har forståelse for at du kun har været i Rwanda i en lille uges tid og derfor ikke har ret stor indsigt i hvad der forgår, men at du ikke lytter til befolkningens åbenlyse stolthed over deres lands udvikling, at du ikke har forstået at Rwandas befolkning har andre værdier og prioriteter end vestens er overaskende. Udviklingen i Rwanda er så unik, ikke kun i en afrikansk kontekst, men globalt.
Tiden bør snart være moden til at vi stopper med at kloge os for meget på andre og navnlig Afrikas vegne og lytte mere til de strategier de afrikanske lande som har succes selv lægger for dagen og tro på de ved bedre end os.

Glæder mig til at mødes med dig i den nærmeste fremtid.

Kathrine Arlander

Hej Andreas

Super god kommentar du har skrevet!

Har selv boet og arbejdet i Rwanda og er helt enig i dine synpunkter.

Artiklerne er lidt for unuancerede efter min mening - men som du selv skriver, så er det også begrænset, hvor præcist et indtryk man kan få af et land, man kun kort har besøgt;)

Hej Andreas
Det var en rigtig god kommentar til Mikalas artikel.
Man skal også huske på at mere end 50% af Rwandas befolkeningen ikke er istand til at læse og skrive. Media kan i høj grad manipulare folks opfattelse af situationen. Det gjorde radio RTLM ihverfald og tusindevis af udskyldige borgere blev systematisk hakkede til død i kun 100 dage.

Angelique Umugwaneza

Hi people,

I want to thank Mikala for the fine article and Andreas for his comments. While reading them, I made two observations that I want to share with you.
My first observation is that there are different claims being unduly disputed. One concerns democracy as such, another concerns other considerations that Rwanda has to balance while pursuing its democratic path.

I see no reason why Andreas is disagreeing with Mikala. Mikala is talking about problems of democracy in Rwanda. He uses several examples to show that conditions for democracy are almost non-existent, a claim to which only those who have not followed the run up to the next elections can disagree with. Indeed, fundamental freedoms such as freedom of expression, speech, assembly, even the security of persons disagreeing with the ruling party (RPF) is in danger. If Andreas thinks that there is democracy in Rwanda, then he will have to explain to us why Ingabire Marie Victoire, for instance is under house arrest. But I do not think Andrea is making the claim that Rwanda is a democratic country. And this is my second reply. On the contrary, he is showing that other considerations such as economic development, less corruption and reconciliation rather than democracy are more important in Rwanda. That is fine. But that has nothing to do with democracy. I find it really inaccurate to postulate that Rwanda has been making efforts to introduce a multi-party system in Rwanda. And as President Kagame recently expressed, "Rwanda is not ready for a dose of democracy". It is obvious to anyone following carefully the ongoing process of the coming elections that the so-called opposition parties are fake. Otherwise, Andreas will have to explain to us why none of these "opposition parties has no alternative political agenda substantially different to the one held by the ruling party. Of course this argument does not completely show that the opposition parties are on Kagame´s side since other things could explain why they do not disagree with him. Nonetheless, one can still ask what the point of having opposition parties is. The state of affairs concerning the multi-party system of Rwanda calls therefore for some suspicion.

I have to say that there is no clear definition of what democracy is. However, saying that holding elections is enough in a democracy is extravagantly naive, from a "democratic" point of view. Andreas asks us to understand the Rwandan democracy in the light of Rwandan realities. However, I would like to ask him what such a relativist view of democracy entails and how it looks like.

My final point: That Rwanda is facing other problems is another issue belonging to a separate discussion.
What is clear is that democracy is having a tough time in that country. One might also ask whether other societal considerations such as economic development have to occur at the expense of fundamental freedoms such as the right to life. Does these exclude each other as Andreas´comment seems to imply?

Angelique Umugwaneza
A Rwandan, a Dane and a citizen of the world!

Andreas Nørlem

Rigtigt godt indlæg Angelique og jeg vil i det nedenstående prøve at forklare mig lidt tydeligere og svare på de spørgsmål du stiller.

Da Danmark fik ”demokrati” i 1849 var det også mere på tankeplan end reelt demokrati i praksis og ikke før systemskiftet i 1901 kan vi genkende noget der minder om samtidens demokrati. Inden da var der hele tiden små fremskridt og i perioder store tilbageskridt. Men demokratiet havde ro til at vokse i Danmark og ikke mindst vokse i danskerne så det i dag, mere end 150 år senere, er en del af vores kultur- og værdigrundlag.
I Rwanda kan det ikke diskuteres, at der eksisterer et flere partisystem og det var ikke eksisterende i 2003, det kan ikke diskuteres, om decentraliseringsprocessen har fundet sted og den ikke havde fundet sted i 2005 og det kan ikke diskuteres, at civilsamfundet har større og større indflydelse på udviklingen og den (daglige) politiske agenda, i forhold til hvad de havde, så sent som da jeg kom til landet i 2008. Jeg siger ganske rigtigt ikke, at der er demokrati i Rwanda, men jeg vil fastholde, at der er demokratiske tiltag og så tilføje at Rwanda har en lang vej foran sig og det er med fuldt overlæg, da landet som du også citerer Kagame for, ikke er parat.

En ting er dog sikkert, uanset hvilken samfundsmodel Rwanda ender med at forenes med, så kommer det ikke til at tage så langt tid om at udvikle sig, som vores demokrati har gjort i Danmark, det er de simpelthen for ambitiøse til.

Ingabire Marie Victoire, som du nævner, er I hus arrest fordi hun ikke har fulgt loven I Rwanda. Det er forbudt at stå på et mindested for ofrene for folkemordet i 1994 imod Tutsier og spørge efter hvor mindestedet for ofrende for folkemordet imod Hutuer er. Selvom rigtigt mange Hutuer døde uden grund, er det ikke en parallel jeg mener skaber forening og ikke en oppositionsleder der har forstået alvoren i den historiske baggrund. Jeg mener ikke det er rimeligt at frihedsberøve Ingabire for denne udtalelse, men omvendt er hendes udtalelse et godt eksempel på, hvorfor Rwanda endnu ikke er klar til demokrati som vi kender det og jeg har desuden forståelse for at regeringen sætter spørgsmålstegn ved hendes agenda; hun vender tilbage efter 17 år i exil hvor hun mest har brugt energi på ensidigt at kritiserer, hendes mor er dømt til fængsel på livstid (in absentia) for hendes indvirkning under folkemordet og hun har selv tilknytning til personer og organisationer som var medvirkende til folkemordet i 1994.

Hovedpointen med min første kommentar var ikke at diskutere, hvorvidt Rwanda er demokratisk. Jeg ønsker derimod at sætte spørgsmålstegn ved danskernes mandat til at fokuserer på det der med danske briller ikke fungerer i stedet for alt det Rwanda lykkedes med og stræber efter, deriblandt demokrati på sigt.

Angelique Umugwaneza

Hej Andreas,

Tak for dit svar. Det forekommer mig rigtigt at konkludere at der ikke foreligger en stor uenighed i hvad der blev skrevet i artiklen of den kommentar jeg har skrevet. Overordnet set er vi enige på demokratispørgsmålet i Rwanda. Jeg vil ikke kommentere på de detaljer du brugte for at svare på mine spørgsmål, selvom jeg er uenig.

Angelique