Læsetid: 4 min.

Millarder til fusionsenergi der stadig ikke virker

100 års-projektet med forskning i fusionsenergi er løbet løbsk og skal nu have flere penge - og de går fra forskning i sundhed, miljø og grøn energi. Ærgerligt, siger videnskabsminister, som alligevel vil stemme for
ITER er et akronym for International Thermonuclear Experimental Reactor og betyder i øvrigt 'vej(en)' på latin. Det er et fællesprojekt for EU, USA, Rusland, Kina, Japan, Indien og Sydkorea om at opføre et forsøgsanlæg i Cadarache i Frankrig, der skal vise, om det er teknisk og videnskabeligt muligt at producere energi ved fusion. Her ses en forsker ved anlægget, der endnu ikke er færdigbygget.

ITER er et akronym for International Thermonuclear Experimental Reactor og betyder i øvrigt 'vej(en)' på latin. Det er et fællesprojekt for EU, USA, Rusland, Kina, Japan, Indien og Sydkorea om at opføre et forsøgsanlæg i Cadarache i Frankrig, der skal vise, om det er teknisk og videnskabeligt muligt at producere energi ved fusion. Her ses en forsker ved anlægget, der endnu ikke er færdigbygget.

BORIS HORVAT

7. juli 2010

Den danske regering er indstillet på at tage EU-midler, som skulle være gået til forskning, bæredygtig transport og energi samt livslang læring, og hælde dem i det internationale fusionsreaktor-projekt, ITER, der har sprængt alle budgetrammer uden at være i nærheden af at levere én kilowattime elektricitet.

Det fremgår af et notat fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) til Folketingets Europaudvalg, der skal drøfte fusionsprojektet på fredag. Oppositionen vil ikke give ministeren mandat til i Bruxelles at hælde de ønskede nye midler i fusionsforskningen, men med støtte fra Dansk Folkeparti har regeringen den opbakning, den behøver.

ITER-projektet er en fortsættelse af den forskning i fusionsenergi, der tog sin begyndelse for over et halvt århundrede siden, og som sigter mod at kopiere processerne i solen, hvor tunge brintkerner smelter sammen under ekstremt høje temperaturer og derved frigiver kerneenergi. Kan processen beherskes, er der uanede energimængder til rådighed, fordi fusionsreaktorernes brændstof - brinten - kan hentes fra havvand.

Problemet er, at man efter mere end 50 års international forskning og praktiske eksperimenter kun er nået til at kunne opretholde de nødvendige betingelser for kernefusion - 200 mio. grader og et kraftigt magnetfelt - i ét sekund. Fusionsforskere skønner, at der, forudsat alt går vel, vil gå endnu mindst 50 år, før verden vil se et kommercielt fusionskraftværk. I dag ved ingen, om det faktisk lader sig gøre at producere energi som i solen i stor skala.

Budget eksplosion

Det såkaldte ITER-projekt er et fællesprojekt for EU, USA, Rusland, Kina, Japan, Indien og Sydkorea om at opføre et forsøgsanlæg i Cadarache i Frankrig, der skal vise, om det er teknisk og videnskabeligt muligt at producere energi ved fusion. Projektet blev oprindeligt besluttet med et budget på 5,9 mia. euro, hvoraf EU skulle levere de 2,7 mia. Siden er budgettet eksploderet, så den totale udgift nu skønnes til omkring 16 mia. euro med en EU-andel på 7,2 mia. euro. Altså omkring en tredobling i forhold til det oprindelige budgettal fra 2001. Forklaringen er angiveligt en blanding af dårlig ledelse og hele 80 design- ændringer i det planlagte reaktorprojekt.

»Situationen vedrørende udviklingen i konstruktionsomkostningerne for ITER er alvorlige og stærkt utilfredsstillende, og regeringen ser med bekymring på problemerne,« skrev videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i maj måned til Europaudvalget.

EU's ministerråd har flere gange diskuteret, hvad man skal stille op med det ukontrollable, stedse dyrere projekt. For EU handler det umiddelbart om at finde 1,4 mia. euro ekstra - godt 10 mia. danske kroner - for årene 2012-13.

EU-Kommissionen foreslog i maj, at de manglende penge kunne leveres af medlemslandene, men det sagde EU-landene nej til og etablerede i stedet en arbejdsgruppe, der skulle finde en løsning. Det er arbejdsgruppens forslag, som videnskabsministeren på fredag vil søge Europaudvalget mandat til at stemme for.

7. rammeprogram

Forslaget går ifølge Charlotte Sahl-Madsen ud på at sikre en mere effektiv omkostningskontrol, fastlægge en realistisk tidsplan for projektet samt hente de manglende penge fra andre dele af EU's eksisterende budget. I dag hører ITER-projektet under EU's 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, som også finansierer europæisk forskning i sundhed, energi, klima, miljø, fødevarer m.m.

Den danske videnskabsminister advarede i maj i både Ministerrådet og Europaudvalget mod at hente de manglende milliarder inden for det 7. rammeprogram, fordi det ville ske på bekostning af anden vigtig forskning.

Det aktuelle forslag går imidlertid ud på at tage penge fra såvel 7. rammeprogram som EU-programmer for bæredygtige transport- og energinet og for livslang læring og bedre uddannelser - områder der alle hører under det såkaldte 'udgiftsområde 1A' i EU-budgettet, med 7. rammeprogram som det helt dominerende.

»Det er ærgerligt, fordi det kan være med til at reducere det 7. rammeprogram,« siger Charlotte Sahl-Madsen.

Ikke desto mindre støtter hun nu den løsning.

»Hvor jeg havde en klar ambition om, at det skulle vi undgå, der må jeg bare erkende, at der er et flertal i Europa, der kan acceptere, at man tager midler fra Udgiftsområde 1A. Det indebærer, at man flytter midler fra et forskningsområde til et andet. Det ved jeg ikke, om man skal udlægge som en kovending - det må du afgøre,« siger ministeren til Information.

De fire oppositionspartier i Folketinget vil ikke være med til at give mandat til at overføre penge fra andre budgetter til fusionsenergien.

»De må finde pengene inden for Euratom-programmet, som har sit eget budget, eller de må låne dem eller tilpasse projektet til de allerede afsatte midler. Men i hvert fald ikke 7. rammeprogram. Der er ingen begrundelse for, at anden forskning - fra energibesparelser til sundhed - skal betale for, at ITER er røget helt ud over rampen. Det er blevet en gøgeunge, og det er tid at trække i bremsen nu,« siger SF's Anne Grete Holmsgaard.

»Som tingene står nu, får vi meget svært ved at give ministeren det ønskede mandat. Man tager jo penge fra grøn forskning og anden forskning,« siger Henrik Dam Christensen (S).

Også De Radikale og Enhedslisten ventes at sige nej. Til gengæld siger Dansk Folkeparti ja, og dermed har videnskabsministeren flertal.

Et dansk nej kunne have blokeret overførslen af nye milliarder til ITER, eftersom der i denne sag kræves enstemmighed i Ministerrådet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi har den fusions-reaktor, som vi har brug for. Solen giver os uanede mængder energi allerede. Hvad med at udnytte dét først?

Bernhard Dragsbjerg

Rune

Helt enig. Den gode nyhed er at solceller faktisk er noget et effektivitetsniveau, hvor de kan anvendes til egentlig energiproduktion ved udnyttelse af det kolosale antal kvadratkilometer frie flader, der eksisterer i alle byer, lagerhaller, vindmøllestandere (de producere flere Kjoule end møllen), pilonerne på Storebælt/Øresund broerne osv osv osv. De første firmaer er allerede gået igang bl.a her i landet.

Jesper Frimann Ljungberg

Tja. For en gang skyld er jeg enig med regeringen.
Efter min mening er en success med ITER sku et must, hvis vi skal have clean grøn energi i mængder så vi har nok.

Forgængeren til ITER, hedder JET og ligger i UK. Der opnåede man at få et return på 70% af den energi man puttede ind. Med ITER er målet 1000%. Altså 1KW ind producere 10KW ud.

7.2 Milliarder Euro er jo også småpenge i den sammenhæng. Det er jo ikke meget mere end et normalt fissions kraftværk koster. Det er sådan set 16% af EU's Landbrugs støtte budget i et år.

Det man også skal huske med et sådant kraftværk er at det kan lave lige så meget strøm, som alle de vindmøller vi havde i Danmark omkring år tusind skiftet.

Det er sikkert, det springer ikke i luften, og har et kæmpe potentiale.

SÅ Fussions Atom Kraft JA TAK.
og
Fissions Atom Kraft NEJ TAK.

// jesper

martin sørensen

fusions energi er et dybt sort hul hvor vi bliver ved med at smide flere og flere gode penge efter dårlige, hvorfor bruger vi ikke den teknogi vi har og kender,

jo energi besparelser kompineret med vedvarende energi ja det briger os helt i mål. og tænk det kan vi altsamen gøre med den teknologi vi har ikke noget Science fiction som fusions energi må beskrives som, ja bare ren energi ud fra opfindelser der er lavet, teknologiere der stadigt kan forbedres men som vi har udviklet.

et simpelt bølge anlæg producere mere strøm og mere stabilt end et dyrt glimt tænder anlæg med fusions anergi, og bølge energi ja det er nok den minst udnyttede vedvarndende energi kilde og den energi kilde som vi har minst teknologi udviklet færdigt og denne energi med størst potintiale.

Bang for the buck

Ja fusions energi giver meget lidt brag, for rigtig mange penge,

mens VE det giver et meget stort brag for meget få "buck´s"

Erik Overgaard

Lad os så antage, at det skulle lykkes at udvikle teknologien til egentlig energiproduktion - om 30-40-100 år.

Anlæggene må nødvendigvis skulle bygges meget store. Dermed sker der en yderligere koncentration af vores elforsyning med øget sårbarhed til følge.

Jesper Frimann Ljungberg

Erik Overgaard.
Det giver formodentlig slet ikke mening at bygge et Fussions kraftværk i Danmark, Med mindre det er en del af et større energi GRID.
Mht tidsplaner så er 40 -60 år for et working commercial powerplant nok realistisk IMHO. Så det er vores børn der skal høste det vi sår.

Martin Sørensen.
Jeg er sådan set enig i at vi skal bruge de midler vi har. Men problemet er at politikere, erhvervsliv og vi som privat personer er meget konservative, og ingen ønsker rigtig at vi udvikler os. Derfor er går mange af de diskussioner, der er om elektricitets generering på Kul vs Fissions vs Vindmøller+bølge+solceller.
Og jeg er så absolut heller ikke for de her 'Enten er du med os eller så er du imod os' Diskussioner, som er blevet så populære her i Danmark de sidste 10 år. Det er efter min mening meget udansk.

Jeg mener heller ikke at det er Fission's kraft versus Kul, det er igen en forsimplet snak, som kun har til formål at promovere det ene onde ved at sætte det op mod et andet, endnu værre onde.

Den eneste grund til at vi stadig i 2010 har kulkraft i Danmark er at Fogh regeringen stoppede den planlagte ud fasning af Kulkraftværker, fordi det var noget miljø fis.

Jeg mener ikke at en planøkonomisk Fissions kraftværks strategi er noget vi skal stræbe efter.

Der er så mange andre måder man kan lave energi på, men igen det kræver så bare at Folkene på Borgen ikke insistere på at forfordele planøkonomiske Stats virksomhedder og knuse al konkurence.

Tag f.eks. noget så simpelt som at lave tage landbrugs affald og lave det om til GAS og varme, og så returnere slut produktet tilbage til landmændene.

http://www.lemvigbiogas.com/gylle.htm
http://www.lemvigbiogas.com/baggrund.htm

Det er jo ikke specielt science fiction.

Og ja det er bedre at brænde metan gassen af, end at lade den stå i gylletankene og sive ud i atmosfæren. Nu er metan cirka 80 gange værre end CO2 som drivhusgas. Woo det var lige lidt til klima målet, uden at skulle bruge penge på at købe tåbelige CO2 kvoter.

Og rest produktet lugter så næsten ikke. Hvilket jo skulle gøre det lidt sjovere at tage på ferie i Jylland.

Og så er der lige det med at rest produktet er bedre gødning end det ubehandlede gylle, så der er lave udsivning til grundvand.

Og så er der lige ingen ukrudts frø i rest produktet hvilket betyder mindre ukrudt, hvilket betyder mindre sprøjtning.

Og så er det lige økonomien for landmanden, mindre kunst gødning, mindre sprøjtning.

Og så åh jo så nedbryder de bakterier, der laver biogassen også skadelige stoffer som lineære alkylbenzensulfonater og Polycykliske aromatiske hydrocarboner, som ellers bare ville ryge tilbage i foodchainen og give os kræft og forplantnings problemer.

Nu er jeg ikke imod atomkraft, jeg er imod fissions kraft. Jeg tror simpelt hen ikke på de "Det er 100% sikkert" skønbilleder der males.
Hvorfor ? Fordi jeg de sidste 15 år har arbejdet med nok med 'mission critical' systemer til at vide, at al det der gejl og fis drejer sig om sansynlighedder. Jeg har set ting gå galt, hvor vi var ude i 6-7 very unlikely events, og alligevel så havde Murph
y en field day.
Og i dag afhænger det også af billigste subcontractor, se det generation III+ kraftværk der bygges i Finland, der er tusindvis a
f fejl og mangler, hvorfor fordi det bygges af billigste subcontractors fra Østeuropa.
Og med hensyn til selve driften afhænger det af mennesker, mennesker snyder, mennesker laver fejl og mennesker fortier ting.

Sansynligheden for at der sker noget katastofalt med et atom kraftværk er meget lille, men impact er potentielt extreemt stor. Det er hvad man normalt kalder en low probability high impact risiko. Og dem kan vi ikke li' for det er nogle af de farlige risko er fordi vi som mennesker har det med at ignorer disse, da sansynligheden er så lav for at der sker noget.

Og til sidste så vil et værk først være operational om 15-20 år, og det er sku way way for sent. Så derfor mener jeg at hele snakken nok er temmelig irrelevant, og måske endda plantet for at vi ikke skal gøre noget. Men vi er enige om at Kulkraftværkerne skal væk. Desuden tror jeg ikke du får det gennemført i Danmark, der er simpelt hen ikke flertal for det i befolkningen.

Men hvis vi generelt skal gøre noget ved vores energi/miljø 'krise' så skal vi slukke for følelserne og fordommene og 'fire up' under kreativiteten og hjernen.

Jeg vil sige at det første vi skal gøre er at fjerne de ting der står i vejen for at lave en løsning.
Og efterfølgende så lave en løsning.
1) Skattereform
Problemet er at vi i dag ikke kan bruge ting som moms, som et redskab til at fremme energieffektivitet. Skattefar er f.eks. simpelt hen afhængig af at vi bruger meget strøm fordi afgifter generelt i dag udgør en ikke ubetydelig del af statsbudgettet. Det er for at sige det lige ud hul i hovedet. Moms og punktafgifter etc udgør faktisk helt op til 25% af skatteindtægterne. Så man er låst fast. Det var ikke meningen med grønne afgifter og moms.
http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/510.html
Det er vi simpelt hen nødt til at frigøre os fra.

2) Udbygning af vores elektricitets 'grid' i Europa. Som du siger så skal vi ikke tvinges til at bruge eltandbørsten kl 4 om natten. Det er jo hul i hovedet. Men hvis vi har en grid, og rigtig planlægning så kan vi komme af med strømmen når vi har for meget og få noget når vi har for lidt. Smart, og det er faktisk allerede undervejs
http://www.smartgrids.eu/documents/EEGI/EEGI_Implementation_plan_May%202...

3) Forskning. Mere forskning på området. Det er en af de få ting som Bjørn Lomborg har sagt rigtig i hele den tid hvor han har danset rundt på miljø scenen med sine psoudo videnskablige udsagn.

Og der er nok en del mere som jeg ikke lige kender.

Når det så er gjort så gjort hva faen skal så gøre ?

Som min gamle morfar sagde, en krone sparet svarer til 2 tjente. Vi har brug for elektricitet, men derfor kan vi jo godt bruge det effektivt.

I danmark bruger husholdningerne og os privat personer vel 20-25% af Strøm forbruget, resten er erhverv og offentlig energi. En gennemsnits Dansker bruger vel 1500KWH per år i husholdningen. Nogen lidt mere andre lidt mindre.
og meget af det energi

1) Afgifter.
Lav en elektricitets afgift der stiger med forbruget. Ligesom med top skatten, det skal nok virke. Du ved et Klasse A++ køleskab skal måske slet ikke pålægges moms, hvorimod et klasse C kommer til at koste kassen i afgifter.
Og hvorfor så det, jo f.eks. købte jeg en Kinesisk Kumme fryser i starten af året, som bruger en hel del mere strøm end en dansk produceret energi effektiv fryser. Hvorfor ? Fordi det ville tage 16 år for den energi rigtige fryser at betale sig hjem.
Og så er der f.eks. rigtig mange sommerhuse der stadig bruger elvarme. Hvilket er tåbeligt, da f.eks. en varmepumpe vil kunne reducere energiforbruget til 1/3 del. Og fjern momsen på solvarme anlæg, og energi rigtig opvarmning.. det er sku ikke så svært.
Ikke tilskud, men en fornuftig afgifts politik.

2) Det offentlige
Og så skal det offentlige bare også gå igang. Jeg var ved at klods i det da jeg ikke gider betale skat til at de man fråser som ind i helvede fordi energi udgifter det tages fra drifts udgifterne og energi forbedringer tages fra investrings kassen. Og den er jo altid tom i det offentlige. Det er simpelt hen hul i hovedet. Men det kræver, at man giver det 'offentlig' de samme frihedsgrader som en privat virksomhed og ikke blander politik sammen med 'drift' så man får den politiske micromanagement som er så udbredt i dagens Danmark.

Man kunne jo starte med folketinget for der fås da ikke større energi fråsere i danmark:
http://www.youtube.com/watch?v=3py_juyJ1pw
Desuden ville det pynte ikke så lidt på borgen.

3) Det private erhvervsliv.
Ja igen, fjern moms på energi effektiviserings tiltag, så det kan betale sig.

Så hvor meget kan man spare ? Tja.. ja.. 20% burde vel ikke være urealistisk og ligger vist også inline med de ting vi har committet os til på diverse COP'er og whatever. Ud over at den økonomiske krise så har gjort et stort del af arbejdet for os.
Og endelig vil et GRID give os en effektiviserings effekt, og der er nok også noget at hente andre steder i effektiviseringer.

Og endelig hvor skal vi så få energien fra ?

Det er jo ikke lige til meeen sådan noget som det her kunne man måske satse på:
Nedsat forbrug of effektiviseringer 0% -> 20-25%
Vindmøller fra 24% -> 40%
Solceller når det 0% -> 5%
BioGas 0,6%-> 10%
BioMasse 10% -> 10%
Varmeværker -> Kraftvarmeværker 0%-> 5%-10%
Eksisterende Gas og affald (non bio) 20%

De varmeværker der ikke producerer el burde laves om til at gøre det, det er faktisk en ret god ide. Man har ikke gjort det fordi Kul var billigere.
I biomasse delen skulle man nok gå over til at bruge affalds produkter fra produktion af biodiesel. Altså hvor man tager hø strå og får følgende ud af det: C02, Biodisel,foder og eller gødning og så et kul lignende produkt til afbrænding.
Det giver rigtig god mening at gøre dette, set som helhed, men ikke hvis man ser på enkelt dele.

Hele det her show skulle så holde os igang til vi kan få fussions kraftværker.

Her er forresten en god beskrivelse af hvordan vi laver energi i dag i dagens danmark:
http://193.88.185.141/Graphics/UK_Facts_Figures/Statistics/yearly_statis...

Men ja man løser ikke lige danmarks energi problemer på Informations nyheds forum sådan lige..

Det blev en længere smøre.

// jesper