Læsetid: 7 min.

Fra Motown til Growtown

Detroit var den dunkende motor i amerikansk bilindustris storhedstid. Med tomme gader og forladte huse blev den siden et symbol på en storby i forfald - nu er frøene sået til en ambitiøs genfødsel, der kan inspirere andre fallerede postindustrielle byer: Detroit bliver udlagt til storbylandbrug
Storbylandbruget har slået rod i Detroit som i ingen anden by i verden. Over hele byen bliver rømmet jord udlagt til landbrug, og der er masser af jord at tage af. Forladte huse, ledige grunde og tomme fabrikker udgør en tredjedel af byens areal.

Storbylandbruget har slået rod i Detroit som i ingen anden by i verden. Over hele byen bliver rømmet jord udlagt til landbrug, og der er masser af jord at tage af. Forladte huse, ledige grunde og tomme fabrikker udgør en tredjedel af byens areal.

CARLOS OSORIO

15. juli 2010

Som han slentrer rundt i sit hjemkvarter i det centrale Detroit, stopper Mark Covington jævnligt op for at tage bybilledet i betragtning. De huse og butikker, han husker fra sin barndom, er borte og erstattet af tomme grunde. De få huse, som står tilbage, er udbrændte og ødelagte. I deres sted rykker vildmarken ind. Højt græs, vilde blomster og træer.

»Se der,« siger han. »Det kunne være en markvej ude på bøhlandet.«

Sådanne scenerier er stadig mere almindelige i Detroit, den forladte tidligere hovedstad i Amerikas bilindustri, som blev ikonet på en storby i katastrofalt forfald. Fra en position som Amerikas fjerdestørste by faldt indbyggertallet støt fra omkring 1,8 millioner i 1950'erne til under 900.000 i dag, hvor Detroits gader er flankeret med 33.000 byggetomter og ledige boliger. Bystyret er gået fallit. De nedlagte fabrikkers tomme skaller dominerer bylandskabet, som er blevet sammenlignet med New Orleans efter orkanen Katrina. Med den forskel, at Detroits katastrofe var menneskeskabt og årtier om at udfolde sig. Men nu er frøene til en bemærkelsesværdig genfødsel blevet plantet. Bogstaveligt talt. Over hele Detroit bliver rømmet jord udlagt til landbrug. Der pløjes furer, der gødes jord, der sås, dyrkes og høstes afgrøder og planter. Som i ingen anden by i verden har landbruget slået rod i Detroit. Og ikke kun som hobby eller bibeskæftigelse, men som en målrettet model for omfattende genoplivning af en forlist storby.

Forvandling

Den 38-årige Mark Covington er en af det 21. århundreds nybyggere - en rolle, han snublede ind i, da han for to år siden mistede et job som miljøingeniør. For at fordrive tiden på meningsfuld måde gav han sig til at rydde en tom byggegrund i nærheden af sit hjem og plante den til med grøntsager, som han siden gav de lokale til at høste gratis. Så fulgte en plantage med frugttræer og dernæst et medborgerhus, som rykkede ind i et par forladte bygninger »for at holde de unge væk fra gaderne«, som han siger.

Resultatet er, at området omkring hans barndomshjem undergår en omfattende forvandling. Lokale børn kommer til filmaftener, som afholdes midt i en større køkkenhave. Beboerne elsker at plukke de gratis, friske grøntsager i et kvarter, hvor der ikke findes større supermarkeder.

Selv føler han sig ikke sikker på at udgøre fortroppen i en ny social revolution, men han ved, at han allerede har gjort en stor forskel i en del af byen, hvor reelle forbedringer var mangelvare i årevis.

»Jeg gjorde bare det, som forekom naturligt,« siger han og trækker på skuldrene.

Tilbage til rødderne

En gennemgående besked fra de tusindvis af Detroit-borgere, som har involveret sig i bylandbrug, er, at de er ved at føre byen tilbage til dens præindustrielle rødder. Sidst i 1700-tallet var Detroit en lille handelspost omgivet af marker og gårde.

»Det her sted begyndte som landbrugsjord. Vi vender bare tilbage til udgangspunktet,« fortæller Rich Wieske, der driver over 60 kommercielle bistader i den indre by og har fået gang i en blomstrende forretning.

»Vores høst er lige så høj som andre steder i USA. Bierne har lige så meget at leve af her,« siger han.

Men faktum er, at i de sidste 100 år handlede alt i Detroit om tung industri. Dette var byen, hvor Henry Ford opfandt samlebåndet, som gav stødet til bilindustriens fødsel. Detroit blev den arketypiske amerikanske 20. århundreds metropol med hundredvis af store fabrikker omgivet af solide middelklassehuse og med et blomstrende centrum fyldt med skyskrabere. Det blev en magnet for indvandrere og skabte enorme industrielle formuer for, hvad der i dag er Amerikas mest velhavende familier, og blev et centrum for kultur og fremstillingsvirksomhed, der gav næring til drømme hos lokale politikere om en dag at kunne matche New York.

Sådan er det ikke mere. Bilindustrien visnede væk eller flyttede ud og tog arbejdspladserne med sig. Hvid flugt skabte forfald i bykvarterer, når middelklassen rykkede væk og fjernede grundlaget for at rejse tilstrækkelige skattemidler til at holde byen ved lige. En selvforstærkende deroute gik i gang, og byen er nu for 80 procents vedkommende beboet af afroamerikanere og har en ledighed på 50 procent.

En duft af jord

Siden 1970'erne er der forgæves blevet forsøgt at dæmme op for nedgangen, enten ved at forsøge at give bilfabrikkerne incitamenter til at blive i byen eller ved at tiltrække andre erhverv såsom massive kasinoer.

Men det, som ikke ville lykkes ved initiativer fra oven, ser nu ud til at lykkes nedefra ved projekter som de bygårde, der er opstået på Linwood Street. Stedet er det typiske Detroit-bybilledes udbrændte butikker, tomme grunde og nogle få klynger af bygninger, som beboerne klamrer sig til. Men der hersker travl aktivitet med brølende trafiklarm, hvori blander sig lyden fra en lille John Deere-traktor, som er ved at slå græs på en stor tom grund, der nu skal forberedes til udplantning. Samme proces har flere nabogrunde været igennem. Duften af fugtig jord og gødning blander sig med udstødningsgasser.

Storbygårdene på Linwood Street går nu ind i deres fjerde såsæson og producerer gavmilde mængder af majs, squash og kartofler, som de lokale beboere kan høste gratis. Bag projektet står bevægelsen Urban Farming, der blev grundlagt af Detroit-sangerinden Taja Sevelle og er viet til at konvertere ledige byggegrunde til fødevareproduktion for at tilvejebringe en bedre og sundere kost til mennesker, der enten sulter eller har elendige kostvaner.

Detroit som forbillede

Nogle af Urban Farmings projekter såsom Linwood er enorme, spænder over flere husblokke og gader og producerer store mængder af mad. Andre er mindre og går ud på at anlægge haver på hustage eller skabe »levende vægge« af beplantninger.

Alene sidste år hjalp bevægelsen med at oprette 900 nye køkkenhaver i Detroit. Nogle af dem lå i folks private grunde, andre på land doneret til velgørenhed af lokale folk eller købt af bystyret.

Taja Sevelle betragter den proces, der er i gang i Detroit, som forløberen og forbilledet for en byudvikling, der kan komme til at præge mange andre af den vestlige verdens forfaldne bykerner.

»Jeg ser for mig, hvordan verdens byer kan skifte fuldstændig karakter. Og Detroit bliver førende i at vise folk, hvordan byer kan reddes ud af en håbløs situation,« siger hun.

Så højstemte tanker er ikke, hvad der optager Linwood Streets beboere som William Myers, en 70-årig pensioneret General Motors-arbejder. Han ved bare, at de afgrøder, der er begyndt at spire op langs hans vej, allerede har forbedret ernæringstilstanden hos mange af hans fattige naboer. Maden er gratis tilgængelig for de lokale, der kan høste den direkte fra jorden. Den ordning kan virke som en opskrift på kaos, men hærværk på Detroits bylandbrug er stort set ukendt.

Det bemærkelsesværdige ved Detroit er, at byens jord er modtagelig for et genfødt landbrug efter mere end et århundreds urbanisering.

Landbrugsaktivisten Patrick Crouch fra gruppen Earthworks Urban Farm har undersøgt gruppens jorde grundigt og har konstateret, at selv om den ofte er fattig på næringsstoffer, er den sjældent forurenet. Og for hver gang der bliver dyrket, gødet, høstet og komposteret, bliver den bedre. Gruppen har nu fået økologisk certifikat på sine frugt og grøntsager.

Byens redning

Andre steder er større planer under opsejling. Mike Score, direktør for Hantz Farms, har en vision om noget, som ingen anden moderne by nogensinde har forsøgt sig med: kommercielle landbrug i stor skala.

Med hovedkvarter i en nedlagt fabrik er Hantz Farms - som er udviklet af John Hantz, Detroits sidste tilbageværende velhavende hvide finansmatador - ved at planlægge en omfattende forvandling af bylandskabet, som skal føre til en egentlig genoprettelse af landbrugserhvervet. Det vil ifølge Score kunne skabe de arbejdspladser, skattegrundlag og indkomst, som ingen andre industrielle sektorer har kunnet give byen i årevis.

»Små landbrug kan ikke skabe flere job. Vi mener, vi kan gøre det. Vi kan gøre hele forskellen.«

Projektet er ikke fri fantasi: Hantz Farms forventes snart at indvie et Detroit-landbrug på 20 hektar. Det bliver den største storbygård i verden. Jord er der nok af. De forladte huse, ledige grunde og tomme fabrikker udgør nu omkring en tredjedel af Detroit, i alt omkring 60 kvadratkilometer svarende til størrelsen af San Francisco.

Udviklingen har for længst fanget de pengetrængende lokale myndigheders opmærksomhed, og Detroits borgmester Dave Bing arbejder for øjeblikket på en plan for byens fremtid, der vil blive annonceret inden for de næste 18 måneder.

Storbylandbrug dukker allerede op i andre bygiganter i det 'amerikanske rustbælte', herunder i Cleveland og Buffalo. Men ideen er ikke begrænset til nedslidte postindustrielle byer, den bider sig også fast i livlige metropoler som New York og Los Angeles.

Det er altså meget muligt, at storbyernes fremtid er ved at blive født i Detroit. Hvis det er tilfældet, er det en vision, som biavleren Wieske er glimrende tilfreds med. Han smiler og reciterer det uofficielle slagord for Detroits revolutionære borgere: »Vi forvandler Motown til Growtown.«

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det lød ellers meget godt, med græsrodsinitiativer, som kom de lokale til gode, med gratis fødevarer.

Men så rykkede de kommercielle landbrug ind. Hvordan skal det nu lige skabe jobs? Ganske få mennesker kan i det industrielle landbrug passe store mængder jord.
Og hvor langt mon GMO er efter i dén udvikling?

Rune,

hellere noget landbrug, om end så GMO-domineret, hvilket i USA alligevel er nærmest umuligt at undgå, end bare by i ruiner. Nogle få jobs er bedre end ingen.

Der er så meget plads at både græsrødderne og landbruget kan være der.