Læsetid: 2 min.

Kunne 'muslimsk finans' have afværget finanskrisen?

Bankdrift efter sharia-principper spås en lysende fremtid i takt med stigende efterspørgsel på banker i den muslimske verden. De varmeste fortalere mener også, at sharia-finans kunne have forebygget finanskrisen
9. juli 2010

Kun 14 procent af verdens 1,57 milliarder muslimer bruger banker. Hvis banker var så populære blandt muslimer som blandt f.eks. amerikanere, ville der derfor være mere end en milliard flere bankkunder verden over.

Sådanne udregninger har fået alverdens finansvirksomheder til at slikke sig om munden, og storbanker som HSBC, Citigroup og UBS har lanceret særlige afdelinger for 'islamic finance' - muslimsk finansvirksomhed. Også i Danmark er en lille gruppe sparekasser i gang med at løbe sharia-banken Amanah i gang - den beskæftiger sig dog kun med boligfinansiering.

Op til finanskrisen i 2008 var sektoren i voldsom vækst, men væksten var i høj grad knyttet til en kæmpe ejendomsboble i bl.a. Dubai, som siden er klappet sammen med et brag. Nu melder bl.a. Financial Times imidlertid om ny vækst: Sidste år steg værdien af verdens muslimske finansielle aktiver med 29 procent. Og denne gang er det ikke kilometer-høje skyskrabere i Dubais ørken, som driver væksten, men ganske almindelig bankdrift. Med udsigt til pæn vækst i de muslimske lande i de kommende år og dermed også udsigt til, at flere muslimer får brug for en bank, kan tendensen meget vel fortsætte.

Krisekur?

Muslimsk bankdrift adskiller sig fra almindelig bankdrift, fordi udlån af penge med renter er forbudt. I stedet indgår banken og kunden aftaler, hvor banken køber noget, som kunden efterfølgende køber tilbage i små bidder til en på forhånd aftalt pris.

»Formålet er at gøre en person eller et firma i stand til at købe ting, de har akut behov for, i overensstemmelse med deres evne til at betale senere,« forklarer Dr. Muhammad Umer Chapra fra Islamic Development Bank i Jeddah, Saudi-Arabien. Han har skrevet en lang række bøger om muslimsk finansvirksomhed og er en varm fortaler for fordelene ved muslimsk bankdrift.

»Islam kræver, at en forretningsdrivende og en pengeudlåner skal dele såvel profit som risiko ligeligt. Derfor er et af de basale principper 'ingen risiko, ingen gevinst',« siger han.

Princippet modvirker skabelsen af for megen risiko, og derfor kunne det også have modvirket den voldsomme forøgelse af risikoen i finanssektoren, som gik forud for finanskrisen, mener Mohammad Umer Chapra. Samtidig påpeger han, at det ifølge islam er forbudt at låne penge ud til køb af ting, som ikke er 'reelle'. Det ville have gjort det umuligt at udlåne penge til køb af den slags derivater og andre finansprodukter, som var med til at forværre finanskrisen.

Den danske islam-ekspert Jakob Skovgaard-Petersen, professor ved Københavns Universitet, påpeger, at der er mange indbyrdes uenige skoler inden for muslimsk bankvæsen, og at man derfor skal være påpasselig med at udråbe principperne bag muslimsk finansvæsen som en totalløsning på finanssektorens problemer.

»Man skulle måske hellere sige, at hr. Chapras version af muslimsk bankvæsen ligger på linje med en del af den betydelige kritik, som er blevet rejst af visse finansielle produkter i kølvandet på finanskrisen,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det ville være rart hvis en kompetent person kunne forklare præcist hvordan muslimsk finans fungerer, og f.eks. forklare hvori den væsentlige fordel i forhold til f.eks. det danske kreditforeningsssytem ligger, og forklare hvorfor det system ikke kan godtages af den muslimske verden. Her deler man vel også risiko og "profit"?
Specielt ville det være rart at få forklaret hvordan man fastlægger risiko og profit i muslims finans for det kan vel ikke gøres på nogen måde objektivt?

F.eks, har jeg for nylig haft en del oplevelser med mikrolånssystemet MYC4. Da jeg startede med at investere her var det stort set kun investor der havde risikoen. Nu er det ændret så låntager lægger nogle af sine værdier ind som sikkerhed, men det er jo ikke i alle tilfælde nok, så på det seneste er også formidleren af lånet blevet pålagt at tage en del af risikoen.

Dvs. at långiver tager en risiko men få til gengæld en rente af sine investerede penge.
Formidleren tjener penge på at formidle lånet og skal nu også tage en del af risikoen for evt ikke at have undersøgt låntager godt nok. Endelig risikerer låntageren at gå glib af allerede etableret ejendom hvis en forretning går dårligt hvad der skete for mange specielt da krisen også kradsede i Afrika.

Er der nogen der kan forklare for mig hvad der vil være en rimelig rente for mig at bede om?
Og for den sags skyld også hvor meget det vil være rimeligt for formidleren at tage?
Og hvor meget sikkerhed bør der stilles af låntager?

Jeg føler mig lidt som en lånehaj hvis jeg forlanger 20% men det kan måske være nødvendigt hvis ikke jeg skal miste for mange penge.

Så hvem har gode beregningsmodeller?

Venlig hilsen Erik Dam