Læsetid: 5 min.

Myanmars tre prinsesser håber på glidende overgang til demokrati

Valget i Myanmar bliver det første siden 1990. Aung San Suu Kyi sidder fortsat i husarrest og har valgt at boykotte valget. Men hendes tre 'søstre' stiller op
Myanmars tre prinsesser, eller hekse som militærregeringen kalder dem, er alle døtre af tidligere premierministre i landet, der vandt uafhængighed fra det britiske koloniherredømme i 1962, men nu regeres med hård hånd af det militære styre. Fra venstre er det Cho Cho Kyaw Nyein, Nay Ye Ba Swe og Mya Than Than Nu, der alle har været med til at danne Det Demokratiske Parti og stiller alle op ved årets valg, det første i Myanmar i 20 år.

Myanmars tre prinsesser, eller hekse som militærregeringen kalder dem, er alle døtre af tidligere premierministre i landet, der vandt uafhængighed fra det britiske koloniherredømme i 1962, men nu regeres med hård hånd af det militære styre. Fra venstre er det Cho Cho Kyaw Nyein, Nay Ye Ba Swe og Mya Than Than Nu, der alle har været med til at danne Det Demokratiske Parti og stiller alle op ved årets valg, det første i Myanmar i 20 år.

Jack Davies

26. juli 2010

RANGOON - Et frustrerende liv i burmesisk politik har ikke fået Cho Cho Kyaw Nyein til at miste modet. Trods sine år som politisk fange har hun stadig humor:

»Nogle kalder os 'Myanmars tre prinsesser', men regeringen betragter os som de tre hekse,« siger hun, mens hun går gennem haven til sit engang statelige, men nu forfaldne hjem i kolonistil på en bakketop over den burmesiske hovedstad.

Prinsesserne - hende selv, Nay Ye Ba Swe og Myan Than Than Nu - er for gamle til eventyr, siger hun. De kaldes for prinsesser, fordi deres fædre alle var premierministre i Myanmar og del af en afholdt generation, der kæmpede for og vandt uafhængighed fra det britiske koloniherredømme, indtil friheden igen blev taget fra dem med militærkuppet i 1962. Premierministrenes døtre har været venner siden barndommen og er forblevet en del af hinandens liv trods mange år i fængsel og eksil. Nu er de alle på fri fod, men de bliver konstant overvåget og regelmæssigt chikaneret af militærets specialstyrker og deres netværk af hemmelige spioner. Det er stadig risikabelt for dem at lave en aftale. Interviewet her er det første, de nogensinde har givet sammen.

En håbløs kamp

Den fjerde datter, som de voksede op sammen med, er Myanmars mest berømte demokratiaktivist, Aung San Suu Kyi, der fortsat sidder i husarrest:

»Hun er som en søster for os,« siger Cho Cho Kyaw Nyein.

»Vores fædre var bedste venner med Suus far.«

Næsten et halvt århundrede efter, at deres fædre var ved magten, betragter døtrene det stadig som deres pligt at videreføre deres familiers arbejde og kæmpe for demokrati i et land, der kun har kendt til denne styreform i 14 år af sin omskiftelige historie.

De har meddelt, at de er kandidater til formandsposten i det nydannede Demokratiske Parti og stiller op ved valget i år. Men det er en håbløs kamp, og det ved de: tre kvinder, som bakkes op af et hastigt oprettet og underfinansieret parti mod en overmægtig militærjunta, der har styret Myanmar med en jernnæve i 48 år. Men de bruger deres tid og knappe budget til banke på dørene i landsbyerne og forsøge at overbevise folk, som er bange for at tale med politikere, om vigtigheden af ikke bare at stemme på dem, men af at stemme i det hele taget.

Glidende overgang

Dette er et land, hvor der ikke har været afholdt valg siden 1990. Endnu inden valgdatoen er blevet fastsat, bliver valget internationalt betragtet som en iscenesættelse, der skal konsolidere militærstyret. Men døtrene ser det som en god ting, at folk får lov til at stemme på andre end militæret, og håber, at valget vil være det første skridt i en gradvis overgang til demokrati.

De har set for mange forsøg på revolutionære forandringer af landet - studenteroprøret i 1988 og munkenes såkaldte safranrevolution i 2007 - blusse pludseligt op, men i sidste ende blive slukket af militærets vold, til at lade sig påvirke af løftet om øjeblikkelige forandringer. Ifølge Nay Ye Ba Swe kommer forandringerne i Myanmar til at foregå langsomt:

»Det vil tage et årti eller mere at skabe et troværdigt demokratisk system. Vi er nødt til at gå langsomt frem, skridt for skridt, fordi vi ved, at vi står i en meget svær situation. Vi kan ikke storme frem og forvente demokrati fra den ene dag til den anden. Vi må give det tid og bringe ofre.«

Selv om valget på forhånd er kompromitteret, mener døtrene, at deltagelse er bedre end boykot.

»Jeg tror fuldt og fast på, at hvis vi ikke deltager i dette valg, får vi ingen glidende overgang til et demokrati,« siger Cho Cho Kyaw Nyein.

»Jeg vil ændre systemet og regeringen, men jeg ønsker ikke at opleve flere blodsudgydelser eller massefængslinger.«

Insein-fængslet

De tre kvinder er kede af, at deres 'søster', Aung San Suu Kyi, ikke vil have sit navn på stemmesedlen. Hendes fortsatte husarrest og valglovene, som synes at være skrevet med det bevidste forsæt at udelukke hende, har betydet, at hun ikke kan stille op til valget. Som svar har hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati, valgt at boykotte valget:

»Hun er meget elsket og respekteret i den burmesiske befolkning, og det er hendes egen beslutning at boykotte valget. Vi havde virkelig håbet, at hun ville deltage i valget sammen med os, men hun sagde nej, og det kan vi ikke gøre noget ved,« siger Cho Cho Kyaw Nyein.

Ligesom Aung San Suu Kyi kender hun prisen for et liv i politik i Myanmar. Hun voksede op i de berusende dage efter Anden Verdenskrig og oplevede, at hendes far blev vicepremierminister i den første, skrøbelige tid med selvstyre i landet. Men da militæret overtog magten, kom hendes familie i søgelyset. I 1990 sluttede hun sig til sin far, mor og to brødre, som allerede sad i fængsel for at være i opposition til militærstyret. Hun tilbragte syv år i Rangoons berygtede Insein-fængsel:

»Et frygteligt sted at bo, et helvede,« siger hun.

Angst for politikere

Men kun få mennesker i Myanmar har en politisk baggrund som hendes. Ingen yngre end 38 år har nogensinde stemt før. Og valgresultatet i 1990, hvor Aung San Suu Kyis parti vandt en jordskredssejr, blev ignoreret af juntaen. I et land, hvor den politiske opposition bliver knust med vold, må det vigtigste mål for de 31 partier, der repræsenterer oppositionen og de etniske minoriteter, være at få folk til at stemme, mener Cho Cho Kyaw Nyein:

»Da jeg rejste rundt i landet, oplevede jeg, at folk er meget bange for politikere. De ønsker ikke at komme i nærheden af os og siger, at det er mere sikkert at holde sig på afstand for ikke at blive chikaneret af regeringen,« siger Cho Cho Kyaw Nyein og tilføjer:

»Jeg sagde til dem: 'I skal vide, at I har ret til det.' Vi fik frataget stemmeretten i 1962 og har levet med disse regler og problemer under militærstyret i så lang tid. Men nu er det rigtige tidspunkt kommet.«

Mya Than Than Nus far, U Nu, var Myanmars første demokratisk valgte premierminister og også landets sidste. Under sin tredje embedsperiode blev han væltet ved et militærkup og sat i fængsel. Han tilbragte en stor del af resten af sit liv i eksil i Indien og Storbritannien. Men før han døde i 1995, sagde U Nu til sin datter, at der var et hængeparti i hjemlandet:

»Min far sagde til mig: 'Du har gjort meget for mennesker over hele verden. Du skal tage hjem for at arbejde for dit eget folk. Befolkningen i Myanmar har mere brug for dig'.«

© Guardian og Information, 2010 Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu