Læsetid: 8 min.

I Nigeria er oliekatastrofer hverdagskost

Deepwater Horizon-katastrofen har skabt store overskrifter i de internationale medier -lokalbefolkningen i Niger-deltaet har levet med tilsvarende miljøkatastrofer igennem årtier
Et barn fra Ijad-stammen i Nigerias Delta viser olierester frem, som har ødelagt landbrugsjorden og vandet i familiens landsby. Det vurderes, at der hvert år udledes lige så meget olie i Nigeria, som Deepwater Horizon-katastrofen foreløbig har ledt ud i Den Mexicanske Golf. Men der er noget mindre opmærksomhed om udslippet i det afrikanske land.

Et barn fra Ijad-stammen i Nigerias Delta viser olierester frem, som har ødelagt landbrugsjorden og vandet i familiens landsby. Det vurderes, at der hvert år udledes lige så meget olie i Nigeria, som Deepwater Horizon-katastrofen foreløbig har ledt ud i Den Mexicanske Golf. Men der er noget mindre opmærksomhed om udslippet i det afrikanske land.

ADRIAN ARBIB

5. juli 2010

Vi nåede udkanten af den olieforurenede zone ved landsbyen Otuegwe, efter en lang tur gennem cassava-plantager. Foran os lå nu sumpene. Vi trådte ud i det varme tropiske vand og forsøgte at svømme, idet vi holdt vores kameraer og bærbare pc'er over hovedet. Olien kunne vi lugte, længe før vi så den: Dens dunst af benzintank og rådden vegetation hang tykt i luften.

Jo længere, vi kom frem, desto mere kvalmende blev stanken. Snart plaskede vi rundt i en pøl af nigeriansk råolie, den bedste kvalitet i verden. En af de hundredvis af årtier gamle rørledninger, som løber på kryds og tværs af Niger-deltaet, var tæret igennem og havde lækket olie igennem flere måneder.

Al skov- og landbrugsjord var dækket af fedtglinsende olie. Drikkebrøndene var forurenet, de lokale beboere fortvivlede. Ingen havde noget bud på, hvor stor olielækken var.

»Vi har mistet vores net, vores fiskehytter og ruser,« sagde Chief Promise, leder af landsbyen Otuegwe og vores guide. »Her fiskede vi, her drev vi landbrug. Nu har vi mistet vores skov. Vi meldte udslippet til Shell få dage efter, at vi havde set det. Men i et halvt år foretog de sig intet.«

Dette var Niger-deltaet for to år siden - et område, hvor olieselskaberne ifølge nigerianske forskere, journalister og miljøgrupper ustraffet har kunnet agere med en sådan hensynsløshed, at det meste af regionen i dag er fuldkommen hærget af olieforurening. Faktisk udledes der hvert år omtrent lige så meget olie i miljøet fra deltaets netværk af terminaler, rør, pumpestationer og boreplatforme, som der til dato er lækket i Den Mexicanske Golf fra BP's Deepwater Horizon-olierig, som eksploderede og forliste i april i, hvad der går for at være 'verdens største økologiske oliekatastrofe til dato'.

Langt færre oplysninger er nået frem i verdensoffentligheden om de omfattende skader, som natur og miljø har lidt i Niger-deltaet, selv om ødelæggelserne her i nok så høj grad må høre med i et retvisende billede af hvor en høj pris, vi i dag må betale for olieudvinding.

Det værste i verden

Den 1. maj i år gik der hul på en ExxonMobil-rørledning i Ibeno i delstaten Akwa Ibom, hvorved over 3,5 millioner liter råolie på syv dage nåede at sive ud, før udslippet blev stoppet. Lokalbefolkningen demonstrerede i protest mod selskabet, men fik ikke andet ud af det end at blive angrebet af sikkerhedsvagter. Lokale ledere kræver en milliard dollar i erstatning for de lidelser og tab af levebrød, som de er blevet påført. Få forventer, at kravet bliver imødekommet. I mellemtiden skyller tykke klumper af tjære i land langs kysten.

Få dage efter Ibeno-lækagen skete der en yderligere læk på tusindvis af tønder råolie, da den nærliggende Shell Trans Niger-rørledning blev angrebet af oprørere. Yderligere et par dage efter blev en stor oliepøl fundet flydende på Adibawa-øen i delstaten Bayelsa og endnu en i Ogoniland.

»Vi står over for ustandselige olieudslip fra rustne rør, hvoraf nogle er 40 år gamle,« siger Bonny Otavie, et nigeriansk parlamentsmedlem fra Bayelsa. Williams Mkpa, en lokal leder fra Ibeno, understreger den samme pointe:

»Olieselskaberne bryder sig ikke om vores liv. Hellere så de os alle døde. I de seneste to år har vi oplevet 10 olieudslip, og nu kan vores fiskere ikke længere forsørge deres familier. Det er ikke acceptabelt.«

Med 606 oliefelter leverer Niger-deltaet 40 procent af USA's import af råolie. Intet andet sted i verden er så hårdt ramt af olieforurening. Den forventede levealder i de lokale landbosamfund, hvoraf halvdelen ikke har adgang til rent vand, er over de seneste par generationer faldet til lidt under 40 år. De lokale giver den olie, der forurener deres land, skylden og har svært ved at fatte kontrasten imellem den passivitet og straffrihed, der råder i deres land, og de omfattende skridt, som BP og den amerikanske regering har taget i forsøget på at stoppe lækagen i Den Mexicanske Golf og beskytte Louisianas kystlinje mod forurening. »Hvis ulykken i Golfen i stedet var i Nigeria, ville hverken regeringen eller selskabet have viet den så meget opmærksomhed,« siger forfatteren Ben Ikari, som er fra folkegruppen Ogoni. »Her i deltaget har vi hele tiden samme slags lækager. Og olieselskaberne vælger bare at ignorere det. Lovgiverne er ligeglade, så folk må leve med forurening til daglig. Situationen er værre i dag, end den var for 30 år siden. Intet har forandret sig. Når jeg ser den store indsats, som bliver gjort i USA, bliver jeg meget forstemt over dobbeltmoralen i alt dette. Hvad de gør i USA eller i Europa, er meget anderledes.«

Et overgreb

»Vi ser, at der bliver gjort hektiske bestræbelser for at stoppe udslippet i USA,« siger Nnimo Bassey, leder af den nigerianske afdeling af Friends of the Earth International. »Men i Nigeria kan olieselskaberne i vid udstrækning ignorere deres udslip, mørklægge, at de overhovedet er sket og ødelægge folks levebrød og miljøer. Udslippet i Golfen kan ses som en metafor for, hvad der sker hver dag i oliefelter i Nigeria og i andre dele af Afrika. Dette har stået på i 50 år i Nigeria. Folk her er fuldstændig afhængige af, at miljøet kan levere drikkevand, landbrug og fiskeri. De er overraskede over, at USA's præsident kan holde daglige taler om det her, for i Nigeria ville der ikke lyde et klynk,« siger han.

Det er umuligt at vide med sikkerhed, hvor meget olie der år for år ledes ud i Niger-deltaet hvert år, for hvis der overhovedet eksisterer noget tal for det, holder olieselskaberne og Nigerias regering det hemmeligt. Men to store uafhængige undersøgelser i de sidste fire år tyder på, at der hvert år udledes mindst lige så meget olie i havet, i deltaets sumpe og på land, som der indtil nu er gået tabt i Den Mexicanske Golf.

En rapport udarbejdet af Verdensnaturfondens britiske kontor af naturbeskyttelsesorganisationen World Conservation Union, repræsentanter fra Nigerias forbundsregering og den nigerianske stiftelse Conservation Foundation beregnede i 2006, at op til 1,5 millioner tons olie - eller en mængde 175 gange så stor, som den der blev lækket ved tankskibet Exxon Valdez' grundstødning i Alaska i 1989 - er blevet spildt i deltaet igennem det seneste halve århundrede. Sidste år beregnede Amnesty International, at olieforureningen ved Nigerias kyst svarende til mindst ni mi0. tønder råolie, hvilket efter organisationens opfattelse havde karakter af et menneskerettighedsovergreb.

Ifølge tal fra den nigerianske forbundsregering var der over 7.000 udslip mellem 1970 og 2000. Antallet af større forureningszoner, hvoraf mange går årtier tilbage, er opgjort til 2.000, men yderligere tusinder afventer stadig at blive registreret og opklaret. Over 1.000 anklager om olieforurening er blevet indgivet mod Shell alene.

Shell: skyldes sabotage

I maj erkendte Shell at have lækket 14.000 ton olie i 2009. De fleste, hævder selskabet, skyldtes udslip fra kun to ulykker - en, hvor tyve ifølge selskabet beskadigede et brøndhoved på en platform i Odidi-feltet, en anden, hvor militante grupper bombede Trans Escravos-rørledningen. Shell, der arbejder i partnerskab med Nigerias regering i deltaet, hævder, at 98 procent af alle selskabets olieudslip er forårsaget af hærværk, tyveri eller sabotage fra militante, mens kun en minimal del skyldes mangelfuld infrastruktur.

»Vi havde 132 udslip sidste år, mod 175 i gennemsnit. Sikkerhedsventiler blev vandaliseret, fra en rørledning skete der 300 illegale tapninger. Vi fandt fem bomber ved en anden. Det sker, at lokalsamfund ikke giver os adgang til rydde op i forureningen, fordi de forventer at kunne få flere penge ud af en erstatningssag,« siger en talsmand for Shell. »Vi har et indsatshold, der arbejder på fuld tid med at bekæmpe olieudslip. Sidste år udskiftede vi 197 miles (317 km, red.) rørledning, og vi tager alle kendte metoder i brug til at rense op efter olieforurening, herunder mikrober. Vi ser det som en forpligtelse at rense op efter ethvert udslip så hurtigt som muligt og uanset af hvilken grund, det opstår.«

Rustne rør

Disse påstande fra Shell bestrides imidlertid med vrede af lokalsamfund og miljø-vagthundegrupper. Den omfattende olieforurening er da også et faktum og skyldes ifølge førnævnte kritikere især selskabernes omfattende netværk af rustne rør og lagertanke, korroderende rørledninger, halvt forladte pumpestationer og gamle brøndhoveder, samt når tankskibe og andre fartøjer renser ud i deres tanke.

Regeringens nationale kontor for afsløring og bekæmpelse af olieudslip (NOSDRA) siger, at alene mellem 1976 og 1996 har over olie i mængder svarende til over 2,4 millioner tønder forurenet miljøet.

»Olieudslippene og dumpning af olie i vandløb har været omfattende. De har ofte forgiftet drikkevand og ødelagt vegetationen. Disse hændelser er blevet almindelige på grund af manglende lovgivning og håndhævelsesforanstaltninger i den eksisterende politiske orden,« udtaler en talsmand for NOSDRA.

Følelsen af harme er meget udbredt.

»Der sker over 300 udslip, større og mindre, år for år,« siger Bassey. »De sker hele året rundt. Hele miljøet er ødelagt. De seneste afsløringer viser den massive forskel i reaktionen på olieudslip. I Nigeria er både olieselskaberne og de statslige myndigheder kommet til at opfatte en ekstraordinær grad af olieudslip som normen.«

Ben Amunwa fra vagthundegruppen Platfom, der har til huse i London, siger:

»Deepwater Horizon-udslippet har måske nok slået Exxon Valdez' gamle rekord, men bare inden for få år overgik de fire værste offshore-olieudslip i Nigeria forureningen fra Exxon Valdez med flere længder. Eksisterende skøn fastslår, at olieforureningen i Niger-deltaet er den værste på planeten, men disse skøn inddrager ikke den forurening, der sker ved olieopblandet spildevand eller fra gasafbrænding. Hertil kommer, at de store selskaber som Shell bliver ved med at modsætte sig uafhængig monitorering, ligesom de fortsat holder deres data hemmelige.«

Det bliver værre

Og værre ting kan være i vente. En brancheinsider, som beder om ikke at få nævnt sit navn, siger: »Mængden af større lækager vil sandsynligvis vokse i de kommende år, fordi industrien i stigende grad bestræber sig på udvinde olie fra stadig mere afsidesliggende og vanskeligere terræn. Fremtidige leverancer vil i endnu højere grad blive offshore, og boringen gå dybere blive sværere at arbejde med. Når tingene går galt, bliver det tilsvarende mere vanskeligt at sætte ind imod dem.«

Der er en overvældende følelse, at de store olieselskaber er hævet over loven. Som Bassey fra Friends of the Earth udtrykker det:

»Hvad, vi kan konkludere fra forureningsulykken i Den Mexicanske Golf, er, at olieselskaberne er ude af kontrol. Det er klart, at BP har blokeret for progressiv lovgivning, både i USA og her. Men i Nigeria har olieselskaberne kunnet agere som om, de var hævet over loven. De er nu en klar fare for vores planet. Faren for, at dette kan ske igen og igen, er stor. De må stilles for en internationale domstol.«

John Vidal er miljøredaktør på den britiske søndagsavis The Observer

© The Observer og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Falstoft

Ja mens vi skriger på mere billige olie til vore umættelige maskiner så vi kan opretholde illusionen om vores komfortable liv uden grænser eller begrænsninger er der andre der betaler prisen.
De firmaer der herhjemme præsenterer sig som ansvarlige og miljøbeviste servicevirksomheder med virksomhedsetisk og kundepleje der skal få os alle til at spinde som overmætte katte - viser et helt andet ansigt i lande som Nigeria. Her er ansvarlighed et sted på månen og etik tørre de røv i.
Det er den rå udnyttelse intet andet - men det vil vi vel helst glemme det kunne forstyrre vores søde drømme?