Selv om der ikke længere marcherer soldater i Bangkoks gader, og geværsalverne er forstummet, ulmer konflikten mellem regeringen og deres modstandere 'rødskjorterne' lige under overfladen. I april og maj var bybilledet i den thailandske hovedstad præget af voldsomme gadekampe mellem regeringens tropper og utilfredse demonstranter. Da militæret 19. maj forsøgte at rydde protestanterne af vejen, endte indgrebet i de voldsomste optøjer i Thailand i over 20 år, og siden da har Thailands regering forsøgt at bringe landet tilbage til normale tilstande. Det er kun lykkedes på overfladen, lyder kritikken halvanden måned inde i fredsprocessen.
Modstanden mod regeringen er ikke forsvundet med rødskjorternes exit fra gaden, den er blot rykket andetsteds hen, mener lektor på Aarhus Universitet, Mikael Gravers, der specialiserer sig i sydøstasiatisk politik.
»En del af de røde er gået under jorden, og der går rygter om en undergrundsbevægelse. Men det er ikke noget, der er direkte fremme, det er sådan noget, der kører på rygtebasis,« forklarer han, men slår alligevel fast:
»En ting er helt sikkert. Utilfredsheden er der stadigvæk. Grydelåget er blevet lagt hårdt på, men det bobler nedenunder,« siger han.
Vender tilbage
Konflikten mellem rødsjorterne - de fattige bønder fra nord, der har nyrige forretningsfolk som økonomisk rygstøtte - og gulskjorterne, den rige Bangkok-elite, der støtter det ultraroyalistiske parti People's Alliance for Democracy og den siddende regering, begyndte i september 2006. Da blev den forhenværende - røde - premierminister, Thaksin Shinawatra, sat af ved et kup, og siden har den politiske situation i Thailand været domineret af kæmpedemonstrantioner, som to gange har resulteret i, at en premierminister måtte gå af. Det var også hensigten med forårets rødskjortedemonstrationer, hvor op mod 100.000 demonstranter samlede sig i Bangkoks gader.
Men premierministeren gav sig ikke og sendte i stedet militæret ud for at rydde gaden. Efter voldsom modstand trak rødskjorterne sig tilbage.
Men lige så snart der er mulighed for det, vender de tilbage, lover rødskjorteleder Chaturon Chaisat, der er tidligere leder af det nu forbudte rødskjorteparti Thai Rak Thai, og som var vicestatsminister i tidligere premierminister Thaksin Shinawatras kabinet.
»Der kommer aktiviteter igen. Jeg kan ikke forestille mig i hvilken form, men så snart undtagelsestilstanden ophæves, så kommer de røde tilbage. Måske som demonstrationer,« siger Chaturon.
Han er ikke ene om den udmelding. Flere lokale medier i Thailand rapporterer om, at rødskjorter i det skjulte arbejder med planer om 'hævn' for det hårde nedslag på demonstranterne i Bangkok, der kostede 89 mennesker livet og sårede omkring 1800 mennesker.
Hvornår kommer valget?
Selv om de rødes krav ikke blev mødt, skal der dog under alle omstændigheder være valg i Thailand inden december 2011. Der udløber den nuværende valgperiode, og derfor er forberedelserne allerede i gang i det betændte politiske klima; Der afholdes suppleringsvalg 25. juli, og flere af de nu fængslede rødskjorteledere har meddelt deres kandidatur fra cellerne. Det er ikke afgjort, om det godtages.
Et centralt emne i valgkampen er naturligvis den fredsproces, som Thailand i dag gennemgår.
Den thailandske regering har som en del af processen nedsat to forskellige kommissioner - en skal undersøge volden under de nylige demonstrationer og den anden skal give et ud på en handlingsplan for de næste seks måneder. Men kommiteerne er blevet kritiseret for at være for regeringsvenlige og kun bestå af erklærede regeringsstøtter. Derfor kan kommissionernes ageren kan have afgørende betydning for, om der er mulighed for at løse konflikten i Thailand.
»Nu må vi se, hvad der kommer fra de her kommissioner. Hvis de kan komme med et eller andet, så kan man arbejdet ud fra det. Men vil man forfølge Thaksin til verdens ende, vil man retsforfølge de røde ledere og så videre, så er det klart: Så bliver der konfrontation,« siger Gravers.
Udelukket fra fredsproces
Det er sammensætningen af kommissionerne og fængslingen af mange egnede kandidater, der udløser kritik af håndteringen af fredsprocessen. Tidligere vicestatsminister Chaturon Chaisats parti Thai Rak Thai blev forbudt i 2006, og han selv er i dag er bandlyst fra politik. Regeringen bruger beskidte kneb til at ekskludere rødskjorterne fra at deltage i den politiske proces, mener han:
»Regeringen har lukket tusindvis af hjemmesider, tv-stationer, radioprogrammer og røde aviser. Vores politikere sidder tiltalt for terrorisme og undtagelsestilstanden er ikke ophævet. Hvilken situation har vi idag, hvor vi skal bruge en undtagelsestilstand? Ingen!« siger han med henvisning til politiets udvidede beføjelser, når der er undtagelsestilstand.
I dag sidder 435 rødskjorter i fængsel, 111 ledere er anholdt eller efterlyst og 83 bankkontoer er frosset med henvisning til, at de kan være midler til terrorisme. Regeringen meddeler, at der vil være behov for flere arrestationer.
Mikael Gravers giver Chatupon ret i, at efterspillet efter urolighederne ligner politisk forfølgelse mere end samarbejde om fred:
»Regeringen forsøger på alle måder, at kvæle en rød opposition - gennem forbud, gennem retsforfølgelse, og nu er de også begyndt at forfølge pengemændene bag ved at fryse kontoer, der tilhører røde støtter,« forklarer han.
Men han pointerer, at det snarere er en demokratisk svaghed i Thailands system, der lukker op for heksejagt. Hvis rødskjorterne sad på magten, ville de formentlig benytte sig af de nøjagtig samme metoder, som de med rette kritiserer regeringen for i dag. Og dette forsæt om at tilføje hinanden politisk skade, øger afstanden til demokratiet, mener Gravers.
»Det er måske det allerfarligste i det her, at de modsætninger mellem de røde og de gule ikke bliver afmonteret,« siger han. I stedet eskalerer situationen.
»Det er det, der sker i dag. Thailand er igang med kvæle sit eget demokrati,« vurderer han.
