Læsetid: 4 min.

Senator interneret på tredje år

Den filippinske officer Antonio 'Sonny' Trillanes er valgt til Senatet fra en fængsels-celle i Manila, hvor han sidder interneret på anklager om statskup og mytteri. Trillanes giver i et interview til Information sit bud på, hvilke forandringer - eller mangel på samme - Filippinerne kan vente med Benigno 'Noynoy' Aquino på præsidentposten
Den filippinske officer og senator Antonio Trillanes (i midten) blev fængslet i november 2007 på anklager om statskup og mytteri. Han mener, at der kun vil ske moderate forandringer til det bedre under den nye Aquino-regering.

Den filippinske officer og senator Antonio Trillanes (i midten) blev fængslet i november 2007 på anklager om statskup og mytteri. Han mener, at der kun vil ske moderate forandringer til det bedre under den nye Aquino-regering.

21. juli 2010

Blandt den forrige præsident Gloria Arroyos mest insisterende og højtplacerede kritikere er en gruppe af dissidenter fra den filippinske hær. I december 2009 mødte Information bl.a. marineofficeren Antonio 'Sonny' Trillanes - der blev valgt til Senatet i 2007 - i politiets hovedkvarter Camp Crame i Manila Metro. Her sidder han stadig interneret på anklager om statskup og mytteri.

Trillanes er leder af valgalliancen Magdalo, som blev dannet efter to mislykkede oprør i 2003 og 2007 mod korruption, svindel og brutalitet i regeringshæren og den siddende regering. De fleste af Magdalo-officererne er siden blevet løsladt mod kaution, men ikke Trillanes, der nu sidder på tredje år uden dom. Efter præsidentvalget i maj i år har Trillanes dog gennem mellemmænd haft mulighed for at give et interview om forventningerne til landets nye præsident, Benigno 'Noynoy' Aquino.

Ikke de fattiges ven

- Hvordan vurderer du Aquino-regeringens potentiale - vil der ske forandringer, og vil de skubbe i den rigtige retning i forhold til, hvad du og Magdalo kæmper for?

»Jeg tror, der vil ske moderate forandringer, især hvis man sammenligner med Arroyo-regeringen, som bliver anset for at være den mest korrupte i vores nations historie. Som minimum bør Aquino forsøge at leve op til sit kampagne- og indvielsesløfte om at holde den forrige regering ansvarlig for sine ugerninger,« siger Trillanes.

Han tror, at 'Noynoy' faktisk vil kunne gennemføre en sådan 'oprydning' »med hjælp fra alle fronter, som deler den dagsorden«. Men Trillanes vurderer samtidig, at dette vil være »den maksimale rækkevidde for Aquino-regeringens evner«.

Varige og grundlæggende forandringer, der gavner 'flertallet af filippinere', tror Trillanes nemlig ikke på:

»På trods af sine tilsyneladende gode intentioner repræsenterer 'Noynoy' traditionel politik og oligarkiet. Dermed er han bundet til at fremme en dagsorden, der går imod de fattige og marginaliseredes interesser.«

Kongemagere

Trillanes mener, at et reality check efter valget vil være at se de såkaldt reformvenlige medlemmer af regeringen efter i sømmene:

»I virkeligheden tilpasser de sig snarere det traditionelle politiske spil i stedet for at forandre det. Som Aquino og hans lige tilhører de enten traditionelle politiske partier eller ender med at trække på det samme kampagnemaskineri, de samme finansielle støtter og strateger, der lader deres succeskriterier diktere af private økonomiske interesser.«

Trillanes mener, at de fleste valgte på nationalt niveau har de samme »kongemagere« bag sig - og de har en række af Filippinernes større medienetværk på lønningslisten:

»Så længe de kontrollerer disse og bombarderer befolkningen med image- og enkeltsagsmarkedsføring, vil filippinerne blive ved at genvælge de samme kliker af magteliter og forstærke den monopol-agtige politiske og økonomiske magt i landet,« siger Trillanes.

Arroyo-spøgelset

- Hvad kan man forvente fra Arroyos lejr i den nærmeste fremtid - hvilke træk tror du, at hun og hendes allierede vil forsøge at foretage?

»Arroyo vil forsøge med alle midler at holde sig i centrum af magten og skaffe sig institutionel beskyttelse fra Kongressen og andre fora, hvis dysfunktionelle alliancer hun har sikret gennem sin bestikkelsespolitik.«

Trillanes påpeger, at Arroyo kan gøre brug af personer, hun selv har placeret på strategisk vigtige poster, f.eks. i Ombudsmandsinstitutionen og i Højesteret.

- Hvordan evaluerer du valgresultatet for Magdalos kandidater, og hvad vil I foretage jer for at presse på for forandringer i den kommende periode?

»Magdalo har tabt til de købte kandidater og deres traditionelle maskineri, og det er en stor udfordring ikke at give efter for status quo og spille spillet som alle andre,« siger Trillanes.

»Nederlaget for vores lokale kandidater tvinger os til at revidere vores langsigtede strategier.«

Trillanes understreger, at Magdalo stadig har »tiltro til den filippinske vælger og til Magdalos reformstrategi«.

»Men vi er nødt til at afprøve nye veje til at bringe vores politik frem uden for valgkampsarenaen. Bl.a. ved at styrke vores partnerskaber med lokale communities og styrke græsrødderne. Og nu, hvor flertallet af vores officerer ikke længere er interneret, kan vi gå i direkte dialog med vælgerskaren, ligesom vi skal finde måder at frugtbargøre vores nye civile gren, Samahan Magdalo.«

I samme båd

Præsident Benigno 'Noynoy' Aquino III har, siden han overtog regeringsmagten, sagt, at han ikke mener, Trillanes og de andre Magdalo-officerer er skyldige i statskup, som de er anklaget for. Men han vil ikke løslade de sidste internerede, før landets højesteret har afsagt sin dom.

Magdalos general Danilo Lim, der er løsladt mod kaution, siger:

»Det spiller ingen rolle, hvor hurtigt de sidste bliver sluppet ud - det vigtige er, at politiske fanger som os er trygge ved den politiske atmosfære de næste seks år. Når alt kommer til alt, tilhørte vi - Aquino og Magdalo-soldaterne - alle oppositionen før valget.«

Ikke desto mindre er Trillanes, så længe han er interneret, forhindret i både at deltage i plenumdebatterne i Kongressen og at afgive sin stemme som senator.

I næste del af serien oprulles præsident Benigno Aquino III's familierelationer. Det magtfulde Aquino-Cojuangco-dynasti trækker tråde tilbage til 1800-tallets spanske koloniale herre-dømme, og er fortsat indehavere af plantager, monopol-virksomheder og adskillige politiske topposter i Filippinerne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu